Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Agnus Castus er mere effektivt mod PMS end pyridoxin

Veldokumenterede kliniske beviser understøtter det gode ry og rygte, som Vitex agnus-castus L., Verbenaceae har for sin evne til at behandle menstruelle problemer, præmenstruelt syndrom (PMS), problemer i forbindelse med overgangsalderen og endog barnløshed. For nylig har et tysk forsker­hold gennemført et kontrolleret dobbeltblind forsøg for at vurdere effektiviteten og sikkerheden ved anvendelse af en standardiseret Vitex-kapsel (Agnolyt®, Madaus AG) sammenlignet med pyridoxin (B6-vitamin) blandt 175 kvinder med PMS.

Man valgte pyridoxin til sammenligningen, fordi tidligere forskningsresultater tyder på, at dette stof kan være effektivt til at lindre forskellige PMS-syndromer, f.eks. nervøsitet, irritabilitet, depression, oppustethed, brystspændinger, vægtøgning og problemer med hud og fordøjelse.

De 175 kvinder blev tilfældigt inddelt i to grupper, som fik hhv. en standardiseret kapsel med Vitex-ekstrakt pr. dag (svarende til 3,5-4,2 mg Vitex) plus en placebo-kapsel og to 100 mg kapsler med pyridoxin (n=85). Behandlingens varighed strakte sig over tre menstruationscyklusser. Man vurde­rede kvindernes reaktion på behandlingen ud fra PMTS-skalaen (Premenstrual Tension Syndrome Scale), hvor man holder øje med seks typiske PMS-problemer, og ud fra CGI-skalaen (Clinical Global Impression). Både patienter og læger vurderede behandlingens indvirkning. Ved forsøgets afslutning var 127 forsøgspersoner egnede til at indgå i den samlede analyse af behandlingens virkning. Alle 175 blev inkluderet i sikkerhedsanalysen.

Sammenlignet med pyridoxin kunne de Vitex-behandlede patienter notere en ”betydeligt mere mar­kant lindring af de typiske PMS-synmptomer som brystspændinger, ødemer, indre uro, hovedpine, forstoppelse og depression”. Generelt set kunne 77,1% af de forsøgspersoner, som havde fået Vitex, melde om forbedringer, sammenlignet med 60,6% af forsøgspersonerne i pyridoxin-gruppen. Ifølge lægernes vurdering havde begge former for behandling en ”tilstrækkelig” virkning, men 24,5% be­dømte Vitex-behandlingen til at være ”fremragende”, hvor samme tal for pyridoxins vedkommende lå på kun 12,1%.

5 kvinder i pyridoxin-gruppen og 12 kvinder i Vitex-gruppen rapporterede om bivirkninger i form af hovedpine, problemer med mave-/tarmkanalen og underlivet samt hudproblemer. Der var dog ingen tilfælde af alvorlige bivirkninger. Kvinder, der ved forsøgets start forsøgte på at blive gravide, blev udelukket fra forsøget, men 5 af de kvinder, der fik Vitex, blev gravide i løbet af forsøgsperioden.

Reference:
Lauritzen, C., Reuter, H.D., Repges, R., Bohnert, K.-J., Schmidt, U. Treatment of premenstrual tension syndrome with Vitex agnus castus. Controlled, double-blind study versus pyridoxine. 1997. Phytomedicine, bind 4, nr. 3, 183-189.

Health News 2006

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012