Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Psykologer sætter lykken på formel

Nu er psykologerne gået i filosoffernes fodspor. 10 års forskning har ført til en definition af begrebet lykke og til nogle generelle genveje, vi kan bruge i jagten på et lykkeligt liv.

Filosoffer har gennem historien be­tragtet lykke som det ultimative mål for vor eksistens. Græske Aristoteles sagde allerede længe før vor tidsregning: »Lykke er så vigtigt, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn.«

Det ligner meget den mere moderne psykologiske betragtning af William Ja­mes (1842-1910): »Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør ...«

Jagten på lykken fylder manges liv, uden at de egentlig har gjort sig klart, hvad denne eftertragtede følelse egentlig er for­bundet med. Og som følge deraf, hvad der skal til for at komme i en tilstand af glæde, lyksalighed eller dyb tilfredshed.

Det, der er lykken for en person, er det ikke nødvendigvis for en anden. Denne gamle folkevisdom er i de senere år blevet dokumenteret af psykologer. Forskningen i lykkebegrebet er forholdsvis ny, men den er vokset kraftigt op gennem 1980'erne.

I dag ved man derfor temmelig meget om lykkens natur, hvad der bidrager til den, og hvad der karakteriserer lykkelige mennesker. Først og fremmest har forsk­ningen medført en definition på følelsen af lykke, der ligger tæt op ad det førnævnte gamle mundheld. Lykke er nemlig en til­stand af subjektivt velvære. Det er højst individuelt, i hvilke situationer og på hvil­ken måde mennesker oplever højderne i deres følelsesliv.

En enkel opskrift på et lykkeligt liv gives derfor ikke, men ud fra studier af lykkelige mennesker er det muligt at iden­tificere nogle holdninger og handlinger, der befordrer de lyse sider af tilværelsen. Paradoksalt nok undgår man ikke at være ulykkelig, ligegyldig hvor glad og lykke­lig man generelt er. Og omvendt. Disse to ekstremer på følelses-skalaen er distinkte tilstande, som eksisterer side om side og stiger og falder på uventet vis. Oprindelig mente forskerne, at hvis en person befandt sig på et højt niveau af for eksempel ulykkelighed, så ville han eller hun opleve så meget desto mindre lykke - og vice versa. Sådan er det slet ikke, viser nyere forskning.

Forskerne har analyseret lykkelige mennesker
De positive og negative følelser er blevet studeret indgående af Edward Diener, pro­fessor i psykologi ved universitetet i Illinois, USA. Han konstaterer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to sindstilstande, hverken hvad angår hyp­pighed eller varighed. Derimod er der en sammenhæng mellem, hvordan man ople­ver positive og negative følelser. Adskil­lige undersøgelser har vist, at nogle men­nesker simpelthen oplever deres følelser med større styrke og intensitet end andre. Derfor er disse »High Affect Intensity« menneskers oplevelse af lykke og ulykke meget forskellig fra individer med et min­dre intenst følelsesliv.

Et menneske, der er karakteriseret ved lav intensitet, har et følelsesliv, som er sta­bilt og jævnt og uden de store udsving. Hvis det tilmed er et lykkeligt menneske, vil oplevelsen af lykke være af en stille og

rolig slags - en form for vedvarende til­fredshed. Er personen derimod ulykkelig, vil manglen på velvære bestå i en kronisk og lidt irriterende negativ tilstand.

Over for denne lidt flegmatiske type står individet med et højt intensitetsni­veau. Han eller hun rummer et brat foran­derligt og flygtigt følelsesliv. Lykken op­leves som en slags saltvandsindsprøjtning af overstrømmende liv, munterhed og entusiasme. Og er personen ulykkelig, vil han eller hun gennemleve en bølgedal af forskellige negative følelser som angst, depression, skyld og ensomhed. Sagt på en anden måde: Mennesker med høj in­tensitet har generelt større udbytte af til­værelsen rent følelsesmæssigt. De oplever alle følelser - både de positive og de nega­tive - stærkere.

Men det er ikke uden omkostninger. Store udsving i følelseslivet slider på det autonome nervesystem, som styrer aktivi­teten i de fleste af vores organer, uden at bevidstheden medvirker. Det kan i værste fald medføre psykosomatiske sygdomme, det vil sige lidelser fremkaldt af psykiske faktorer.

Hvorvidt man kan betegnes som ulyk­kelig eller lykkelig, afhænger af, hvor ofte man oplever positive, og hvor ofte man oplever negative følelser i sit liv. Her er der, ifølge Edward Dieners undersøgelser, ingen generel forskel på de højintensive og lavintensive mennesker.

