Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Acne med lysere udsigter

Zink, flerumættede fedtsyrer og en menneskeskabt form for A-vitamin kan hjælpe på acne, som der "ikke er noget at gøre ved".

Gerd Michaelsson, M.D. fra Uppsala i Sverige har påvist, at "drenge, der lider af alvorlig acne, har et langt lavere indhold af zink i blodet end raske kontrolpersoner, men dette gælder ikke drenge, der lider af mild acne", og at "både drenge og piger med alvorlig acne har et betydeligt lavere indhold af retinolbindende protein (en indikator for mængden af A-vitamin i blodet) i forhold til raske kontrolpersoner.

"En zinkfattig kost kan forværre acneangrebet eller få lidelsen til at bryde ud - specielt de pustulare reaktioner", siger dr. Michaelsson. "Dette kan iagttages efter 10-14 dages forløb hos patienter, som er disponerede for acne".

Dr. Michaelsson opdagede første gang forbindelsen mellem zink og acne, da han behandlede en patient for en sygdom kaldet acrodermatitis enteropathica. Denne patient led samtidig af acne. Dr. Michaelsson ordinerede zink for førstnævnte sygdom - og helt uventet skete der en klar forbedring i hans patients acne. Dr. Michaelsson begyndte derefter senere at eksperimentere med zink og acne.

Lige så effektivt som tetracyklin
I en af sine undersøgelser sammenlignede dr. Michaelsson zink og antibiotika-præparatet tetracyklin med hensyn til indvirkning på acne, og fandt ud, af at der stort set ikke var nogen forskel i, hvor effektive stofferne var. Han gav 135 mg zink pr. dag til en gruppe på 19 acnepatienter og 750 mg tetracyklin dagligt til en gruppe på 18 patienter. Han reducerede gradvist tetracyklindosis i løbet af forsøget. Efter 12 uger kunne begge grupper melde om en gennemsnitlig forbedring i huden på 70%.

"En af de gode ting ved zink er, at der ikke er påvist alvorlige bivirkninger i de doser, vi har anvendt", siger dr. Michaelsson. "Oral indgivelse af zink er helt klart en mulighed, der er værd at overveje som alternativ til tetracyklin til behandling af patienter med acne".

I et andet forsøg sammenlignede dr. Michaelsson zink med store doser A-vitamin. Han opdelte 64 acne-patienter i fire grupper. En gruppe fik 135 mg zink pr. dag, og en anden fik 300.000 I.E. A-vitamin pr. dag. En tredje gruppe fik både zink og A-vitamin, og den fjerde og sidste gruppe fik et harmløst placebo-præparat.

Efter fire uger kunne de to grupper, som fik hhv. zink alene og zink sammen med A-vitamin, melde om en 65% forbedring i deres hud, mens de to grupper, der fik enten A-vitamin alene eller placebo, kun kunne melde om en forbedring på hhv. 30 og 25%. Efter 12 uger var der i gennemsnit en 85% forbedring i zinkgrupperne.

En anden svensk forsker, dr. Lars Hillström, gentog dr. Michaelssons forsøg og kom til samme resultat. Han gav 48 patienter 90 mg zink dagligt og 43 patienter et placebo. Efter 12 uger var 75% af de patienter, der fik zinktilskud, "tilfredse med de behandlingsmæssige resultater".

"Behandlingen synes at være uskadelig, det er en nem form for behandling, og der er kun meget få bivirkninger", hedder det fra Dr. Hillström og hans kolleger. "Zink kan også anvendes sammen med andre former for topisk behandling, f.eks. retinsyre.

Ingen af forskerne ved præcist, hvordan zink virker. Dr. Michaelsson fand ud af, at acnen vendte tilbage, når zinkbehandlingen blev afbrudt. Hans teori er, at zink kan fremme frigivelsen af A-vitamin i kroppen, at det kan have en betændelseshæmmende virkning, og at zinkmangel kan forstørre talgkirtlerne.

"Zinkmangel synes at være mere almindeligt end hidtil antaget, og en daglig tilførsel, der ligger under de anbefalede 15-20 mg, er ikke ualmindeligt. Den kost, man får på hospitalet og i en gennemsnitsfamilie i både Europa og USA, har vist sig kun at indeholde 47 mg zink", siger dr. Michaelsson (kød, lever, æg og alt godt fra havet er gode kilder til zink).

National Academy of Sciences er enig med ham. "En nyligt offentliggjort undersøgelse, hvor man målte indholdet af zink i fødevarer, som 20 frivillige selv valgte over en periode på seks dage, viste, at der i gennemsnit kun var 8,6 mg zink i maden pr. dag - med et udsving på 6-12,4 mg. Disse resultater understreger behovet for nøje kostplanlægning, hvis den anbefalede dagsdosis på 15 mg skal opnås".

Fedtets indvirkning

Dr. Michaelsson er også interessert i sammenhængen mellem fedt i kosten og acne. Animalsk fedt kan muligvis forværre acne, siger han, eftersom en overgang til en vegetarisk kost af og til resulterer i en bedring i huden. En fedtfattig kost har ingen virkning på acne, har det vist sig, men en kost, der er rig på flerumættede fedtsyrer kan påvirke huden i positiv retning.

