Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Længsel efter yin og yang

Akupunktur virker - men det er lige meget, hvor man sætter nålene i. Det viser en stor undersøgelse af akupunktur som behandlingsmetode, og det forvirrer eksperterne. Men den har ikke rokket ved metodens popularitet blandt patien­terne.

Det var et vigtigt punkt til behandling af rygsmerter, de tyske akupunkturlæger var på jagt efter. De startede med at følge forløbet af "blæremeridianen" på bagsiden af låret - seks tommelfingres bred - de nedad. Derfra gik de tre centimeter indad mod lårets inderside - og lige præcis dér lå det punkt, som de ville stikke med en akupunkturnål, 3-5 mm ned i huden.

For den smertepatient, der skulle behandles, virkede denne fremgangsmåde som ægte kinesisk be­handling - men i virkeligheden var det snyd og bedrag. Erfarne akupunktører havde specielt udpeget dette falske akupunkturpunkt. Det lå hele tre centimeter fra det "ægte" punkt Yimnen ("den præg­tige port"), som man traditionelt sætter en nål i, når det drejer sig om rygproblemer generelt og me­re specifikt iskiasproblemer. Og desuden ligger det rigtige punkt ikke kun nogle få millimeter dybt, men derimod 2-4 centimeter nede i huden.

Den falske akupunkturbehandling var en del af en række større, videnskabelige undersøgelser, som på sygekassernes foranledning skulle afklare, om nålebehandlingen fra det fjerne Østen har en virk­ning. I år 2000 havde det fælles lægelige landsudvalg og sygekasserne nemlig besluttet, at de lov­bestemte sygekasser foreløbig kun skulle refundere akupunkturbehandlinger, hvis man sideløbende foretog videnskabelige undersøgelser af metoden.

Siden har forskning i stikkeriet slugt 300 mio. af bidragydernes euro hvert år. Undersøgelserne gik specifikt på anvendelse af akupunktur til behandling af rygsmerter, kroniske gigtsmerter i knæet, hovedpine og migræne.

I begyndelsen af i år kom så de sidste resultater fra undersøgelserne - og straks udbrød der bitter strid. Skulle de lovbestemte sygekasser også medtage den østasiatiske akupunkturteknik på listen over tilskudsberettigede behandlingsformer sammen med vestlige behandlingsformer?

I midten af april ville udvalget give sin mening til kende. Mødets forløb og resultat var så spænden­de som nogen krimi på tv. "Trods lange forhandlinger var beslutningen stadig helt åben, da mødet begyndte", siger udvalgsformand Rainer Hess.

Grunden til eksperternes uenighed ligger i de ganske forvirrende resultater, de bekostelige undersøgelser har givet. Patienterne blev vilkårligt inddelt i tre grupper:

  • Smertepatienterne i første gruppe blev behandlet efter traditionelle kinesiske principper - prin­cipper, som akupunktører landet over var blevet enige om.
  • Patienterne i gruppe to fik - uden at de vidste det - en placebobehandling.
  • Sidste gruppe bestod af smertepatienter, som blev behandlet efter den vestlige medicins prin­cipper.

Det var relativt let for udvalgsmedlemmerne at træffe en beslutning vedr. behandling af migræne og hovedpine: Her virkede ægte akupunktur, placebo-akupunktur og vestlig behandling lige dårligt. Men ved knæ- og rygsmerter blev såvel skeptikere som overbeviste akupunkturtilhængere noget forbløffede: Akupunktur virker - bedre end den konventionelle, vestlige behandling - men placebo­behandlingen virkede nøjagtigt ligeså godt som den "ægte" form.

Omvandrende kinesisk læge giver akupunktur-behandling: Massage, lægeurter og Qigong-øvelser. Maleri af den kinesiske kunstner Li Tang (1049-1130).

Vil det dermed sige, at det er ligegyldigt, hvor man stikker nålene i? Kan den kinesiske medicins succes ligefrem tilskrives en placeboeffekt? Det var i hvert fald de lægelige udvalgsmedlemmers mening, og følgelig afviste de refusion af udgifterne til akupunkturbehandling ved knæ- og ryg­smerter.

