Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

BODY-HEAT kapsler gør slank og sund

Hvordan skulle det også kunne være anderledes: Chili er nærmest kun lige kommet her til landet, før man tilskriver den mirakler. Og naturligvis skorter det heller ikke på lovprisninger af chilien som et middel til at holde sig slank. Således skal stoffet capsaicin kunne regulere stofskiftet, øge den basale forbrænding og nedsætte appetitten Og dermed rykker drømmen om at få den perfekte figur uden de store anstrengelser endnu en gang frem i forreste række.

Den bedste virkning opnår man angiveligt med høje doseringer, og derfor er det ikke nok bare at spise på den mexicanske re­staurant henne om hjørnet en gang om måneden - nej, der skal dyre kosttilskud til, hvor chilien er pakket ind i gelatinekapsler, der gør det lettere at få de stærke sager ned gennem spiserøret og sælges i Skandinavien som BODY-HEAT kapsler.

Berusede mus
De første eksperimenter med capsaicinets indvirkning på kropsvægten blev foretaget på rotter. Hvis man gav dem det stærke stof direkte ind i hjernen, førte det til et mindre næringsoptag - og dermed vægttab. Men så snart behandlingen af dyrene ophørte, var de hurtigt tilbage på samme vægt som før forsøget.

Andre dyreforsøg har bevist, at capsaicin helt specifikt er i stand til at ”smelte” det brune fedtvæv, som frem for alt er ansvarligt for kroppens varmeregulation. Heldigvis sker der det, at når man standser indtaget af capsaicin, vil dette meget vigtige biologiske væv automatisk blive gendannet. En vedvarende vægtreduktion lykkedes desværre kun med en kun sjældent omtalt forsøgsvariant af­prøvet på mus: Kombinationen af chili og alkohol.

Men det var ganske ligegyldigt, om de behandlede gnavere var ædru eller berusede. Langt mere op­lysende end dyreforsøg er kliniske tests på mennesker. Da 12 frivillige forsøgsdeltagere i Storbri­tannien i tilskud til deres kalorieidentiske måltider hver anden dag fik chilipulver og sennep, for­brændte den gruppe, der fik de ”stærke” sager, i gennemsnit 45 kalorier ekstra. For alle dem, der tror på det der med at tælle kalorier, betyder dette resultat, at de med et stærkt måltid pr. dag på et år vil kunne tabe to kilo legemsvægt. Hvis man derimod kun er interesseret i at holde vægten, kan man i teorien tillade sig præcis to ekstra stykker chokolade hver dag.

Chili virker desuden direkte mod Salmonella.

Chili modvirker livsstilssygdomme
Allerede i 1965 gjorde Hans Glatzel nar ad den hjertesunde kost: ”Man taler ualmindeligt meget om den kostmæssige behandling af blodpropper og åreforkalkning. Resultaterne er, når man betragter dem med kritiske øje, ualmindeligt ringe. Med fedtfattig kost og polyensyrerig kost kan man f.eks. ganske vist godt sænke kolesterolindholdet i blodet, men man kan ikke effektivt bekæmpe - eller endog forebygge - åreforkalkning og blodpropper”.

Hans kliniske forsøg med chili-pulver forløb til gengæld meget lovende: ”Med hjælp fra naturlige krydderier kan man modvirke risikoen for blodpropper på to måder: Man kan hæmme tendensen til blodpropdannelse ved at sænke antallet af thrombocytter og ved at fremme opløsningen af blod­propper via svækkelse eller fjernelse af den kostmæssigt fremkaldte indskrænkning af den fibrino­lytiske aktivitet”.

Bedre end aspirin
Chili-peber viste sig ved disse forsøg at være det medikament, som på daværende tidspunkt var det mest anvendte, ganske overlegen. Glatzels iagttagelser er i mellemtiden blevet bekræftet af epide­miologiske undersøgelser i Thailand: Capsicum øger den fibrinolytiske aktivitet i blodet, sørger for en højere antithrombin-III-værdi samt et lavere fibrinogen-spejl i blodplasmaet - uden samtidig at forårsage en øget tendens til blødning.

Hvad angår den blodprophæmmende virkning, så klarer chili sig endda bedre end aspirin. Desuden har peberekstrakt ved dyreforsøg vist sig effektivt at kunne sænke blodfedtindholdet. Hvorvidt den­ne virkning også er forbundet med klinisk objektive fordele, er tvivlsomt. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at der i årtier har været lovende kostmæssige tilløb til f.eks. indtagelse af diætmargarine - uden at ernæringsrådgiverne har taget spørgsmålet op.

Stort potentiale, få beviser
Man har gennem lang tid kendt til capsaicins indvirkning på diabetikeres smertefulde neuropatiske lidelser. Endnu længere er Capsicum blevet anvendt i folkemedicinen til behandling af diabetes. Det har nu vist sig, at Capsaicin regulerer insulinudskillelsen og sænker blodsukkerniveauet. Denne virkning opstår øjensynligt via somatostatin, som frigøres af capsaicin-følsomme nerver. Andre mu­lige anvendelsesområder for det stærke stof er sygdomme i urinvejene, kroniske betændelsestilstan­de og lungesygdomme. I Skandinavien sælges capsicum-chili i kapsler under navnet BODY-HEAT kapsler.

