Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Stevia - undersøgelser af stoffets sikkerhed

Udvalgte eksempler fra de hundredevis af undersøgelser, der viser, hvor sikkert det er at indtage steviablade og ekstrakter heraf er.

Steviosid og to generationer af hamstere
I 1991 foretog forskere ved Chulalonkorn University Primate Research Center i Bangkok, Thailand, et forsøg med det formål at undersøge konsekvenserne  ved daglig indtagelse af steviosid - det pri­mære sødestof i steviaplanten. Man anvendte hamstere og iagttog virkningen på to efterfølgende ge­nerationer.

Undersøgelsen omfattede fire grupper på i alt 20 hamstere (10 hanner og 10 hunner), som alle var én måned gamle. Den første gruppe fik en daglig dosis steviosid på 500 mg pr. kg legemsvægt, gruppe 2 fik en højere dosis, nemlig 1.000 mg pr. kg legemsvægt, mens gruppe 3 fik den højeste dosis, 2.500 mg pr. kg legemsvægt. Den fjerde gruppe fungerede som kontrolgruppe og fik derfor ingen steviosid. (Kinesiske forskere har vurderet, at det daglige forbrug af steviosid for menneskers vedkommende ligger på ca. 2 mg pr. kg legemsvægt; Xili 1992).

Undersøgelsen viste ikke nogen signifikant forskel i gennemsnitsvæksten blandt første generation af hamstere i de grupper, der fik steviosid - uanset dosis. Selv blandt tredje generation af hamstere kunne man efter 120 dage ikke påvise betydelige forskelle i kropsvægt - uanset hvilken dosisgruppe de pågældende hamstere tilhørte.

Hvad angår parring, var der heller ingen forskel at spore blandt de tre grupper. Deres parringsmøn­ster var det samme som for kontrolgruppen.

Man kunne derfor ikke finde nogen form for unormal vækst eller fertilitet hos hamsterne. Der var ingen forskel mellem kønnene, og parringen foregik effektivt og med godt resultat.

Forskerne skriver i deres undersøgelsesrapport, at ”resultaterne af denne undersøgelse er forbløf­fen­de. Steviosid i doser helt op til 2.500 mg pr. kg legemsvægt gjorde ingen skade på disse forsøgsdyr. Vi kan konkludere, at steviosid i doser op til 2,5 g pr. kg legemsvægt ikke påvirker hverken vækst eller reproduktion hos hamstere”.

”Vurdering af steviosids evt. kræftfremkaldende egenskaber hos rotter”, offentliggjort i Food and Chemical Toxicology 1997
Dette forsøg blev foretaget af dr. K. Toyoda og hans kolleger fra Division of Pathology ved National Institute of Health Sciences i Tokyo. I løbet af en periode på 104 uger (to år) testede man tre grupper af laboratorierotter - 50 hanner og 50 hunner. Én gruppe fik steviosid i en koncentration, der udgjorde 2,5% af den daglige kost. Gruppe nr. 2 fik en koncentration, der svarede til 5%. Og sidste gruppe, som fungerede som kontrolgruppe, fik ingen steviosid.

De rotter, der fik steviosid, vejede mindre end rotterne i kontrolgruppen. Det giver mening i  be­tragtning af, at steviosid ikke indeholder kalorier. Ved mikroskopisk undersøgelse af rotternes organer og væv kunne man stort set ikke påvise nogen forskel mellem de rotter, der fik stevia, og de rotter, der ikke gjorde. Men der var dog en enkelt, interessant forskel: De hunner, der fik steviosid, havde færre brystkræftsvulster, mens hannerne udviste færre tilfælde af nyreskader. Forskerne kon­kluderer, at ”steviosid ikke er kræftfremkaldende hos rotter under de beskrevne forsøgsforhold”.

Uddrag fra: ”The Stevia Cookbook”, © 1999, Ray Sahelian, MD, og Donna Gates.

Yderligere forsøg og omtale
Yamada, S. Ohgaki, T. Noda og M. Shimizy. 1985. Chronic toxicity study of dietary stevia extracts in F344 rats. Journal of the Food Science and Hygiene Society of 
Japan   26, 169-183.

“Som resultat af dette længerevarende og omfattende forsøg har vi konkluderet, at der ikke kunne påvises signifikante, dosisafhængige forandringer i F344 han- og hunrotternes vækst, udseende, ved hæmotologiske og biokemiske undersøgelser af blodet, organernes vægt og makroskopiske og mikroskopiske observationer efter fodring med S. rebaudiana-ekstrakt på op til 1% af foderet i op til to år. Dette…forsøg…(omfattede) næsten 500 forsøgsdyr, som blev behandlet med stevia i op til to år…den højeste dosis, der blev givet til dyrene, svarede til ca. 100 gange den vurderede indtagel­se af dette sødestof hos mennesket. De resultater, vi nåede frem til, understøtter sikkerheden ved S. rebaudiana-ekstrakter, steviosid og rebaudiosid A til indtagelse som sukkererstatning for menne­sker.”

