Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Betacaroten: Hold øje med betacaroten

Betacaroten, et planteprodukt, som kroppen omdanner til A-vitamin, kan måske nedsætte risikoen for prostata-kræft hos mænd, hvis naturlige blodindhold af betacaroten er lavt. Der findes store mængder af den naturlige antioxidant betacaroten i søde kartofler, spinat og gulerødder. I en under­søgelse fra Harvard Medical School under ledelse af dr. Nancy Cook gennemgik man data for 3.643 mandlige læger, hvoraf 631 havde fået diagnosen prostata-kræft, og 808 var diagnosticerede for an­dre former for kræft.

Resultaterne viste, at mænd med det laveste blodindhold af beta-caroten havde 45% større risiko for at udvikle prostatakræft i forhold til de mænd, der havde det højeste betacarotenindhold. Ved at ta­ge 50 mg betacaroten hver anden dag kunne førstnævnte gruppe sænke risikoen for prostatakræft med 32%, hedder det i en rapport i november-udgaven af Cancer.

Men syntetiske betacaroten-tilskud havde ikke nogen signifikant indvirkning på risikoen for andre kræftfor­mer, bemærkede forskerne. Cook og hendes kolleger tilføjer, at man i tidligere undersøgelser ikke havde fundet en afgørende sammenhæng mellem betacaroten og prostatakræft. Der kræves flere vi­denskabelige forsøg, konkluderer de, så ”man har mulighed for at komme frem til mere definitive resultater.”

Health News 2006

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012