Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mere om proteinfattig kost

Af læge Erik Munk

For at finde ud af, hvor længe vi kan leve af en ren plantekost, lånte jeg på biblioteket nogle bøger af den danske læge, Mikkel Hindhede. De måtte hentes op fra bibliotekets kælderar­kiv. De er guld. Hindhede har udført et banebrydende arbejde inden for ernæringsforskningen. Det turde være til det yderste pinligt for vor tids forsk­ningsmafia, at vi i dette land har haft en pioner af et enestående format, hvis værker ligger hengemt i kælder­arkiver - men det må i denne sam­menhæng pointeres, at problemet med den i ondartet retning degenere­rede videnskab er et internationalt fæ­nomen.

To bøger, udgivet i henholdsvis 1934 og 1935: »Fuldkommen sundhed og vejen dertil«, og »Sund, billig og velsmagende kost« skal fremhæves. De kan læses og forstås langt udenfor lægernes rækker. Fra sidstnævnte skal citeres: »Hvor langt kan man gå ned med fødens indhold af æggehvide, fedt, vitaminer, osv., uden at krop­pen tager nogen skade? At løse dette spørgsmål har været min hovedinte­resse gennem det meste af mit liv. Jeg og mine trofaste hjælpere har her an­vendt en metode, som mig bekendt in­gen anden videnskabsmand i den gan­ske verden før havde anvendt over for mennesker. Vi begyndte med en kost, der f.eks. bestod alene af brød og plantemargarine, en sammensætning, som vi gik ud fra lå langt under mini­mum med hensyn til æggehvide, vita­miner, mineraler osv. Vi ville fortsæt­te, indtil der viste sig mangelsygdom­me og så udfinde, hvor stort tilskud af mere værdifulde fødemidler, der skul­le tilsættes for at opnå helbredelse. Så­dan bærer andre videnskabsmænd sig ad under forsøg med rotter, marsvin etc., men ingen har før brugt den me­tode over for mennesker. ... På en vis måde kan man sige, at forsøgene mis­lykkedes, idet de ventede mangelsyg­domme som regel ikke viste sig. Der hændte det utrolige, at forsøgsindivi­derde kunne leve f.eks. 309 dage alene på kartofler, 210 dage ved groft hve­debrød, 213 dage ved sigtebrød, 120 dage ved byggryn, 255 dage ved hav­regryn, altsammen med tilskud af plantemargarine, uden at der kom no­get som helst tegn på mangler, hverken med hensyn til æggehvide eller vitami­ner.

Forsøgsindividerne kom i ligevægt på 22 g fordøjelig kartoffelæggehvide, på 22 g do. brødæggehvide, (i kosten 22 g fordøjelig, og gennem urinunder­søgelse viste det sig, at 22 g var søn­derdelt i kroppen) hvorved beviset var ført for, at disse æggehvidesorter hav­de samme værdi som fordøjelig æg­gehvide i kød og mælk, hvilket ganske stod i modstrid med, hvad der stod i bøgerne. ...

De samme forsøgsindivider levede senere i 685 dage af brød, kartofler, kålsuppe og frugtsuppe uden mindste tilskud af fedtstoffer. Heraf mente vi at kunne slutte: Fedt behøves ikke, grønsager kan erstatte fedt. ...

At læserne vil møde læger, måske endog autoriteter, der vil erklære dis­se kostformer for umulige, tvivler jeg ikke på. I så fald foreslår jeg, at De spørger vedkommende: »Har De no­gensinde selv forsøgt gennem et læn­gere tidsrum at leve på en slig kost?« Svaret vil så uvægerligt blive: »Nej, forsøgt har jeg ganske vist ikke!« Det svar har jeg da hidtil altid fået af mod­standerne. - Grunden til modstanden er mangel på viden, mangel på erfa­ring - lægerne tror naturligvis på, hvad der står i bøgerne, på hvad auto­riteterne siger. Her er der den hage, at bøger og autoriteter oftest bygger de­res viden på rotteforsøg, men disse små meget hurtigt voksende dyr stiller meget større fordringer, f.eks. til vita­miner, end det langsomt voksende menneske. Det har vist sig, at menne­sket kan leve måneder, halve og hele år på en kost, der ville dræbe alle rot­ter. Som grundlag for menneskekost må der anvendes menneskeforsøg, det er det, videnskabsmændene har glemt. Ja, vil læseren sige, dr. Hindhede si­ger et, men min doktor siger lige det modsatte, hvem skal jeg så tro? Svar: Du skal slet ikke tro, men forsøge. Prøv at sætte dig selv et år på Hindhede-spiseseddel. Du vil så erfa­re, ligesom hundreder, ja tusinder har gjort, at du befinder sig så ualmindelig godt på denne kost, og hertil kommer, at du vil finde samme kost meget velsmagende. ...

