Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Akupressur: Tryk kiloene væk!

20.000 amerikanere er blevet tyndere på en ny måde. I Tyskland har en gruppe på 3.000 mænd og kvinder i gennemsnit tabt syv kilo med akupressur - den vestlige form for den gamle kinesiske behandlingsform akupunktur. Det handler om at massere et bestemt kropspunkt, som har indflydelse på sultcentret i hjernen. 10 sekunders tryk før et måltid, og sultfornemmelsen forsvinder…

”Det springende punkt” ved akupressur er et nervepunkt på indersiden af overlæben. Det ligger lige midt imellem kanten af overlæben og næsen, gemt under mundens slimhinde. Det er let at finde ved at trykke med spidsen af tommelfingeren. Med et elektrisk apparat kan man mærke en tydelig æn­dring i hudens modstand.

De gamle kinesere fandt ca. 700 hudpunkter, som regulerer kroppens funktioner. Dette punkt fandt de dog ikke - på den anden side ledte de jo heller ikke efter det. Men den tyske læge dr. Frank R. Bahr fandt det. Han har siden 1874 foretaget omfattende rejser i Kina og indsamlet informationer om alle former for akupunktur. Han fik bl.a. tilladelse til at forske ved universitetshospitalet i Nanking.

Af de 3.000 forsøgspersoner, som har prøvet dr. Bahrs metode, har vital vilkårligt valgt nogle en­kelte ud og spurgt dem om deres erfaringer. Alle havde som udgangspunkt en større appetit, end de­res talje havde godt af. De led alle under overflodssamfundets belastninger: Angst, frustrationer og depression. Årsagerne til at spise var mange: Irritation, misundelse, spænding, skuffelse, ophidselse - og dræbende kedsomhed.

Hvis man ikke kan finde sit anti-appetit-punkt med fingerspidserne, kan man søge efter det med en Medisana akupunkturpen uden nåle.

Sikker og let at håndtere

Søgning og stimulering af akupunkturpunkterne uden nåle

  • Akustisk signal ved fund af akupunkturpunktet

Mange mennesker opvejer belastningerne ved at ”gøre noget godt for sig selv”. Og dette ”gode” lig­ger lige for - nemlig lige inde i køleskabet. Maden bliver derfor til en refleks, en reaktion på mange af de sociale irritationsmomenter.

Læren om betingede reflekser, som Dr. Bahrs metode bygger på, stammer fra den russiske Nobel­pristager Ivan Pavlov. Allerede i år 1900 lykkedes det Professor Pavlov at opdrage sine hunde, så de forlangte mad ved lyden af en klokke. Deres maver udskilte fordøjelsessafter, så snart klokken lød - også selvom der ikke var mad i skålen. Under et besøg i Kina sagde Dr. Bahr til sig selv: Hvis man kan lære sig selv reflekser, så må man også kunne aflære sig reflekser. Man bør ikke automatisk fø­le sult ved synet eller duften af en grill-kylling, en saftig bøf eller en flødeskumskage. Man kan godt lære at være forbeholden over for sin appetit. Man kan beordre sig selv til ikke at være sulten.

Ved at forske efter muligheder for at omprogrammere hjernens sultcentret fandt dr. Bahr ’anti-appe­tit-punktet’ på indersiden af overlæben. Med spidsen af tommelfinger og pegefinger masserer man punktet - i en form for ”knibtangsøvelse”. Sæt tommelfingeren ind under overlæben og pegefinge­ren uden på huden under næsen. Bevæg med et blidt tryk tommelfingeren ned og pegefinge­ren op.

”Hvis man masserer anti-appetit-punktet i ca. 10 sekunder på den rigtige måde, slipper man for at føle sig sulten hele tiden”, lover dr. Bahr. Og han ved, hvad han taler om: Han har selv tabt 10 kg på denne måde. Når sulten først er forsvundet, kan man klare sig med 800-1.300 kalorier. Meget aktive personer har sågar kun brug for 250 kalorier (der findes opskrifter i dr. Bahrs bog ”Schlank durch Akupressur”, Mosaik-Verlag, München).

