Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alger og forventet levetid

Under en sine mange rejser i begyndelsen af 1927 opdagede professor S. Kondõ fra universitetet i Tõhoku, at det geografiske område og helt specifikt kosten i det pågældende område spiller en afgø­rende rolle for, hvor længe japanerne kan forvente at leve.

I områder, hvor man spiser meget ris, er saltindtaget højt, fordi det japanske folk traditionelt spiser ris sammen med saltsyltede grønsager eller fødevarer, der er dyppet i sojasauce. Indbyggerne i disse områder dør ofte af slagtilfælde - og det er kun sjældent, at de lever ekstremt længe.

Men på øerne og i de små fiskerlandsbyer spiser man mindre ris og saltede fødevarer og flere hav­grønsager - med det resultat, at man gennemsnitligt lever længere. På øen Oki i Shimane-provinsen spiser man meget enkle fødevarer og mange sojabønner og havgrønsager - som er en vigtig bestand­del i den daglige kost, og her kan man bryste sig af at have det største antal personer med et langt liv i hele nationen.

Kvinder, som dykker i havet efter abalone-muslinger, søpindsvin og røde alger, arbejder ofte hårdt, indtil de er over de 70 år. De spiser havgrønsager - Undaria pinnatifida - dagligt, og dette er med til reducere antallet af hjerneblødninger i denne befolkningsgruppe og bidrager øjensynligt også til at sikre et langt liv.

Indbyggerne på Okinawa og de øvrige øer i det sydlige Japan har altid spist mange havgrønsager, specielt Laminaria. Menuen på kongeslottet Ryukyuan har helt tilbage til middelalderen omfattet havgrønsager. Andre havgrønsager, som ofte ses på spisebordet, er Eudesme virescens, Monostro­ma nitidum, Hypnea charoides og agar.

Nye statistikker viser, at Okinawa-boerne spiser en del mere Laminaria end den japanske befolk­ning i gennemsnit. Man foretrækker algen hakket og kogt i suppe eller stegt sammen med svinekød. Den gennemsnitlige forventede levetid i Okinawa-provinsen er den fjerdehøjeste i Japan generelt, og når det gælder kvinderne, er den højest.

På trods af et lavere (20-30%) kalorieindtag i forhold til gennemsnittet for Japan som helhed lever Okinawa-indbyggerne længe - øjensynligt på grund af deres indtagelse af havgrønsager. Ifølge Dr. Kondõ er  68 ud af 425 mennesker på Okinawa stadig raske og friske og i arbejde, efter at de er fyldt 70 år. Dette tyder på, at enkel mad, et moderat indtag af ris, salt og proteiner, masser af hav­grønsager og en tilpas mængde motion er nøglen til et langt liv.

Laminaran
Et af de lagrede polysakkarider i den brune alge, laminaran (beta-1, 3 glucan) er en polymer af D-glucose. Dens hovedkæde består af beta-1, 3 bindinger og dens underkæder af beta-1, 6 bindinger. Dette adskiller sig fra hovedkæden (alfa-1, 4 bindinger) i stivelse. Laminaran blev første gang isole­ret fra Laminariales af Schmiedelberg (1885), der opkaldte den efter den oprindelige art, den tilhø­rer.

I de bedste tilfælde, dvs. i modne alger, når laminaran-indholdet op på 20-30% af tørvægten. Blandt de arter, der vokser i sublittorale områder ligger laminaran-indholdet på mellem 2 og 10%, men i ar­ter fra de øvre littorale områder er det generelt på mindre end 7%. Laminaran-molekylet indeholder mannitol. Uopløselig laminaran indeholder dog mindre mængder mannitol end opløselig laminaran.

Læs også:
Tang mod brystkræft
Taremel

Health News 2006

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012