Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forkølelse og influenza - hold dem fra døren på den naturlige måde

Det bedste forsvar er nu engang et godt angreb - så start med at spise sundt!

Hver dag, hver time, hvert minut af vores liv foregår der en overlevelseskamp inden i vores kroppe. Det er os eller dem - de usynlige bakterier og vira, som kan give forkølelse og influenza og alskens andre infektioner og sygdomme.

Men stille og uophørligt tager vores krop kampen op og sørger for, at de invaderende tropper ikke får overtaget og gør os syge. Vores fantastisk velindrettede immunsystem er det forsvar, som helt automatisk og - for det meste - helt uden slinger i valsen tager sig af denne kamp.

I nogle tilfælde er det vores hvide blodlegemer, som jagter bakterierne og æder dem. Andre gange er det antistoffer, som en gruppe specialceller producerer, der ødelægger bakterierne. Vi har endog specielle proteiner, kaldet immunoglobuliner, komplement og interferon, som vores celler kan pro­ducere ene og alene med det formål at bekæmpe virus, bakterier og andre fremmedlegemer. Og som om det ikke var nok, så har vi også et lager parat af kamptropper, som kaldes (tro det eller lad være) dræberceller.

Er du imponeret? Jamen, det har du skam også god grund til at være, for hvis bare et af disse syste­mer bryder sammen, så får du problemer - helbredsmæssigt.

”Hvis du mangler næringsstoffer, så betyder på en eller anden måde noget for dit helbred - og det på forskellig måde for hvert næringsstof”, siger Ronald J. Glasser, forfatter til The Body Is the Hero (Random House, 1976). ”Hvis et barn ikke har antistoffer, så vil det blive ved med at få lungebe­tændelse og bylder. Hvis det mangler granulocytter (bakterieædende hvide blodlegemer), så vil det blive ved med at være plaget af bakterielle infektioner. Hvis det mangler lymfocytter (T- og B-celler), så vil det blive ved med at være plaget af svampeinfektioner og alvorlige, tilbagevendende virussygdomme.”

Heldigvis er det dog de færreste af os, der skal slås med et immunforsvar, som fungerer så dårligt. På den anden side bør man heller ikke tage sit immunforsvar for givet. Det har brug for samme om­sorg som resten af kroppen, hvis det skal være i stand til at give dig den bedste beskyttelse mod sygdom.

Det er her, en god kost kommer ind i billedet. ”Der er en meget tæt sammenhæng mellem kroppens ernæringsmæssige tilstand, immunforsvarets funktion og omfanget af infektionssygdomme”, siger R. K. Chandra, M.D. forskningsprofessor i børnesygdomme ved Memorial University of Newfoundland og medforfatter til Nutrition, Immunity, and Infection (Plenum Press, 1977). ”Hvis man mangler næringsstoffer og samtidig har infektion i kroppen, vil mangeltilstanden ofte være kronisk og give meget let spil for infektionerne.”

Paraderne er nede

Med andre ord: Når din kost ikke giver dig alle de vitaminer og mineraler, du har brug for, så sæn­ker dit immunforsvar paraderne, og dermed kan bakterier frit formere sig og gøre dig syg. Og du behøver såmænd ikke at mangle en hel masse næringsstoffer, tilføjer dr. Chandra. Mangel på blot ét enkelt næringsstof kan underminere immunforsvaret.

Robert Edelman, M.D., er enig. ”Vores immunforsvar begynder at fungere dårligt, når man mangler be­stemte vitaminer og mineraler,” siger dr. Edelman, som er leder af den kliniske og epidemiologi­ske forskningsafdeling ved National Institute of Allergy and Infectious Diseases i Bethesda, Mary­land.

I dyreforsøg har det vist sig, at den mest gennemgribende immunforsvarsdefekt skyldes mangel på enten B6-vitamin, pantotensyre eller folsyre, hævder dr. Edelman. F.eks. kan mangel på B6-vitamin alene undertrykke både det cellulære (T- og B-celler) og det humorale (produktionen af antistoffer) immunforsvar hos dyr. Andre forsøg har vist, at T- og B-celler ikke formerer sig normalt, hvis de testes mod en fremmed substans (f.eks. en bakterie). Og hvad mere er, frivillige forsøgspersoner med en kortvarigt, eksperimentelt fremkaldt B6-mangel har vist sig at reagere på vaccine med et svækket antistofforsvar.