Og det lykkes også for hans patienter. 43-årige Günter Lippert i Aschaffenburg er i dag ligeså slank, som han var i en alder af 21. For et par år siden viste nålen på vægten 97 kg, når han med sine 1,73 m stillede sig op på den. Han havde aldrig troet, at det ville lykkes ham at tabe sig, for han havde al­drig dyrket sport, men havde tværtimod kastet sig over finere madlavning som hobby.

Også Karl Spennesberger kan igen passe sit gamle tøj. Han er gået fra den ene yderlighed til den an­den. ”Da vi blev gift, vejede min mand 63 kg. Jeg var flov, fordi han var så tynd. Senere kom han helt op på 107,5 kg. Så var jeg flov over, at han var så tyk”, fortæller hans kone Frieda. I dag er der lykke over hele linien for den 58-årige tekniker og bedstefar til to: Det kønne lille hus i Goldbach, hans mådeholdne levevis og ikke mindst de 92 kg, han vejer i dag.

Den 14-årige skoleelev Barbara Schirm - også fra Goldbach - led under, at hun var kommet til ver­den som en kæmpebaby på næsten 4,5 kg. Hun blev drillet i skolen med sine 1,62 og 66,8 kg. Men nu, hvor hun har tabt sig mere end 10 kg, er der ikke mere nogen, der driller. Barbaras far, 48-årige Hans Schirm, var egentlig ”kun begyndt på akupressur sammen med sin datter for sjov”. På syv uger blev han også 10 kg lettere.

Også tidligere lokomotivfører Johannes Thater fra Aschaffenburg har haft en lang og trang vej til vægttab. Han prøvede mange forskellige slankekure - og tabte da også hver gang et par pund. ”Men når andre bare åbnede munden for at spise, blev jeg også sulten”, klager han. ”Til sidst vejede jeg over 100 kg, fik problemer med hjertet - og kunne generelt ikke holde mig selv ud længere.” I hans beretning er der én sætning, der falder i øjnene, fordi den også siger noget om hans forhold til om­verdenen: ”Jeg har lagt mærke til en bivirkning ved akupressuren: Jeg er i det store og hele meget mere rolig og afslappet.”

37-årige Ingrid Rausch, laborant fra Laufach, vidste ganske præcist, hvorfor hun var blevet rund. Hun formåede ikke sige nej tak, når nogen bød hende noget sødt. Hun kunne f.eks. sagtens spise seks stykker ostelagkage ad gangen. Men nu går hun forbi bageren, uden at det betyder noget for hende. Af sine 84 kg har hun tabt de 14.

Toni Krämer, 32 år og offentlig ansat, havde også en yderst sød tand. Han puttede gladeligt fem teskefulde sukker i hver kop kaffe. Om aftenen drak han en hel del øl. Efter at han har fået lavet om på sine drikkevaner ved hjælp af akupressur, spiller han nu tennis og løber i skoven uden at blive forpustet. Nu har han igen en sportstrænet krop.

Hvis man først én gang har lært at presse sin spisetrang væk på nogle sekunder, mister man ikke evnen igen. Man bliver ikke fristet til at overtrække sin kaloriekonto igen. Man bliver ved med at være stærk, hvor andre er svage.

Det vil man først kunne sige på et senere tidspunkt. Foreløbig forlader vi os blot på erfaringer, som vi kan takke akupunkturen for. Hvad der er videnskabeligt hold i, og hvad vi måske tidligere har gjort forkert, vil man først kunne sige, når der er foretaget flere nøjagtige forskningsforsøg!

Skal man regne med, at der i fremtiden kommer flere varianter af den oprindelige metode?

Helt sikkert.

Læs også:
Akupunktur hos lægen og naturlægen
MEDISANA® ACUSTIM - betjeningsvejledning 1
MEDISANA® ACUSTIM - betjeningsvejledning 2
Kvaksalveri for idioter
50 pct. søger det alternative
Akupunktur virker mod migræne
Tro på nåle flytter bjerge

Health News 2006

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012