Food Ingredient Safety Review: Stevia rebaudiana leaves, A. Douglas Kinghorn, Ph.D.

Akut skadegørende virkning
“Rå og raffinerede ekstrakter af Stevia rebaudiana er blevet underkastet tests for akut skadegørende virkning på rotter og mus. Resultaterne af disse forsøg understøtter brugen af stofferne til indtagelse for mennesker.

I et forsøg foretaget i USA kunne man ikke påvise nogen form for akut skadegørende virkning, når man gav doser på 2 g pr. kg legemsvægt af hhv. S. rebaudiana-sødestofet glycosid, steviosid, re­baudiosid A-C, dulcosid A og steviolbiosid til mus… Resultaterne af disse undersøgelser af akut skadegørende virkning på gnavere giver ikke mistanke om nogen potentiel risiko for mennesker i forbindelse med indtagelse af S. rebaudiana-ekstrakter og indholdsstoffer.”

Food Ingredient Safety Review: Stevia rebaudiana leaves, A. Douglas Kinghorn, Ph.D.

Der kunne ikke påvises en akut skadegørende virkning ved indgivelse via oralt drop af separate doser på 2 g pr. kg til mus. Dette tyder på, at et koncentreret ekstrakt af stevia er mindre end 1/10 så  (akut) giftigt som koffein”.

Gras Affirmation Petition, Stevia leaves, presented on behalf of the American Herbal Products Association, 23. april, 1992

Sub-akut skadegørende virkning
”Asaki og Yokoyama har konkluderet, at laboratorieføde indeholdende op til 7,0% steviosid efter vægt ikke havde nogen skadegørende virkning ved indgivelse til han- og hunrotter over en periode på næsten to måneder”.

H. Asaki og Y. Yokoyama. 1975. Dried-leaf extracts of stevia. Toxicological tests. Shokuhin Kogyo 18(20), 34-43.  Japansk, oversættelse af udvalgte dele til engelsk.

Food Ingredient Safety Review: Stevia rebaudiana leaves, A. Douglas Kinghorn, Ph.D.

En undersøgelse af de sub-akutte, skadegørende virkninger blev gennemført med et vandigt ekstrakt af S. rebaudiana indeholdende ca. 50% steviosid efter vægt. To forskellige opløsninger af ekstraktet blev iblandet laboratorieføden, hvorved hvert dyr fik enten 0,25 g eller 0,5 g steviosid i 15 g føde dagligt. Dyrene fik forsøgskosten i 56 dage… Man kunne ikke iagttage unormale ændringer i for­hold til kontrolgruppedyrene - heller ikke i forhold til de forskellige doser, bortset fra en signifikant nedgang i blodets indhold af laktisk dehydrogenase.

Ingen af disse to undersøgelser af den sub-akutte skadegørende virkning giver grund til at tro, at mennesker vil tage skade ved indtagelse af S. rebaudiana-ekstrakt”.

Food Ingredient Safety Review: Stevia rebaudiana leaves, A. Douglas Kinghorn, Ph.D.

Præventive overvejelser?
I 1968 gennemførte professor Joseph Kuc, som på det tidspunkt arbejdede på Purdue Universitys afdeling for biokemi, en undersøgelse på rotter for at finde ud af, om stevia havde en præventiv indvirkning. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med et fakultetsmedlem fra universitetet i republikken Montevideo på baggrund af et rygte om, at indianske kvinder i Sydamerika anvendte urten som prævention. Det bør noteres, at forskerne ikke har været i stand til at genskabe konklu­sionerne på dette forsøg.

Resultaterne af Kuc’s undersøgelse synes ved føste øjekast at bekræfte disse rygter, men ved nær­mere eftersyn kan der stilles spørgsmålstegn ved de metoder, der blev anvendt, og deres relevans til den typiske måde, hvorpå stevia indtages. Selv Kuc indrømmer, at selvom han står ved sine resul­tater, der viser en markant reduktion på langt sigt i antallet af unger blandt hunrotter, som fik hans stevia-opløsning, så kan resultaterne ikke nødvendigvis direkte overføres til menneskelig indtagelse af stoffet.

I Kuc-undersøgelsen anvendte man en meget høj koncentration - 10 ml af en dosis, der blev indgi­vet på ca. 20 minutter - af en blanding fremstillet af ikke blot blade, men også dele af selve stevia-planten, som man normalt ikke indtager. Denne blanding blev tørret til pulverform og kogt. Den efterfølgende flydende blanding erstattede dyrenes drikkevand og blev indgivet i mængder, der svarer til, at en person drikker knap 3 dl på under en halv time.