Ligeså varieret anvendelsen af chili er i folkemedicinen, lige så lovende er plantens potentiale inden for den moderne medicin. I betragtning af bivirkningerne - frem for alt den brændende smerte, når man spiser chili eller får chili på huden - gør farmakologerne sig store anstrengelser for at finde eg­nede og frem for alt patenterbare analoge stoffer, som kun har de ønskede delvirkninger.

Naturligvis bør de mange behandlingsmæssige muligheder ved capsaicin hhv. dehydrocapsaicin ik­ke forlede en til at udråbe chili som sådan til et universalmiddel. Indtil nu har man kun kunnet bevi­se to af stoffernes terapeutiske egenskaber efter den videnskabeligt bevismæssige målestok: Diabe­tisk neuropati og ledegigtsmerter. For mange af de andre anvendelsesområder er de foreliggende da­ta ikke tilstrækkelige til at gælde som bevis for en behandlingsmæssig virkning.

Referencer:
AVI: Arzneimittelkursbuch 2004/05. Arzneimittel-Verlags GmbH, Berlin 2004.
Blaschek W et al (red.) Hager-ROM; Hagers Handbuch der Drogen und Arzneistoffe.  Springer, Berlin 2004.
Bortolotti M et al: Red Pepper and functional dyspepsia.  New EnglandJournal of Medicine 2002/346/s. 947-948.
Cooper RL, Cooper MM: Red pepper-induced dermatitis in breast-fed infants. Dermatology 1996/93/s. 61-62.
Desai HG et al: Effect of red chili powder on gastric mucoal barrier and acid secretion. Indian Journal of Medical Research 1977/66/s. 440-448.
DrugDigest: www.drugdigest.org/DD/Home.  August 2005.
Edwards SJ et al: Spicy meal disturbs sleep: an effect of thermoregulation? International Journal of psychophysiology 1992/13/s. 97-100.
European Commission: Opinion of the Scientific Committee on Food on Capsaicin, 26. feb. 2002.
Glinsukon T et al: Acute Toxicity of capsaicin in several animal species.  Toxicon 1980/18/s. 215-220
Hori T, Tsuzuki S: Thermoregulation in adult rats which have been treated with capsaicin as neonates.  Pflügers Archiv 1981/390/s. 219-223.
Jancso-Gabor A: Anaestesia-lime condition and/or potentiation of hexobarbital sleep produced by pungent agents in normal and capsaicin-desensitized rats. Acta Physiologica Academiae Scientiarum Hungaricae 1980/55/s. 57-62.
Kang JY et al: Chili - protective factor against peptic ulcer? Digestive Disease Science 1995/40/s. 576-579
Klieber A: Aflatoxin contamination and its management in chili and paprika products in 
Australia. Food Australia 2001/53/s. 90-92.
Kumar N et al: Do chilies influence healing of duodenal ulcer? British Medical Journal 1984/288/s. 1803-1804.
Lopez-Carrillo L et al: Capsaicin consumption, Helicobacter pylori positivity and gastric cancer in 
Mexico. International Journal of Cancer 2003/106/s. 277-282.
Manirakiza P et al: Pungency principles in Capsicum - analytical determinations and toxicology. I: De AK: Capsicum. Taylor & Francis, London 2003, s. 71-86.
Miller MS et al: Interaction of capsaicinoids with drug-metabolizing systems. Biochemical Pharmacology 1983/32/s. 547-551.
Myers BM et al: Effect of red pepper and black pepper on the stomach. American Journal of Gastroenterology 1987/82/s. 211-214.
Neuwinger HD: Afrikansiche Arzneipflanzen und Jagdgifte. Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Stuttgart 1994.
Notani P, Jayant K: Role of diet in upper aerodigestive tract cancers. Nutrition and Cancer 1987/10/s. 103-113.
Pellicer F et al: Capsaicin or feeding with red peppers during gestation changes the thermonociceptive response of rat offspring. Physiology & Behavior 1996/60/s. 435-438.
Rajaratnam SS et al: “Always chew your chilies”: a report of small bowel obstruction with perforation. International Journal of Clinical Practice 2001/55/s. 146.
Reddy SV et al: Aflatoxins B1 in different grades of chilies (Capsicum annuum L.) in 
Indiaas determined by indirect competitive-Elisa. Food Additives & Contamination 2001/18/s. 553-558.
Surh YJ, Lee SS: Capsaicin in hot chili pepper: carcinogen, co-carcinogen or anticarcinogen? Food Chemical Toxicology 1996/34/s. 313-316.
Surh YJ, Lee SS: Capsaicin, a double-edged sword: toxicity, metabolism, and chemopreventive potential. Life Sciences 1995/56/s. 1845-1855.
Thirumala-Devi K et al: Production of polyclonal antibodies against ochratoxin A and its detection in chilies by ELISA. Journal of Agricultural and Food Chemistry 2000/48/s. 5079-5082.
Viranuvatti V et al: Effects of Capsicum solution on human gastric mucosa as observed gastroscopically. American Journal of Gastroenterology 1972/58/s. 225-232.
Yeoh KG et al: Chili protects against aspirin-induced gastroduodenal injury in humans. Digestive Disease Science 1995/40/s. 580-583.

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012