Hellere rig og rask end syg og fattig
Mens selve måden at opleve på - graden af følelsen - menes at være et tempera­mentsspørgsmål, forbundet med faste træk i personligheden, er omfanget af glæ­desfyldte og lykkelige stunder i ens liv for en stor del noget, man kan ændre på.

En ældre dansk vittighed lyder: Hellere være rig og rask end syg og fattig. Og givet er det, at penge og et godt helbred spiller en rolle for det subjektive velvære. Men man bør også notere sig, at under­søgelser vedvarende bekræfter, at det at have flere penge end nødvendigt ikke er nogen garanti for lykken. I visse tilfælde kan stor materiel rigdom ligefrem skabe følelsesmæssig forarmelse.

Af andre faktorer i lykkelige menne­skers liv er kærlighed og intimitet - måske ikke overraskende - uhyre vigtigt. Et tæt forhold til familie, kæreste og venner er absolut topscorer på listen over lykkeska­bende elementer i tilværelsen. Selv om det i dag er socialt acceptabelt at være enlig, udtrykker gifte/samlevende mænd og kvinder generelt større glæde og tilfreds­hed end fraskilte eller andre enlige.

Ens holdning til livet er ligeledes et afgørende element i opnåelsen af lykke. Forskningen viser, at hvis man har en opti­mistisk indstilling og positive forventnin­ger til sin hverdag og tilværelse, føler man sig gennemgående mere lykkelig end en person med et pessimistisk livssyn. Man oplever - delvist i hvert fald - det, man forventer.

Lykke-forskningen peger også på afveksling og fornyelse som et vigtigt ele­ment. Mennesker, der gør sig umage for at sprænge dagligdagens rutiner og rejse til ukendte steder, lave noget helt nyt i week­enden, lege nye lege osv., føler sig bedre tilpas end de, der bliver ved med at gøre alting, som de altid har gjort.

Enhver kan skyde genvej til lykken
Det første skridt hen imod en mere lykke­lig tilværelse er at finde ud af, præcis hvad der bringer en glæde, tilfredshed, munter­hed og veltilpashed. Det næste skridt er at prioritere disse elementer højest i sit liv.

Mange glemmer målet og fortaber sig i midlet. For eksempel: Den mand, der bru­ger næsten al sin tid og energi på at få suc­ces på jobbet, forestiller sig ofte, at denne succes vil være lig med lykken. Men han har så travlt med at blive succesrig, at han glemmer at være lykkelig ...

Der er for ham to måder at ændre den­ne situation på. Han kan enten ændre betingelserne i sit liv, eller han kan ændre holdningen til den virkelighed, han er i. Hvis lykken for ham dybest set er at leve i tæt kontakt med naturen og i ro og mag føle årstidernes skiften, skal han vælge den første løsning ved at omprioritere sit liv. Den anden angrebsvinkel - at ændre holdning - skal han benytte, hvis han fak­tisk lever det liv, han gerne vil, men alli­gevel føler sig uglad og lettere deprimeret.

Er man sikker på, at man bruger sin tid på det, der er rigtigt og vigtigt for en selv, kan selve oplevelsen af tilværelsen forbedres væsentligt, hvis man lærer sig selv en mere positiv livsholdning.

Følelsen af kontrol er et mål i sig selv
Aktivt at ændre på sin situation og arbejde for lykken, hvad enten det sker i handling eller holdning, er i sig selv befordrende for at nå målet. Dels bliver man mere op­mærksom på livets små og store lyksalig­heder, dels bibringer det en følelse af at have kontrol med sit liv. Fornemmelsen af selv at sidde ved rorpinden er en veldoku­menteret faktor i et godt liv og følelsen af velvære.

Den tyske præst og filosof Friedrich Christoph Oetinger udtrykte nogle af de samme tanker allerede i 1700-tallet i en bøn, der stadig bruges af masser af men­nesker som bekræftelse og mental vej til fred, glæde og lykke: »Gud, giv mig tål­modighed til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan ændre - og klogskab til at skelne det ene fra det andet.«

Læs også:
12 veje til evig lykke
Vitaminer: - uhyggeligt spild af gode næringsstoffer
Bliv mere glad og taknemmelig!
Perikon stadig nr. 1 blandt naturlige antidepressive midler
Optimister lever længere
Lysterapi med Dermalight SAD lamper
Phyto Perikon giver bedre humør

Health News 2006

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012