Hvad angår pantotensyre, så ser det ud til, at mangel på dette næringsstof kan hæmme stimuleringen af de antistof-producerende celler og deres evne til at producere de specielle proteiner (immunoglo­buliner), som kan bekæmpe fremmedstoffer, der invaderer kroppen.

Mangel på folsyre kan også give en del immunforsvarsproblemer, tilføjer dr. Edelman. Hos dyr, der mangler folsyre, har man kunnet iagttage, at det lymfocyt-producerende væv skrumper, der bliver færre hvide blodlegemer, og det cellerelaterede og humorale immunforsvar svækkes.

”Men den gode nyhed er, at immunforsvaret er meget hurtigt til at reagere, når det får de korrekte næringsstoffer tilført”, siger dr. Edelman.

Men det betyder selvfølgelig også, at immunforsvaret er lige så hurtigt til at reagere i den modsatte retning. ”Dyreforsøg har vist, at blot en måneds mangel på visse næringsstoffer har en negativ ind­virkning på immunforsvaret, hvis manglen opstår i en periode, hvor kroppen vokser meget”, siger Kathleen Nauss, Ph.D., fra ernæringsafdelingen ved Massachusetts Institute of Technology i Cam­bridge.

”I vores forsøg gav vi dyrene en kost, der indeholdt meget lidt folsyre, cholin og methionen (en a­minosyre). Disse stoffer spiller alle en rolle i cellestofskiftet. I løbet af blot en måned - og i visse tilfælde hurtigere - kunne vi iagttage, at dyrenes immunforsvar var blevet undertrykt. Det var speci­elt udtalt hos unge dyr.”

Når det drejer sig om mennesker, er det både de meget unge og de ældre, som oftest har et dårligt fungerende immunforsvar. Blandt unge skyldes det, at deres hastige vækst giver et øget behov for næringsstoffer, og hos ældre er årsagen, at deres immunforsvar simpelthen bliver dårligere med al­deren.

Og desuden spiser ældre ofte utilstrækkelige mængder næringsstoffer, og dermed forværres proble­met. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af dr. Chandra, at 41% af en gruppe personer på over 60 år led af mangel på næringsstoffer, som bidrog til at forværre deres problemer med et dårligt fungerende immunforsvar.

C-vitamin og forkølelser

En god kost generelt er vigtig for at få et velfungerende immunforsvar, men nogle næringsstoffer (ud over dem, der allerede er nævnt) er vigtigere end andre.

C-vitamin står uden tvivl øverst på listen. Hvor mange mennesker kender du f.eks., som skynder sig at tage en C-vitaminkur, når de er forkølede? Den metode bruger dr. Edelman. ”Jeg bliver ikke for­kølet ret tit”, siger han, ”men når jeg gør, så tager jeg en stor dosis C-vitamin. Det hjælper på symp­tomerne og gør, at forkølelsen hurtigere går væk. Det virker simpelthen.”.

Kenneth Cooper, M.D., er enig. Han er fitness-ekspert og forfatter til bogen The Aerobics Program for Total Well-Being (M. Evans and Company, 1982). ”I mange år har jeg taget 1.000 mg C-vitamin om dagen, og i den periode har jeg været næsten 100% fri for forkølelse og andre infektioner i de øvre luftveje. Før jeg begyndte på at tage denne dosis, var jeg forkølet to-tre gange pr. år. Men efter at jeg begyndte at tage ekstra C-vitamintilskud dagligt, blev jeg langt sjældnere forkølet. Efter min mening er der formentlig en årsagssammenhæng mellem C-vitamintilskuddet og mit gode helbred,” fortsæt­ter dr. Cooper, ”men man kan jo umuligt drage en konklusion på basis af kun én persons oplevelser.”

Men andre forskere arbejder på at bevise, at der er lige præcis sådan en sammenhæng, og deres undersøgelser har fokuseret på C-vitaminets virkning på immunforsvaret.

”Vi blev interesseret i C-vitamin på grund af andre undersøgelser, som vi havde set vedr. forholdet mellem immunforsvaret og dette næringsstof”, siger Richard Panush, M.D. leder af afdelingen for klinisk immunologi ved University of Florida College of Medicine i Gainesville. ”Vi besluttede at gennemføre vores egne undersøgelse og se, hvad vi kunne komme frem til. I det første forsøg tes­tede vi virkningen af C-vitamin i reagensglas og fandt ud af, at det påvirkede en lang række immun­reaktioner i positiv retning”.

”Vores næste forsøg blev udført på en gruppe normale, raske frivillige. Vi gav halvdelen af forsøgs­personerne C-vitamin og den anden halvdel et placebopræparat og målte derefter deres immunreak­tion. Den gruppe, der fik vitaminet, udviste en målbar forøgelse i immuniteten”, siger dr. Panush.