Et Aber er der imidlertid ved denne kost, og det er, at hvis alle, danskere, englændere og tyskere, i morgen indførte den, så ville det blive de dan­ske landmænds ruin.

Hertil plejer jeg at svare: Trøst Dem, mine venner på landet. De 95 procent af vore medmennesker vil følge de gamle stier, spise for meget, særligt af dyriske fødemidler og dø i 50-60 års al­deren af de organsygdomme, som na­turfolk ikke kender. Lad så de 5 pro­cent, der vover at bryde de gamle va­ner, have lov at leve sundt og dø en naturlig død af alderdom.«

Den usikkerhed, der måske kan væ­re med hensyn til muligheden for helbredelse gælder ikke profylaksen. Hindhede har til overmål dokumente­ret, at kræft - og mange andre syg­domme - effektivt kan forebygges ved ernæring med plantekost.

Lad os nu også søge at forklare det­te:

Mens cellen ved den normale deling bliver til to identiske døtreceller, re­sulterer en abnorm celledeling i to abnorme celler, der er forskellige. Disse vil antagelig - det mener også autori­teterne - i langt de fleste tilfælde beg­ge gå til grunde, således at kræft kun undtagelsesvis opstår, selv om abnor­me celledelinger måske er særdeles hyppige.

Når en sådan abnorm celle en sjæl­den gang deler sig, opstår atter to nye celler, der udmærket kan være for­skellige både indbyrdes og fra moder­cellen. Efter bedste darwinistiske prin­cipper vil da efterhånden celler kunne udvikle sig, der deler sig mere stabilt, og først da har vi de egentlige kræft­celler.

Dette er kun en teori, der imidlertid gør det umiddelbart let at forstå, at en proteinfattig diæt meget vel kan være effektiv i forebyggelsen af kræft, selv om den måske ikke altid kan helbrede. Gersons resultater er dog så ovenud lovende, at der er al mulig grund til at nære fortrøstning.

Noget kunne tyde på, at selv Gerson led af det, Hindhede kaldte æggehvi­deovertro. Hindhede har endegyldigt vist, hvor lidt protein man kan klare sig med, og det er faktisk vanskeligt at sammensætte en kost, der er så udtalt proteinfattig, at der kan udvikles man­gelsymptomer.

En bog om vegetarretter indehol­dende en fortegnelse over proteinind­holdet i forskellige planter kan fås i enhver boghandel.

Et resume:
Kræft begynder med ændring af en celles DNA-struktur, således at den deler sig hurtigt og uhæmmet. Forsta­dierne til DNA kan i organismen dan­nes ud fra forskellige simple fødebe­standdele, som er til stede i al slags kost. En diæt, fattig på disse bestand­dele, kan derfor ikke fremstilles.

En mineral- eller vitaminfattig diæt ville ramme både syge og raske celler - ligesom de midler, der anvendes af de autoriserede behandlere - så det duer ikke.

Tilbage har vi af uundværlige føde­bestanddele kun de essentielle amino­syrer.

Det er af Hindhede til overmål do­kumenteret, at en proteinfattig kost effektivt forebygger kræft, og Gerson - samt til alle tider en del naturhelbre­dere - har helbredt talrige kræftpa­tienter med en sådan kost.

Ammoniak får planter til at vokse, idet der dannes protein. Vores stedse mere proteinrige kost er formentlig den væsentligste årsag til, at unge mennesker i dag ofte er tydeligt større end deres forældre. Vækst fremkom­mer ved celledeling, og protein stimu­lerer altså celledelingen, som omvendt hæmmes af en proteinfattig kost.