Desuden anvendte man i undersøgelsen kun ét doseringsniveau. Typisk vil man kunne påvise en biologisk effekt (som den, Kuc rapporterede om) ved at anvende en række forskellige doser for at etablere det, der kaldes et dosis-reaktionsforhold.

Kuc anerkender, at undersøgelsen ”absolut bør gentages” (ligesom alle former for forskning efter hans mening bør tjekkes og tjekkes en gang til for at finde ud af, om ”det holder i længden”). Han medgiver desuden, at resultatet i sig selv ikke udgør en vigtig grund til fortsat at holde stevia ude fra det amerikanske marked.

Kuc bemærker desuden en anden ting: At en virkning, som kan iagttages hos rotter, ikke nødven­digvis optræder hos mennesker. Dette illustreres af den tilsyneladende mangel på nogen form for sammenhæng mellem resultaterne af dette rotteforøg og fødselstallene blandt forbrugere, der regel­mæssigt indtager stevia. Som påpeget i Liptons ansøgning til FDA: ”…hvis denne reproduk­tionspå­virkning hos rotter er reel og kan ekstrapoleres til mennesker, så skulle man kunne slutte sig til, at der er meget få børn i visse områder af Paraguay.”

Fra den måske mindre lødige del af forskerverdenen…
En anden undersøgelse, der sigtede mod stevias påståede præventive effekt, blev foretaget på hun­mus og offentliggjort i et farmaceutisk fagtidsskrift i Brasilien i 1988. Den blev senere uformelt oversat af en medarbejder hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), som havde et vist kendskab til portugisisk. Men problemet er, at uden for FDA er der ingen, der tilskriver den videnskabelig værdi.

Den pågældende forskningsforsøg - hedder det fra en af de autoriteter, der har analyseret det, pro­fessor Mauro Alvarez fra State University of Maringa Foundation i Brasilien - ”gav anledning til en del overraskelse, hvad angår manglen på oplysninger om de mængder, der blev givet, og hvordan de indgivne blandinger var sammensat, fordi mus på grund af deres lave kropsvægt ikke kan optage store mængder direkte ind i mavesækken uden at tage skade i større omfang”. Og hvad mere er: Undersøgelsen omfattede kun et lille antal forsøgsdyr og var ”yderst modtagelig for ekstern påvirkning”, observerede han.

Den samme undersøgelse blev af Mark Blumenthal, redaktør af Herbalgram - et nyhedsbrev, som udgives af American Botanical Council og Herb Research Foundation i samarbejde - karakteriseret som ”den form for forskning, som FDA aldrig ville acceptere, hvis en ansøger angav den som basis for hans/hendes argumenter i en ansøgning”. Efter hans mening ”ville FDA le en sådan ansøger lige op i ansigtet”.

Men hvad der måske er endnu mere interessant omkring FDA’s anvendelse af disse to undersøgel­ser, er, at det, man anser for at være en mulig skadevirkning, nøjagtigt ligeså godt kan ses som en gavnlig virkning. Som forfatterne til Lipton-ansøgningen skriver: ”Man skulle tro, at denne virkning ville gøre stevia-ekstrakt til den perfekte form for prævention --- let at indtage og med langtids­ef­fekt --- og at medicinalfirmaerne, Verdenssundhedsorganisationen og andre ville indlede en klapjagt på stoffet. Men det er jo ikke sket (eller hvis det er, er der ikke nogen, der har fået øje på det), hvilket kaster en endnu større skygge af tvivl over dataenes rigtighed.”

Uddrag af The Stevia Story: A tale of incredible sweetness & intrigue, © 2000, Donna Gates.

Citater og kommentarer
“Ifølge Herb Research Foundation, utallige forskere og millioner og atter millioner af forbrugere verden over og specielt i Japan, er urten sikker og har en meget stærkt sødlig smag, som kunne gøre den meget populær som et alternativt sødemiddel uden kalorier.”

Rob McCaleb, direktør for Herb Research Foundation, Boulder, Colorado

“…som forsker med over 15 års erfaring med undersøgelse af sikkerheden ved brug af stevia og mange andre af de planter, vi anvender som fødevarer eller fødevareingredienser, kan jeg forsikre for, at vores konklusioner på alle disse undersøgelser er, at stevia er sikker at indtage for men­nesker, når stoffet anvendes til det angivne formål, dvs. som sødemiddel”.

Mauro Alvarez, Ph.D., Brasilien

”Ansøgningen citerer over 120 artikler om stevia skrevet før 1958 og over 900 artikler, der er of­fentliggjort til dato. I hele denne veldokumenterede beskrivelse af stevia er der ikke en eneste forfatter, som har rapporteret om nogen form for skadegørende virkning på menneskets helbred i forbindelse med indtagelse af steviablade.”

