Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fibre kan hjælpe kvinder til at holde den slanke linie

Vil man gerne tabe sig, bombarderes man med budskaber om kulhydrat­fattige, proteinrige kure med lavt kalorieindtag - kure, som skal sikre et vægttab, men ny forskning fra Tufts University tyder på, at man skal overveje også at fokusere på fiberindholdet i kosten.

I en undersøgelse, som blev offentliggjort i september-udgaven af Journal of the American Dietetic Association, satte forskere sig for at undersøge sammenhængen mellem kostvariabler og Body Mass Index (BMI), den mest almindelige måde at måle overvægt (BMI over 25) og fedme (over 30) på.

Forskerne baserede deres undersøgelser på data fra 4.539 voksne i alderen 20-59 år, som deltog i spørgeskemaanalysen Continuing Survey of Food Intakes by Individuals mellem 1994 og 1996.

Af denne gruppe var der 1.932 brugbare svar vedr. energioptag - dvs. inden for en 22% margen af det forventede energibehov for gennemsnittet af to 24 timers perioder. Kun ca. 5% af disse personer angav, at de indtog en tilstrækkelig mængde fibre - baseret på den nye kostreference på 3.0 g pr. megajoule (MJ) for en kost på 8.4 MJ eller 2.000 kcal pr. dag.

Men kun hos de kvinder, der angav brugbare svar, kunne man konstatere, at fibre havde en indvirk­ning på BMI. Fibrenes sammenhæng med fedtenergi-% og energitæthed syntes også at have en uaf­hængig tilknytning til BMI.

For disse kvinder gav en kost med et lavt fiber- og et højt fedtindhold (dvs. mindre end 1,5 g pr. MJ fiber og en fedt-% på 35 eller derover) den største risiko for overvægt eller fedme.

Blandt gruppen af mænd med brugbare svar kunne kun fedtenergi-% sættes i forbindelse med BMI.

Disse resultater var noget overraskende i forhold til forskernes forventninger, eftersom man var gået ud fra den teori, at fiberindtag ville være omvendt propertionalt med BMI blandt forsøgsdeltagerne - uafhængigt af andre kostmæssige og socio-demografiske variabler. Årsagen til kønsforskellen kendes ikke.

Forskerne konkluderer: ”Rådet med hensyn til vægtkontrol for kvinder i USA bør være at sætte mere fokus på indtagelse af kostfibre”.

Udover at have en gavnlig indflydelse på vægten har en fiberrig kost vist sig at give en lang række sundhedsfremmende fordele for både mænd og kvinder, f.eks. sænkning af kolesteroltallet, reduce­ret risiko for sygdomme i fordøjelsessystemet og en potentiel reduktion af risikoen for hjertesyg­dom.

I lyset af disse gode egenskaber og undersøgelsens resultater, der peger i retning af, at fiberindtaget ikke er tilstrækkeligt i den amerikanske befolkning generelt, siger forskerne også, at der bør gøres en indsats for at få både mænd og kvinder til at spise flere fibre.

Dietary Guidelines for Americans, som blev udgivet i januar 2005, råder voksne til at spise 25-30 g fibre dagligt - fortrinsvis i form af frugt og grønsager.

Læs også:
Her finder du de gode fibre
Fiber - hvilken slags er den sundeste?
Kostfibre kan måske nedsætte risikoen for prostatakræft
Loppefrø i Skallin pulver og kapsler

Health News 2005

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012