Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Dr. Kirstine Nolfis kræfttilfælde

I en avisartikel i 1942, som blev gengivet i Ny Tid og Vi nr. 7-42, beretter læge Mikkel Hindhede følgende: »Sidst i august sidste år fik jeg besøg af Kirstine Nolfi, Brønshøj, en kollega, som jeg i en årrække har været i forbindelse med. Fru N. har i mange år sammen med mand og to døtre dyrket naturliv, tilbragt en del af dagen i haven, taget solbad, ja, om natten sovet i fri luft med seng under halvtag. Kosten væsentligt vegetarisk med rigelig råkost. Med undtagelse af et anfald af mavesår ved 32 år - hun er nu 60 - har hun ikke fejlet noget af betydning. Drevet rigeligt med sport. 54 år gammel tog hun idrætsmærket i guld.

I vinteren 1940-41 begyndte fru N. at lægge mærke til, at der var noget i vejen. Hun følte sig træt og gik så underlig usikkert på benene, faldt og fik brud på underarmen. Mod sædvane begyndte hun at stimulere sig med kaffe og måtte hvile sig flere gange om dagen. Samtidigt begyndte hun at mærke en knude i højre brystkirtel. Først tog hun intet hensyn hertil, hun mente, at når hun spiste så megen råkost, som hun havde gjort i 14 år, så fik hun næppe kræft. Men så viste det sig, at knuden voksede stærkt. Midt i juni var den på størrelse med et hønseæg og voksede fast til huden, der her fik et spættet »chagrineret« udseende, og herfra gik perleformede lymfekar op til armhulen. Det måtte altså være cancer mammæ (brystkræft). Hun spekulerede så på, hvad hun skulle gøre. Operation var jo det mest nærliggende, men hertil havde hun ingen tro, eftersom hun i sin hospitalstid havde set, hvor hurtigt der kom tilbagefald efter operation. Hun kom så til at tænke på to patienter for 4-5 år siden, hos hvem hun havde grund til at tro, at der var kræft til stede. De fik ren råkost, kom sig, lever begge endnu og har det godt. Hun satte sig selv på en ren råkost af grønsager, nødder, mælk, honning og æggeblommer. I de to følgende måneder tabte hun 9 kg, følte sig træt og uoplagt til sit arbejde, fik stærke smerter i svulsten, når hun tog solbade. (J. V. 's anm.: Svulsten var sikkert en minus-afbalancering og skulle derfor ikke have direkte solbestråling, som virker sammentrækkende). Men endelig kom bedringen. Svulsten svandt og svandt hurtigt, som den var kommen. I slutningen af september 1941 var der kun en lille klump tilbage.

Men så var sommeren forbi, solbadene måtte høre op. Fru N. var frygtelig bange for, at svulsten på ny skulle vokse. Men det gjorde den ikke. Kulde og mørke til trods er den snarere svundet. Hun befinder sig nu så udmærket, har både humør og arbejdsevne, går og cykler med lethed lange ture. Men råkosten tør hun ikke slippe, og det bryder hun sig heller ikke om, den smager hende godt.

Nu vil jeg på ingen måde påstå, at dr. Nolfis resultat er basis nok. Det kan jo være en ren undtagelse. Jeg ville finde det næsten utroligt, at man virkelig i det store og hele skulle kunne helbrede kræft ved så simpelt et middel som råkost. Men jeg mener dog, at omfattende forsøg må sættes i gang, især da der næppe er nogen risiko«.

M. Hindhede

Af Ny Tid og Vi nr. 7. oktober 1942 plukker vi følgende:

Brønshøj Avis har forespurgt dr. Nolfi om hendes befindende, og om hun vil anbefale andre at følge hendes eksempel. Dr. Nolfi svarer: »Det er nu et år siden, jeg blev fuldstændig rask, og naturligvis er jeg glad for at være fri for den uhyggelige sygdom. 3-4 måneder efter, at jeg havde begyndt råkostkuren, var kræftknuden borte.

Når De spørger, om jeg vil anbefale andre, der lider af kræft, at prøve den samme kur, svarer jeg omgående ja, og jeg tror også, at de fleste maver kan tåle overgangen til råkosten, også når det gælder et sygt menneske, men naturligvis bør man tage sin læge med på råd.

Jeg selv befinder mig udmærket ved at fortsætte som råkostspiser, og jeg har dog et ikke ubetydeligt arbejde. Jeg står op hver morgen kl. 7, jeg passer min lægepraksis, jeg laver hver dag selv maden til min mand og mine to voksne børn. Endvidere passer jeg alene vores have, der er tre gange så stor som en almindelig villahave, og tillige passer jeg alene den ret store kolonihave, vi har i Gladsaxe, og som udelukkende er beplantet med grønsager. Jeg er som regel først færdig med mit daglige arbejde kl. 19-20, men jeg er glad for at være så rask, at jeg er i stand til at arbejde den hele dag - og det mener jeg altså, jeg har råkosten at takke for, og i hvert fald er det råkostens skyld, at jeg i dag er fri for den stygge kræftsygdom«.