”Nu er vi midt i et forsøg, hvor vi vil teste virkningen af C-vitamintilskud på syge menneskers im­munforsvar for at se, om det hjælper med til at gøre dem raske. Resultaterne vil foreligge inden årets udgang”.

I en anden undersøgelse har forskere fra Johannesbrug i Sydafrika testet antistofreaktionen hos to grupper marsvin. Den ene gruppe (kontrolgruppen) fik kun en minimal mængde C-vitamin, mens den anden gruppe fik et tilskud af C-vitamin. Man målte derefter antistofniveauet i blodet, efter at dyrene havde fået indsprøjtet et fremmedstof.

De dyr, der havde fået C-vitamintilskud havde et betydeligt højere indhold af antistoffer i blodet i forhold til kontrolgruppen. Forskerne observerede, at C-vitamin i særdeleshed synes at stimulere produktionen af immunoglobulin M-antistoffer. Og, siger forskerne, ”IgM er en meget effektiv før­ste forsvarslinie mod indtrængende organismer”.

I det omtalte dyreforsøg opnåede man forbedringen i immunreaktionen med en dosis på 160 mg C-vitamin pr. dag. Til sammenligning vil en stimulering af det humorale immunforsvar hos mennesker kræve et dagligt C-vitaminindtag på 1,5-2 gram, mener forskerne.

For ældre mennesker, som ofte lider af aldersrelateret nedsat immunreaktion, kan et tilskud af zink give dem det immunforsvarsmæssige løft, de har brug for. Det har en gruppe læger i Bruxelles fun­det frem til. I dette forsøg gav forskerne zinktilskud (50 mg zink to gange dagligt i en måned) til 15 frivillige i alderen 70 år og derover. Samtidig fik en anden gruppe på 15 personer intet tilskud i en periode af samme udstrækning. Ved forsøgets afslutning kunne man hos zinkgruppen iagttage en betydelig forbedring i antallet af cirkulerende T-celler. ”Disse undersøgelsesresultater tyder på, at tilskud af zink til ældre menneskers kost kan være et effektivt og meget enkelt middel til at forbedre deres immunforsvar”.

En anden, meget enkel måde at give immunforsvaret et tiltrængt spark på kan være at tage et tilskud af arginin. Det er en aminosyre, som findes naturligt i kød, Amino Complex Valleprotein, nødder, frø, bønner og bønnespirer.

Læs også:
Amino-Complex Valleprotein

Det er ikke det rene sjov at skulle bekæmpe alle de sygdomsfremkaldere, der kæmper for at komme ind i kroppen hver dag. Nogle gange vinder du, andre gange taber du. Men hvis du får den rigtige ernæring, kan du sikre dig, at du vinder langt oftere, end du taber.

Fire andre tips til at undgå vinterens sygdomme

  • Vask dine hænder. Tro det eller ej, forkølelsesvirus smitter ikke specielt let, hvis du kommer i nærheden af et nys eller en hosten. Faktum er, at du skal have den ind med hånd-til-hånd-metoden, før det rigtigt kan gøre skade. Det skyldes, at de fleste forkølede mennesker har viruset på deres håndflader. Så rører de ved en rask person, som derefter gnider sine øjne eller sin næse - og SÅ har vi balladen…
  • Hold dit hus fugtigt. Det anbefales, at du har omkring 30-40% luftfugtighed i din bolig. I løbet af vinteren gør mange opvarmningsformer, at boligen bliver for tør. Og dermed udtørres den fugtige slimhinde i din næse og dine luftveje - og det er faktisk din første forsvarlinie mod virus, som jo dermed får meget let passage ind i din krop.
  • Undgå tobaksrøg. Den nikotin og tjære, der findes i tobaksrøg udtørrer og irriterer også slimhinden i næsen og luftvejene på stort set samme måde som den tørre indeluft - og med stort set samme resultat.
  • Vent med at kysse ham, til han ikke er forkølet mere. Lad være med at kysse din partner, hvis du gerne vil undgå at blive forkølet. Og jo ”nyere” forkølelsen er, jo mere smitter den. Har den stået på i et stykke tid, har smittekimene mistet det meste af deres evne til at smitte.

Referencer:
Prevention, januar 1983
Journal of the American Medical Association,  2. januar 1981
International Journal for Vitamin and Nutrition Research, bind 50, nr. 3, 1980
American Journal of Medicine, maj, 1981

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012