Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Nødder til hjertet

- et møde med forskeren og hjerte­specialisten Gary Fraser

Stadig offentliggøres nye fund fra videnskabelige studier. Åbner de vore øjne og gør os mere bevidste - eller virker de bare forvirrende, modsigende og skaber skepsis hos os?

At møde en forsker, som un­dervejs i den nutidige forsk­ningsproces selv støder på mange overraskelser, kan give os en håndsrækning i det, der for mange af os forekommer som et rent vildnis.

Vi retter blikket mod en ame­rikansk forskergruppe, som no­get uventet har fundet ud af, at man kan halvere risikoen for hjertekarsygdom ved at spise en håndfuld nødder 4-5 gange om ugen.

Overraskende fund
- Ingen har tidligere set på nødder i denne sammenhæng, siger professor Gary Fraser, idet vi møder ham på Loma Linda University i det sydlige Californien.

- Denne undersøgelse de­monstrerer den klare fordel, der er ved at spise jordnødder, mandler og valnødder. Funde­ne viser, at de, der spiste nødder fem gange om ugen, halve­rede risikoen for hjertekar­sygdom, sammenlignet mod dem, der spiste nødder mindre end en gang om ugen.

- Ved første øjekast var vi overrasket, men efterhånden blev vi mindre forbavset i be­tragtning af, hvad nødder egentlig består af, forklarer han videre. Selv om nødder inde­holder op til 80 procent fedt, er det ikke det uheldige mættede fedt, der hovedsagelig findes i animalsk føde. Det er derimod flerumættet og enkeltumættet fedt, som kan indvirke gunstigt på blodets kolesterolindhold og sænke dette.

- Nødder indeholder også en del kostfibre og vitamin E, som i tidligere studier har vist sig at kunne beskytte mod hjertekarsygdom. I valnødder findes også en moderat mængde linolensyre, en om­ega-3 fedtsyre, som har stor lighed mod den, der findes i fi­skeolie.

30 års forskning
Fundene er uafhængige af an­dre risikofaktorer som f.eks. højt blodtryk, mangel på fysisk aktivitet, overvægt, sukkersyge og rygning. - Vi justerede for alt, hvad vi kunne komme i tan­ker om, og skulle der være en anden faktor, men den være en vældig effektiv beskytter og nært knyttet til det at spise nødder.

Disse observationer kom­mer fra en større undersøgelse, der er foregået i cirka 30 år, hvor man ser på sammenhæn­gen mellem livsstil, hjertekarsygdom og kræft. Dr. Era­ser har de sidste ti år været le­der af undersøgelserne, som omfatter 34.000 adventister i Californien. De kendetegnes bl.a. ved, at mange er vegeta­rer, ikke-rygere og totalafhol­dende fra alkohol.

Mængden vigtig
Dr. Fraser har oplevet flere overraskelser undervejs i den­ne omfattende undersøgelse. F.eks. har han - og flere med ham - troet, at den vigtigste fordel ved at være vegetar er det rent etiske ved ikke at spi­se kød. - Jeg tror, vore nyeste fund giver plads for denne mu­lighed, men de giver også an­dre fingerpeg. Det kan næsten se ud, som om det er det øge­de indtag af frugt, grønsager og nødder og ikke afholdenhe­den fra kød, der giver det store udslag.

Dr. Fraser tror, at dette er et godt bevis på, at netop frugt, grønsager og nødder beskyt­ter mod kræft og hjertekar­sygdomme. Men han tilføjer, at kødspisning i sig selv kan øge risikoen for visse syg­domme, som f.eks. kræft i tyk­tarm og blære. Og han frem­hæver desuden, at meget ty­der på, at bøfkød er specielt risikofyldt for mænd.

- Mænd, som spiser bøfkød tre eller flere gange om ugen, fordobler risikoen for at dø af hjertesygdom, sammenlignet med dem, der ikke spiser bøfkød i det hele taget. Kvinder har mindre risiko for hjerte­sygdom end mænd, helt til de kommer op i firserne. De synes at have en indbygget be­skyttelse gennem de kvindeli­ge kønshormoner.

- Ikke alt kolesterol er ens, fortsætter professoren. - De fleste ved, at vi taler om LDL som det skadelige kolesterol og HDL som det gode. Men nu er vi gået et skridt videre og si­ger ikke, at alt LDL-kolesterol er skadeligt. Der findes en be­stemt type LDL, som er blevet kemisk ændret eller iltet. Dette er det virkelig skadelige kole­sterol, der lægger sig på in­dersiden af blodårerne.

Forskning i sin vugge
- Hvad er årsagen til, at nogle har mere af dette ændrede ko­lesterol end andre?

- Forskningen på dette område er endnu i sin vugge, men vi ved, at mange af de anti­oxidanter, der hæmmer denne uønskede proces, netop findes i frugt og grønsager.

