Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Magnesium: Vidundermineralet

Mennesket har behov for magnesium til alle livsvigtige funktioner.

Slår dit hjerte indimellem uregelmæssigt? Døjer du af og til med hovedpine, svimmelhed, nervøsitet og/eller åndenød? Er du plaget af krampe i musklerne? Eller har du ofte kvalme, opkastninger eller diarré?

Lad være med blot at tage det for givet, at du skal have det sådan. Alle disse symptomer og lidelser kan nemlig skyldes, at du mangler magnesium!

For voksne ligger den optimale daglige tilførsel af magnesium på ca. 300 mg. Men den seneste rap­port fra den tyske forbundsregering viser, at tyskerne i gennemsnit spiser for lidt magnesium. Sportslægen, professor Heinz Liesen fra universitetet i Paderborn har fundet ud af, at selv hos top­atleter ligger magnesiumindholdet i kroppen 35% lavere hos kvinder og 20% lavere hos mænd i forhold til den anbefalede daglige tilførsel.

Men magnesium er et livsvigtigt og uundværligt spormineral for menneskekroppen. Det spiller en central rolle i vores stofskifte og styrer ca. 300 enzymer, som alle er nødvendige for, at vores krop kan fungere korrekt.

Mangler kroppen magnesium, kan det føre til mange forskellige former for helbredsproblemer. Får man derimod en tilstrækkelig tilførsel af mineralet, beskytter man hjertemusklen i stress-situationer - og deraf stammer også det navn, som man undertiden hører magnesium omtalt under: Anti-stress-mineralet.

Spormineralet findes hovedsageligt i kød, grønsager, mælkeprodukter og fuldkornsprodukter, men der er også mindre mængder i nødder, sojabønner, mineralvand og kakao. Men desværre indeholder grundlevnedsmidlerne stadigt faldende mængder magnesium på grund af bøndernes ”miljøsynder” (for meget gødning og kalk på jorderne).

Vi spiser for meget protein, fedt, kalk og fosfat, og det hindrer optagelsen af magnesium i tarmen. Andre årsager til magnesiummangel kan være diarré, svedeture, for meget alkohol eller for meget kaffe. I forvejen kan kroppen kun omsætte ca. en tredjedel af den magnesium, der bliver tilført med kosten - resten udskilles uden at være blevet optaget i kroppen.

Så det er ikke noget under, at stadigt flere læger anbefaler eller ordinerer magnesium-tabletter. For store mængder magnesium kan under ingen omstændigheder skade. Professor Hans-Jürgen Holt­meier fra universitetet i Hohenheim siger: ”Det er absolut ufarligt, for kroppen kun optager det, den har brug for”.

  • Sådan kan magnesiummangel skade kroppen
    Muskelproblemer i hals- og brysthvirvelsøjlen
    Mave-/tarmkramper, kvalme, opkastninger, diarré
    Muskelkramper i læg og lår
    Svimmelhed, migræne, en trykkende fornemmelse i hovedet, omtågethed, gennemblødningsforstyr­relser i hjernen
    Forstyrrelser i hjerterytmen, brystsmerter, angina pectoris
    Krampe i livmoderen, abort, for tidlig fødsel
    En sovende eller død fornemmelse i hænderne (og i ansigtet)
    Krampe i fodsålerne

Health News 2006

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012