Personlig pleje og wellness Skønhed

Boragoolie er god ved huden

Boragoolie er god ved huden. Olien er et effektivt middel mod problemhud og tør, rød og irriteret hud.

Der har i de seneste år været en stigende interesse omkring prostaglandiner og dermed behovet for gammalinolensyre (GLA). Prostaglandiner er hormonlignende stoffer, som kroppen selv danner ud fra GLA, og de styrer mange af organismens vitale funktioner. Kroppens behov for tilførsel af GLA er stort, og den rigeste kilde til denne enestående flerumættede fedtsyre er kerneolien fra planten borago (lægehjulkrone).

Menneskets hud kan ikke danne GLA fra linolensyre eller arachidonsyre . Kosttilskud af GLA-holdigt boragoolie kompenserer for manglen på disse essentielle fedtsyrer ved lidelser, hvor delta 6-desaturase-aktiviteten er hæmmet.

29 raske forsøgsdeltagere med en gennemsnitsalder på 68,6 år fik en daglig dosis på 360 eller 720 mg GLA gennem to måneder i form af boragoolie i gelatine-kapsler.

Virkningen af fedtsyrer fra boragoolie-kapsler på hudens barrierefunktion blev vurderet ved at måle væsketabet gennem huden (TEWL).

Indtagelsen af boragoolie gav en statistisk signifikant forbedring af hudens barrierefunktion hos de ældre. Før indtagelsen af boragoolie led 34 % af deltagerne af hudkløe. Efter indtagelsen var kløen væk hos alle. Fedtsyresammensætningen i erytrocyt-membranens fosfolipider viste en forøgelse af GLA (+70 %) og DHGLA (+18 %) og en reduktion i mættede og enkeltumættede fedtsyrer. Der var ingen signifikant ændring i nervonsyre eller AA-indhold, men en forøgelse af DHGLA/AA-forholdet (+23 %).

Dermed førte ældre personers indtagelse af boragoolie til en ændring af fedtsyrestofskiftet og en forbedret hudfunktion.

Boragoolie er god ved huden

Læs også
Hørfrø- og boragoolie kan give en sund hud indefra
Boragoolie – eliksir mod eksem og psoriasis
Boragoolie hjælper mod børneeksem
Hårdt vand og atopisk eksem
Borago, atopisk eksem og PMS
Naturlige masker til de hyppigste hudproblemer
Akne – prøv med zink, A-vitamin og kostændring

Kilde
Arch Gerontol Geriatr.,2000;30(2):139-50.