- De væsentlige antioxi­danter, som de fleste tænker på, er vitamin E, betacaroten (forløberen til vitamin A) og vi­tamin C. Ved tilførsel af andre vitaminer vil denne negative proces hæmmes endnu mere.

Dr. Fraser mener, at vi må betragte maden som sammen­sat af meget mere end det, vi traditionelt tænker på: Protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Mad, og særlig mad fra planteriget, består også af komplekse substanser, som måske ikke er livsvigtige på samme måde som vitaminer og mineraler, men som kan have enorm betydning for livslængde og udvikling af kro­niske sygdomme. Stoffer som flavenoider, lycopener, cu­meraner, phytater og en række andre er pakket ind i frugt og grønsager. Nogle af disse er biologisk aktive, som anti­oxidanterne og f.eks. lycope­nerne, som findes i tomater.

Gulerødder for enkelt?
Alt dette lyder så flot og videnskabeligt. Men ikke desto mindre står vi over for det efterhånden så kendte dilemma: Kardiologerne, eksperterne og forskerne er ikke altid enige. Det kan tage 10-20 år, for en opdagelse bliver virkelig godta­get. Og som Fraser selv siger:

- Det er nødvendigt at ind­se, at selv udmærkede kardio­loger kan have et ret begræn­set kendskab til kost og ernæring. De er mere interes­seret i højteknologi som angio­grafi og kardiografi. Og hjer­tespecialisten fortsætter:

- De fleste mennesker er blevet vant til at tro, at store gennembrud i medicinsk forsk­ning betyder medikamenter med komplicerede navne og avancerede behandlingsmeto­der. I lyset af dette bliver nødder og gulerødder lidt for hverdagsagtige.

Men han tilføjer, at det er vanskeligt og samtidig attrak­tivt at tro, at denne tænkemåde kan ændres. - Hvis det, vi har nævnt, har reelle fordele for helbredet - og jeg er overbe­vist om, at der er noget i det - er det faktisk lige så enkelt, som det lyder.

- Men det vil kræve under­visning, understreger han, - og det er desværre sådan, at skal folk generelt overbevises, må eksperterne og kardiolo­gerne overbevises først. Jeg tror, det vil ske, men det vil end­nu tage nogle år. Desværre.

Soja mod brystkræft
Dr. Fraser ser også frem til at forske mere i andre nærings­midler, som kommer fra plante­riget, f.eks. vegetabilsk protein som soja:

- Meget yder på, at sojabønner indeholder substanser, som kan beskytte mod visse kræftformer, som f.eks. bryst­kræft. Men for øjeblikket giver han gerne følgende råd:

1. Spis rigeligt med frugt og grønsager.
2. Spis en lille håndfuld nødder 4-5 gange om ugen.
3. Undgå overvægt.
4. Sørg for regelmæssig fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen, hvor pulsen stiger, og åndedrættet går hurtigere i 30-40 minutter.

Pres dræber ikke
Fremover ønsker dr. Fraser og hans forskergruppe at se nærmere på andre observatio­ner, som umiddelbart synes overraskende:

- Vi har observeret, at de, der fortæller, at de altid føler sig under pres pga. opgaver og ansvar, kun er halvt så udsat for at dø af hjertesygdom som de, der hævder, at de næsten aldrig føler dette pres.

Mon det kunne forholde sig sådan, at nogle er selvmotive­rede og oplever, at de er herre over deres eget liv, mens an­dre føler sig presset, fordi der er andre, som styrer og driver dem? - Jeg vil tolke personer, som føler sig presset på denne måde, som begejstrede og fyldt med livsglæde. Dette kan have en positiv effekt på hormoner, som igen beskytter.

Hermed er det sagt: Maden er ikke alt. Men dens betydning er endnu en gang understre­get. Ligesom livsglædens be­tydning generelt. Måske var vismandens ord ikke helt ud i det blå, da han i et inspireret øjeblik skrev disse linjer:

»Hellere en ret grønsager med kærlighed til, end en opfe­det okse med had til.« »Helle­re et stykke tørt brød med tryg­hed til, end et hus fyldt af slag­temad og strid.«

Livsglade mennesker med evnen til stadig at lade sig be­gejstre - det er dem, der finder vejen frem gennem vildnisset.

1) Gary Fraser er forfatter af den internationalt anerkendte bog Preven­tive Cardiology, New York Oxford, Oxford University Press, 1986.
2) Fraser et al: A Possible Protective Ef­fect of Nut Consumption on Risk of Coronary Heart Disease. Arch Intern Med vol. 152. July 1992, pp. 1421-1426.

Læs også:
Nødder og mandler beskytter hjertet
Mandler holder kræften væk
Beroligende mandelmælk med honning

Kilde: Sundhedsbladet nr. 2 1994

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012