Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kviksølv-forgiftning

Kviksølv-forgiftningen starter i bunden af fødekæden og på bunden af havet, hvor små havorganis­mer optager kemikalier fra forgiftet slam, når de tager næring til sig. Når de derefter selv ender som føde, videregiver de kviksølvet til de havdyr, der spiser dem.

Det forurenende stof forbrændes ikke og ophobes derfor i fedtvævet på store dyr. Resultatet er, at de øverste led i fødekæden af rovfisk - de fede fisk, som både gourmet’er og helsefanatikere holder al­lermest af - indeholder de største koncentrationer. Koncentrationer, som de har ophobet ved at spise en mængde måltider indeholdende kviksølv. De fisk, der typisk indeholder mest kviksølv, er sværd­fisk, haj, tilefish og kongemakrel, men tunfisk når meget tæt på samme koncentrationer.

Gravide, som af de amerikanske sundhedsmyndigheder er blevet udpeget som risikogruppe, bør væ­re ekstra påpasselige med at spise store fisk. Det er nemlig en generel antagelse, at kviksølv kan skade fostrets hjerne under udviklingen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Centers for Disease Control i april har 8% af de amerikanske kvinder et blodindhold af kviksølv, som potentielt er ska­deligt for fostre, og de amerikanske miljømyndigheder mener, at omkring 300.000 spædbørn hvert år er i risikozonen.

Men en undersøgelse af 779 gravide kvinder, som blev offentliggjort i maj, fandt ingen sammen­hæng mellem kviksølv i fisk og neurologiske problemer hos fostre. Undersøgelsens forfattere, som fortsat leder efter en mulig forbindelse, hævder, at sundhedsmyndighedernes retningslinier - som til­lader gravide at spise forskellige former for fisk i moderate mængder - er rimelige.

Kviksølv er ikke det eneste giftstof, som fiske-elskere er bekymrede over. PCB, som tidligere blev brugt i elektrisk udstyr og plastik, blev forbudt i 1977, men stoffet findes stadig i miljøet. Ligesom kviksølv ophobes det i fedtvævet på fede fisk, specielt opdrættede laks, som ofte fodres med mindre fisk fra forurenede områder.

Der er en grund til, at PCB blev forbudt - stofferne kan være kræftfremkaldende og er sat i forbin­delse, omend løseligt, med problemer med forplantning og immunforsvar. Men som det gælder for kviksølv, er det uklart, om det at spise PCB-forurenede fisk udgør en reel risiko for voksne. Selvom stofferne kan fremkalde kræft hos laboratoriedyr, så har man kun udført få kliniske forsøg på men­nesker. Desuden er fiskeindtaget formentlig ikke tilstrækkeligt til, at man bliver udsat for doser, der er høje nok til at være skadelige.

Data, som blev offentliggjort af de amerikanske sundhedsmyndigheder i juni viser, at smør kan ha­ve et PCB-in­dhold, der ligger tre gange så højt som hos laks (køer, der spiser forurenet græs, udskil­ler PCB i deres mælk). Men sundhedsmyndighederne advarer ikke nogen mod at spise smør. Fak­tisk fraråder man heller ikke nogen at spise laks - der findes intet forbud mod PCB-holdige fisk, og der er heller ikke planer om at indføre et sådant forbud.

”Det er ikke nogen god ide at skræmme folk ved at tale om PCB i maden”, siger Dun Gifford, som er formand for Oldways, en fødevare-tænketank. ”Efter min mening kan omega 3-fedtsyrerne i fi­skene opveje alle de andre ting. Fordelene er videnskabeligt bevist. Det er farerne ikke.” I hvert fald ikke endnu.

Kilde: Newsweek, 12. januar 2004

Health News 2006

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012