Når vi ved kræft giver en proteinfat­tig plantekost, som er let for organis­men at fordøje og omsætte og rig på alle andre fødeemner end netop pro­tein, hæmmer vi altså de normale cel­lers deling, samtidig med at vi holder dem sunde. - Deres deling forhindres dog ikke. Den normale celle venter blot med at dele sig, til den har samlet tilstrækkeligt med forråd til at begge døtreceller kan overleve.

Kræftcellernes deling hæmmes imidlertid ikke. Deres DNA-struktur deler sig ufortrødent i rivende hast, og de dør, fordi de ikke kan skaffe sig es­sentielle aminosyrer i tilstrækkeligt omfang.

Hindhede har påvist, at vi kan leve af en kræftforebyggende - og for­mentlig helbredende kost - altså er­nære os inden for det profylaktiske in­terval - så længe, det skal være.

Den økologiske tankegang fører os vidt omkring, tvinger os til at se tilvæ­relsen i dens totalitet.

Lad os nu forestille os, at vi ikke me­re ville risikere at få kræft. Vi måtte så ernære os inden for det profylaktiske interval, leve af en biologisk dyrket plantekost.

Vel 3/4 af landbrugsarealet kunne undværes,. Mon ikke køkkenhaven igen ville blive hver mands eje? - Træ er jo i dag en mangelvare, så det ville være en selvfølge, at vi måtte plante store skovarealer, som både vi og de vilde dyr kunne have gavn og glæde af. Kunstgødnings- og giftindustrier ville forsvinde. Kræfthospitalerne kunne nedlægges. Vi ville i det hele ta­get blive sunde og raske, angsten for sygdom ville forsvinde, lægeundersø­gelser ville i stort tal overflødiggøres, tonsvis af medicin kunne undværes. Tusinder af arbejdere, landmænd, læ­ger, sygeplejersker og andre ville kun­ne overgå til opbyggelig beskæftigelse - eller blot slippe fri for deres destruk­tive gerning i vort nuværende vanvids­samfund.

Læg mærke til, at alt dette ville vi opnå alene ved en kostændring.

Gik vi videre og lagde fornøden kri­tisk sans for dagen i hele vort forbrug, ville vi være kommet langt i retning af en løsning af de økologiske proble­mer. Det ville også være nødvendigt af andre grunde. Vi skulle f.eks. bruge vort organiske affald som gødning til vore marker, og det lader sig kun gøre, når det ikke længere er forgiftet.

Isoleret betragtet er der ingen syn­derlig grund til at gribe ind over for det faktum, at man i de rige lande æder sig ihjel. Langt større betydning har Hindhedes arbejde for de sultende mennesker i de fattige lande. At aflive løgnen om proteinmanglen er en af de mest påtrængende opgaver i denne verden.

Vi kan nu formulere en økologisk lov: Ved at spise og forbruge økologisk hensigtsmæssigt fremmer vi det gode - eller bekæmper det onde - såvel i os selv som i vore omgivelser.

Ligesom andre læger har jeg været udsat for en rent ud uhyggelig hjerne­vask. Desto bedre forstår jeg den autoriserede lægevidenskabs på van­vid beroende, hysteriske åndelige blindhed. Striden står ikke kun om forskellige opfattelser af lægegernin­gen, men om menneskets grundvilkår i tilværelsen. Den strækker sig langt til­bage i historien, taber sig måske helt tilbage i forhistorisk tid.

Striden står om sammenvævede kom­plekser af religion, etik og videnskab.

Ligesom Gerson og Hindhede hyl­der jeg, hvad man kan kalde den hip­pokratiske opfattelse - hvilket jeg dog ikke har gjort ret længe. Om den vil sejre, ved jeg ikke, men autoriteterne vil tabe, fordi deres kurs vil styre os al­le ud i den økologiske undergang.

Styret af nogle mørke sindets kræf­ter, som er dybt rodfæstede i vores kultur, har autoriteterne med fråden­de galskab vendt sig mod alt, hvad der smager af naturmedicin. I dette land er det således ved lov forbudt at kalde sig naturlæge.

Heri ligger sikkert en del af forkla­ringen på, at de astronomiske beløb, der anvendes i sygdomsbekæmpelsen, er til ingen nytte. Produktionen af syg­dom løber langt foran behandlerska­rernes helbredelsesforsøg.

Man kan i sandhed sige, at det er de blinde, der leder de blinde.

Kilde: NY TID OG VI 1979.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012