Adskillige læger deler nogle af dr. Michaelssons overbevisninger. En af dem er Gustave Hoehn, M.D., dermatolog fra San Gabriel i Califonien og forfatter til bogen med den optimistiske titel Acne kan helbredes (Arco Publishing, 1977). Han tror på, at en kost, der indeholder store mængder flerumættede fedtsyrer og kun meget lidt animalsk fedt og smørfedt, kan kurere acne.

"Det er ikke fedtet i sig selv, som er dårligt for acne", siger dr. Hoehn. "Det er kun de tykke, hårde, solide fedtstoffer, som kan forårsage ophobninger, så talgkirtlerne ikke tømmes. Flydende olier, flax olie, jordnøddeolie og økologiske vegetabilske olier som Perfect Balance samt mayonnaise og salatolier giver ikke acne". Han mener, at smørfedt og animalsk fedt går fra blodbanen over i huden, tilstopper oliekanalerne, giver irritation og derefter bumser.

"Sødmælk er det største problem", siger dr. Hoehn til PREVENTION. "Bumserne forsvinder, når man beder folk drikke skummetmælk og undgå de hårde fedtstoffer".

(I sin bog hævder dr. Hoehn, at en hvilken som helst undersøgelse af gymnasieelever vil vise, at de, der er hårdt angrebne af acne, spiser masser af ost, smør og burgere - og drikker sødmælk til. Et forsøg blev gjort for at efterprøve dette og foretog en undersøgelse af 215 gymnasieelever for at finde ud af, om dr. Hoehns teori holdt vand. De fem elever, som fortalte, at de havde "alvorlig" acne, drak alle sødmælk ofte. Af de 34, som havde alvorlig eller "vedvarende" acne, sagde 85 %, at de drikker sødmælk ofte. 60% af de 109, som led af "mild" acne og 58% af de 72, som ikke havde acne-problemer, drak jævnlig mælk. Indtagelsen af ost og cheeseburgers lå lidt højere blandt dem, der havde alvorlige eller vedvarende acne).

To andre praktiserende dermatologer, Milton Saunders Jr., M.D., og Irwin I. Lubowe, M.D., deler nogle af dr. Michaelsson og dr. Hoehns teorier om acnebehandling. Dr. Saunders er direktør for Optimum Health Foundation i Virginia Beach, Virginia. Ligesom dr. Hoehn fraråder dr. Saunders sine patienter at drikke for meget mælk og spise for meget stegt mad. Han fraråder desuden kaffe, te og meget stærke, krydrede fødevarer, fordi de udvider ansigtets blodkar og kan forværre acne-tilstanden i huden.

Stress kan være en medvirkende faktor
Ca. 20% af dr. Saunders’ patienter er voksne, og her skal der sættes ind med en anden form for behandling end hos unge. "For mange teenagere er kost nøglen til acne, men hos voksne er det stress".

Ifølge Dr. Saunders er det ofte kvindelige skolelærere, der kommer til ham med stress-relateret acne. Han har fundet ud af, at når de i en periode er væk fra klasseværelset, begynder deres acne at blive mindre udtalt. En anden højrisikogruppe er sælgere. Deres dagsprogam med rejser, restaurantmad og socialt samvær over en eller anden form for alkohol synes at kunne give bumser. Sportslig belastning, der udløser frigivelsen af mandlige kønshormoner (hos både mænd og kvinder), mistænkes også for at kunne forværre acne.

Dr. Lubowe, som har praksis i New York City, ordinerer også vandopløseligt A-vitamin. Desuden anbefaler han sine patienter at tage 400 I.E. E-vitamin og 50 mg zink dagligt. Og i sin bog A Teenage Guide to Healthy Skin and Hair (E.P. Dutton, 1979) giver han udtryk for sine egne holdninger til kost og acne:

"For meget fedt i kosten er en meget almindelig årsag til acne. Eftersom talgkirtlerne skal have næring for at kunne fungere, trækker de på det daglige indtag af fødevarer, som transporteres til huden via blodbanen. De største skurke er fedtholdigt kød, kulhydrater, chokolade, kakao, krydderier, jodholdigt salt og skaldyr".

Udsigterne til at blive behandlet for acne har aldrig været bedre. Førhen skulle patienterne træffe svære og forvirrende valg mellem behandlingsformer, som alle havde en noget tvivlsom værdi. Men nu er der lovende alternativer, f.eks. den ret enkle at skifte fra mættet til umættet fedt og at spise fødevarer, der indeholder masser af A-vitamin og zink.

Referencer:
Lancet, 15. november 1980
New England Journal of Medicine, 15. februar 1979
New England Journal of Medicine, 28. februar 1980
Nutrition Reviews, februar 1981
British Journal of Dermatology, juli-december 1977
Archives of Dermatology, januar, 1977
British Journal of Dermatology, december 1977
Recommended Daily Allowances, National Academy of Sciences 1980

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012