Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vegetabilsk protein giver lavere blodtryk

En kost, der indeholder store mængder vegetabilsk (ikke animalsk) pro­tein kan muligvis forebygge forhøjet blodtryk og de dermed forbundne sygdomme, viser en stor, epidemiologisk undersøgelse.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har anbefalet en kost indeholdende fem stykker frugt og grønt pr. dag siden 1991, hvor en række undersøgelser samstemmende viste, at en kost, der omfatter store mængder frugt og grønt, resulterer i færre tilfælde af hjertesygdom og visse kræftformer.

”Vores resultater stemmer overens med de gældende anbefalinger om, at en kost med et stort ind­hold af vegetabilske produkter, bør være et led i en sund livsstil, der skal forebygge forhøjet blod­tryk og de dermed forbundne kroniske sygdomme”, skriver undersøgelsesrapportens hovedforfatter, professor Paul Elliot fra Imperial College i London.

Men undersøgelsen, som fulgte 4.680 personer i Kina, Japan, USA og Storbritannien, kunne ikke bekræfte andre forsøg, der har vist, at et samlet, højt proteinindtag (dvs. fra både vegetabilske og animalske kilder) havde en reducerende indflydelse på blodtrykket.

Den tværgående, epidemiologiske undersøgelse målte det daglige proteinindtag ved fire separate lejligheder baseret på forsøgspersonernes beretning om deres kost i løbet af en 24 timers periode. Blodtrykket blev målt otte gange ved fire forskellige besøg.

”Det vigtigste undersøgelsesresultat var et omvendt forhold mellem personernes indtag af vegeta­bilsk protein og deres blodtryk”, lyder det fra forskerne i januar-udgaven af Archives of Internal Medicine (Bind 166, s. 79-86).

Health News 2006

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012