Hjerte-/kredsløbssygdomme

Signaler, der kan redde dit liv

Kend din krop og lyt til dens sprog! Tit får vi advarsler om, at noget er galt, før katastrofen indtræffer – i form af fx et hjerte­infarkt eller en hjerneblødning.

Her følger en liste over advarselssignaler, som bør tages alvorligt:

Hjerteinfarkt

  • Ubehagelig tryk- og smertefornemmelse i midten af brystregio­nen, som varer mere end nogle få minutter – eller forsvinder og kommer igen.
  • Smerter, som breder sig ud i skuldre, nakke eller arme.
  • Ubehag i brystregionen kombineret med svimmelhed, besvi­melsesanfald, svedeture, kvalme eller kortåndethed.

Ikke alle disse symptomer optræder ved hvert hjerteinfarkt. Hvis du får nogle af dem, så vent ikke med at spørge lægen til råds. At tøve i sådanne tilfælde kan i værste fald koste dig livet.

Slagtilfælde/hjerneblødning

  • Pludselig stivhed eller svaghed i ansigtet, en arm eller fod i den ene side af kroppen.
  • Pludselig synssvigt eller uklart syn. Dette gælder især, hvis kun den ene øje rammes.
  • Helt eller delvis tab af taleevnen eller evnen til at forstå, hvad andre siger.
  • Pludselig, uventet og uforklarlig stærk hovedpine.
  • Uforklarlig svimmelhedsfornemmelse, usikkerhed eller pludse­lige uforklarlige fald – især hvis dette forekommer sammen med nogle af de andre symptomer.

Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, må du ikke tøve: Kontakt lægen umiddelbart!

Læs også
Kroppens advarselssignaler
Slagtilfælde: Vær opmærksom på disse faresignaler!
Mange har symptomer før hjertestop
Øjets nethinde kan vise risiko for hjertesvigt
Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for slagtilfælde
Træt altid? Et advarselstegn!
Kender du advarselstegnene for demens?