Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

E-vitamin: Nye beviser på, at E-vitamin kan bekæmpe diabetes

En daglig dosis E-vitamin kan medvirke til at udsætte begyndende diabetes Type 2 hos overvægtige voksne, som er i højrisikogruppen for denne sygdom, viser de første resultater af ny forskning.

New Zealandske forskere har fundet frem til, at E-vitamin i store doser midlertidigt synes at kunne forbedre insulin-resistensen - en forløber for diabetes Type 2 - blandt overvægtige voksne.

Forbedringen var kun kortvarig, men en anden risikofaktor for diabetes, forhøjet indhold af leverenzymet alanin-transferase, ændrede sig til det bedre gennem hele forsøgsperioden på seks måneder. ”Disse resultater tyder på, at E-vitamin kan spille en rolle med hensyn til at udsætte det tidspunkt, hvor diabetes opstår hos personer i højrisikogrupperne”, udtaler Dr. Patrick Manning og hans kolleger fra University of Otago i Dunedin til magasinet Diabetes Care.

Undersøgelsen underbygger konklusionerne fra flere andre forsøg, som har vist, at personer, hvis kost indeholder en god dosis antioxidanter, herunder E-vitamin, har lavere risiko for at udvikle diabetes end dem, der får færre antioxidanter. Man har også påvist, at E-vitamin sætter nogle diabetikere i stand til bedre at kunne kontrollere deres blodsukkerniveau.

Den nye undersøgelse omfattede 80 overvægtige voksne i alderen 31 til 65. Overvægtige og fede personer har en øget risiko for at udvikle insulin-resistens - en tilstand, hvor kroppen mister sin følsomhed over for hormonet insulin, hvilket får blodsukkerniveauet til at stige dramatisk.

Ifølge Mannings forskerhold kan for meget fedt øge produktionen af frie radikaler - et af det nomale stofskiftes biprodukter, som potentielt kan skade kroppens celler. Desuden har mange overvægtige et lavt kropsindhold af de antioxidanter, som kan modvirke de frie radikaler. Det menes, at den deraf følgende iltningsbelastning kan bidrage til udviklingen af insulin-resistens.

For at undersøge, om E-vitamin kan ændre iltningsbelastningen og insulin-resistensen, gav forskerne forsøgsdeltagerne enten E-vitamin eller placebo hver dag i en periode på seks måneder. I de første tre måneder fik den behandlede gruppe 800 I.E. E-vitamin dagligt og derefter 1.200 I.E. i de følgende tre måneder - en langt højere dosis end den anbefalede dagsdosis på 22 I.E.

Man kunne konstatere, at efter både tre og seks måneder var indholdet af plasmaperoxider (en markør for iltningsbelastning) faldet hos E-vitamingruppen. Efter tre måneder var både blodsukkerniveauet og insulinfølsomheden også forbedret, men forbedringen varede ikke ved.

Til gengæld kunne man konstatere et blivende fald i blodets indhold af leverenzymet alanin transferase. Dette leverenzym er før sat i forbindelse med en øget risiko for diabetes. Forskerne bemærker, at leveren spiller en nøglerolle i sukker- og insulinstofskiftet og er det primære sted for insulinudrensning af blodet.

Ifølge forskerne kan E-vitamin sætte skub i insulinfølsomheden og reducere risikoen for diabetes på flere måder, bla. ved at reducere iltningsbelastningen på celler og ved at forbedre leverens funktion.

Men de understreger, at det endnu er uklart, hvorfor blodsukkerniveauet og insulinresistensen kun forbedredes midlertidigt, når markørerne for iltningsbelastning og leverfunktion blev ved med at se gode ud. De konkluderer, at der er behov for et mere omfattende forsøg for at skabe klarhed.

Health News 2006

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012