Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forskere og eksperter har også en politisk dagsorden

Forskerne ved de danske universiteter kommer ofte, med en skjult politisk hensigt i bagagen, når de udtaler sig som eksperter, mener forskerne selv.

De optræder overalt i medierne: Fylder avisernes forsider og kommenterer begivenheder i nyhedsudsendelser. Forskerne fra landets   universiteter repræsenterer den ypperste ekspertise og er næsten a1tid klar til at levere en fag­lig vurdering. Men ofte er de ude i eget ærinde og har en politisk dagsorden, ad­varer forskerne selv.

”Man skal ikke være i den naive tro, at bare fordi nogle kalder sig forskere, er de objektive. Det er de langt fra,” mener Ole Bor re, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

”Man skal ikke stole på, at den enkelte forsker fortæller hele sandheden. Der vil være ting i forskerens eget værdisæt, som bliver fremhævet. Det er uheldigt, at de ikke giver deres holdning til kende, i det øjeblik en anden forsker mener noget andet”, siger Ole Borre.

”Det er rimeligt udbredt. Ingen kan sige sig fri for at have sympatier eller antipatier. Under dække af en ekspertrolle går man ud og påvirker den politiske proces”, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Lektor Charlotte Wien, Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet, har undersøgt forholdet mellem medier og eksperter. Hun tror, at flere forskere blot siger det, medierne gerne vil høre.

Health News 2006

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012