Vi har derefter spurgt dr. Hindhede, om han mener, det er en for stor risiko for almindelige mennesker, der lider af kræft, at prøve råkosten for at blive helbredt. Dr. H. svarer:

»Tværtimod, man må give dr. Nolfi ret i, at der her er en større risiko ved operation. Livet forlænges ikke ved operation. Der kommer næsten altid »recidiv« (tilbagefald). Det ser ud, som om kniven baner vej for kræftkimene til ny baner. Forholdene er i virkeligheden fortvivlede. Derfor mener jeg med god samvittighed at kunne tilråde eventuelle patienter at prøve råkostvejen. For øvrigt vil jeg også anbefale råkost for en række andre sygdomme, særlig for kronisk ledegigt«.

I Ny Tid og Vi nr. 8. oktober 1943 fortæller Stefan Vøldan, at han og dr. Hindhede havde været til søndagsfrokost hos ægteparret Nolfi i Brønshøj og fået et flot og righoldigt råkostmåltid, hvor kogte kartofler fra egen have var det eneste, som ikke var »levende føde«. I artiklen gives opskrift på dr. Nolfis morgenmåltid, som så sådan ud:

125 g hakket spinat eller kål
125 g rå kartofler eller jordskokker
125 g rå gulerødder.

Lægges lagvis i en dyb tallerken, en kop rå mælk hældes over, en teskefuld honning nipper man til. 1 rå æggeblomme med purløg eller karse.

I dr. Hindhedes 48. beretning fra 1944 med titlen Læge og kvaksalver – naturhelbredelse, finder vi på en af de første sider naturlæge Axel O. Hansens kræftdiæt, der lyder som følger:

Diæt 11/1935 mod kræft, tuberkulose, vattersot og kronisk leddegigt eller andre meget svære lidelser:

Morgenmaden:
1 stor tallerken rå, finhakket grønkål og hvidkål samt et stort eller to små charlotteløg eller et halvt stort zittauerløg spises råt.

Hertil drikkes, eller der kan kommes i tallerkenen en kvart liter rå sødmælk samt 2 teskefulde honning, lidt ræddiker eller skorzonnerrødder. Endvidere rå kartofler og rå rødbeder. Disse to ting kan hveranden dag skiftes med rå jordskokker og rå gulerødder.

Endvidere spises i dette måltid en rå æggeblomme, der eventuelt kan tages sammen med mælken og honningen, eller som man vil det.

Tilberedning:
Det tilberedes altid lige før indtagelsen.

En rå æggeblomme slås ud i en dyb tallerken, derefter røres rundt med honningen og derefter hældes fra en kvart til en trediedel liter sødmælk på dette, og det omrøres omhyggeligt.

Grønkålen hakkes meget fint på et hakkebrædt, ligeledes hvidkålen. Gulerødder, kartofler eller jordskokker og løg og de andre grønsager hakkes, eller bedst rives på et groft råkostjern umiddelbart før måltidets indtagelse. Der må ikke gå mange minutter, før det spises. Man kan også spise det hver for sig.

Frokost kl.  12.
100 g nødder eller 50 g mandler og fra
2 til 5 æbler, som man kan spise dem efter størrelse og sult. Endvidere en kvart liter rå mælk.

Aftensmaden kl. 17-18:
Som morgenmåltidet. Dog må man slutte med 2 til 4 varme kogte pillekartofler med koldt smør, som man ønsker det med lidt finthakket peberrod. Også her er en rå æggeblomme samt en kvart liter mælk og lidt honning anvendelig. Men allerførst de rå grønsager, der er angivet til morgenmaden.

Som det kan ses, indeholder både Axel O. Hansens kræftdiæt samt den råkostdiæt, dr. Nolfi fulgte, rå grønsager til morgenmåltidet. Det var først flere år efter sin helbredelse, at dr. Nolfi gik over til at bruge frugt og korn om morgenen samt om aftenen. Det kunne enda gå for 30 år siden, dengang hun startede Humlegården Råkostkursted i 1945, men nu hvor jorden bliver mere og mere sur og menneskene mere og mere syrefyldte, så er det ikke mere tilstrækkelig for kræftpatienter med kun et grønsagsmåltid om dagen, og især ikke når de to andre måltider indeholder så syreholdige ting som korn og frugt.

Syre-base-balancen er en meget vigtig balance for kræftpatienter, og der kan næppe være tvivl om, at dr. Nolfi ikke havde sin i orden, dengang hun blev syg. Som så mange haveejere fik hun sikkert mere frugt end hun havde godt af, og især holdt hun meget af ribsbær, som er utrolig syreholdige. Antagelig var det syre, der hæmmede helings processen, da hun brækkede benet i sit sidste leveår.

Health News 2005

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012