Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge Carsten Vagn-Hansen om Ipe Roxo

Lytter har fået konstateret et forhøjet PSA-tal og har markant vandladningsbesvær. Han er af behandler tilrådet at drikke Ipe Roxo the, og han vil gerne vide mere om dette.

Læge Carsten Vagn-Hansen svarer:

PSA er et tal for visse sure enzymer i blærehalskirtlen - prostata, og kan være udtryk for en cancer i prostata, men behøver dog ikke at være det.

Ipe Roxo er et planteekstrakt fra den indre bark af træer af Tahebuia arten, som findes i den sydamerikanske regnskov. Det vigtigste indholdsstof er lapachol, som har en molekylesammensætning, der er enestående egnet til at stimulere en stærk biologisk aktivitet mod cancer. Dette ifølge "An alternative Medicine definitive Guide to Cancer" skrevet af de to læger W. John Diamond og W. Lee Cowden sammen med Burton Goldberg (Future Medicine Publishing Inc. California. 1997. ISBN 1-887299- 01-7). Der henvises bl.a. til en undersøgelse, hvor ni patienter med forskellige cancere fik rent lapachol i kapsler sammen med maden. Alle ni oplevede, at canceren skrumpede og smerterne på grund af canceren blev mindre. Tre af patienterne fik komplet remission (alle tegn på sygdommen forsvandt), og der var ikke nogen bivirkninger. Andre undersøgere har bekræftet, at lapachol blev godt tålt, og at der kun kom kvalme og opkastninger samt langsom koagulation ved meget høje doser.

Det nævnes i bogen ”Det grønne Apotek" af James A. Dube, at Ipe Roxo kan have en virkning på svamp.

I bogen "Prescription for Nutritional Healing" af læge James F. Balch og hustruen Phyllis A. Balch nævnes det, at Ipe Roxo indeholder et naturligt bakteriedræbende stof og er blodrensende.

Man kan i hvert fald gå ud fra, at Ipe Roxo er uskadeligt.

Fra programmet ”Spørg om sundhed – DR Syd”

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012