Supplement til ansøgning om GRAS (Generally Recognized As Safe)-godkendelse nr. 4G0406, forelagt af Thomas J. Lipton Company, 3. februar 1995

”Stevia-blade er et naturligt produkt, som er blevet anvendt i mindst 400 år som et fødevareprodukt, primært til sødning eller anden form for smagsgivning. Ingen af disse anvendelsesformål har indikeret, at der findes beviser for en mulig skadegørende virkning. Der findes ingen rapporter hos myndighederne i et eneste af de ovennævnte lande, som indikerer nogen form for problemer for befolkningen i forbindelse med indtagelse af stevia som fødevare i sig selv eller som  fødevarein­grediens.”

Ansøgning om GRAS-godkendelse på vegne af American Herbal Products Association, 23. april 1992

”…forskellige former for ekstrakt af stevia er blevet grundigt undersøgt og testet. Disse undersø­gelser omfat­ter vurdering af akut, sub-akut og kræftfremkaldende virkning samt af stoffets evt. evner til at fremkalde ændringer i arvemassen (mutagenicitet). Disse videnskabelige data, som ganske vist ikke er direkte relevante eller påkrævede for at blive undtaget fra almindeligt brug i betingelserne for fødevarer, viser ikke desto mindre til sammen, at der ikke er noget sikker­hedsproblem forbundet med brugen af stevia-ekstrakt. Stoffet synes at være usædvanligt sikkert til indtagelse.

Introduktion til ansøgning om GRAS-godkendelse forelagt af American Herbal Products Association, 23. april 1992.

Flere citater og kommentarer
”Min regering forsøger at få landmændene her i landet til at holde op med at dyrke marihuana og erstatte denne afgrøde med stevia. Denne idé støttes stærkt af Drug Enforcement Agency, fordi ste­via er en glimrende indtægtskilde, som har gode vækstbetingelser i Paraguay… og endelig og vigtigst af alt, så er stevia en fuldstændigt uskadelig og sundhedsfremmende plante. Dette er i høj grad blevet demonstreret af dens udbredte anvendelse i Paraguay og Japan, hvor det raffinerede produkt steviosid står for 41% af markedet for sødemidler”.

Juan Esteban Aguirre, Paraguays ambassadør i USA, i et brev til USA’s sundhedsmyndigheder (FDA), 23. september 1993.

”Jeg har flere end 2.000 mapper i mit kontor, som alle indeholder fakta og fortællinger om alskens lægeplanter. I en af disse mapper er der en gammel, krøllet kuvert dateret 19. maj 1945. I kuverten er der nogle gamle blade fra Paraguays ”søde plante”, stevia rebaudiana. De er over 40 år gamle, og alligevel er blot ét stevia-blad nok til at søde en kop kaffe eller te, så jeg får tilfredsstillet min søde tand… Jeg tror, dette sødemiddel uden næringsindhold får en hård medfart af FDA. Jeg håber, det klarer skærene.”

James A. Duke, tidligere chef for Medicinal Plant Research of USDA; The Business of Herbs, November/december 1986.

“(FDAs indsats mod stevia er) en handelsbarriere, der kun er til gavn for fabrikanter af kunstige sødemidler.”

John Kyl (Republikaner fra Arizona) i et brev fra 1993 til tidligere FDA-chef David Kessler vedr. ”import-advarslen” for stevia i 1991

”Stevia har et politisk problem”.

Ron McCaleb, direktør for Herb Research Foundation

“En FDA-medarbejder sagde til mig: “Hvis vi beslutter os for at gøre dyrkning af gulerødder ulov­ligt, så kan vi gøre det”.

Kerry Nielsen, tidligere driftschef ved Sunrider International i forbindelse med FDAs beslaglæg­gelse af hans virksomheds stevia-beholdning i 1985

”Selv hvis de havde gennemgået disse undersøgelser, var der kun én måde, de kunne få resultaterne til at vise en skadegørende virkning - nemlig at tage dem fuldstændigt ud af deres sammenhæng. Hvis det er tilfældet, kan man konkludere, at disse FDA-videnskabsfolk er inkomptente og uansvar­lige - og hvis ikke, så må de tilhøre en eller anden form for sammensværgelse, der har en dyster dagsorden vendt mod planten med det formål at holde den væk fra de amerikanske forbrugere ved at tilskrive den sikkerhedsproblemer, som ikke eksisterer.”

Mauro Alvarez, Ph.D., i et svar til et brev fra 1998 på påstanden om, at FDA citerer hans forsøg som bevis for, at stevia har en skadegørende virkning

http://www.stevia.net/safety.htm

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012