Men repræsentanterne for sygekasserne argumenterede for, at den placebo-akupunktur, som med udfoldelse af stor fantasi var blevet udviklet til formålet, i virkeligheden slet ikke VAR en placebo­behandling, men derimod en anden form for nålebehandling. Og selvom det ifølge undersøgelserne ikke lå klart hvordan, så havde samme undersøgelser vist, at akupunktur virker - og derfor må og skal sygekasserne betale.

Bag den opslidende diskussion ligger store interesser. For selv om det bliver dyrt for sygekasserne at refundere udgifterne til akupunktur, vil de ubetinget punge ud - fordi metoden er ekstremt popu­lær blandt patienterne.

Allerede efter udvalgets første beslutning i år 2000 kunne man mærke dette pres fra befolkningen. "Blandt de alternative ydelser var akupunktur helt klart den, der oftest blev efterspurgt på sygekas­sekontorerne", siger en talskvinde for Allgemeine Ortskrankenkasse, "og det kunne man også mær­ke på udvalgsmoderne på det tidspunkt". I stedet for slet og ret at nægte at betale for akupunktur - hvilket ville være i tråd med forskernes anbefaling på dette tidspunkt - udsatte udvalget derfor sin beslutning.

Sygekasserne forstod at udnytte chancen, og det lykkedes dem, inden for rammerne af den forsk­ning, der herefter blev igangsat, at refundere akupunktur-behandlinger til så godt som alle de pa­tienter, som ønskede det, og som led af en af de fire smertesygdomme, der var omfattet af undersøgelserne.

Parallelt med den egentlige forsøgsordning, som i alt kun omfattede ca. 5.200 patienter, udførte de nemlig kæmpemæssige, såkaldte kohorte-studier, hvor alle øvrige patienter kunne deltage. Oprinde­lig var det tanken, at disse kohorte-studer skulle tjene til udforskning af bivirkninger ved behandlin­gen - men den forestilling holdt ikke ret længe siden. Over tre mio. patienter - eller måske endnu flere - er i mellemtiden blevet behandlet på denne måde.

Tidsmæssigt set bragte dette fra et videnskabeligt synspunkt meningsløse mammutprojekt endog de egentlige undersøgelser i fare. "Det største problem", siger Carmen Brittinger fra universitetet i Marburg og leder af den del af undersøgelsen, der omhandlede lændesmerter, "var den selvbestal­tede konkurrence".

Denne konkurrence gjorde det ekstremt svært at finde patienter, som var parate til at deltage i de vi­denskabeligt korrekte undersøgelser. For så kunne de risikere at blive trukket ud til at deltage i stan­dardgruppen - og dermed være nødt til foreløbig at give afkald på den akupunkturbehandling, de gerne ville have. "Vi har måttet bruge masser af midler på at hverve forsøgsdeltagere", siger pro­jektleder Hans Joachim Trampisch, "for overhovedet at kunne finde patienter nok til de videnska­beligt korrekte forsøg".

Der er ingen tvivl: Patienterne vil gerne have akupunkturbehandling. Og det gælder ikke kun esote­rikere og Kina-fans. også andre er fascinerede af ideen om, at kroppen og sjælen udgør en helhed, og om ligevægten i yin og yang.

Kina-eksperten Paul Unschuld fra München er en af dem, der kender mest til den kinesiske medi­cins udbredelse i Tyskland. Efter hans mening er det egentlig ikke så vigtigt, om akupunktur rent faktisk virker eller ej. "Det var frem for alt ideen i den kinesiske medicin - eller det, vi forstår ved kinesisk medicin - som så hurtigt fik tag i os", siger Unschuld.

Desuden er det, som i den vestlige verden tilbydes under betegnelsen "kinesisk medicin", i de fleste tilfælde ikke engang rigtigt kinesisk. Akupunktur, som er langt den vigtigste repræsentant for den fjernøstlige lægekunst, er for eksempel kun en af mange byggesten i den kinesiske medicin. Urte­medicinen er rent faktisk langt vigtigere, og andre betydningsfulde områder er massage og Qigong-øvelser.

Også selve betegnelsen "traditionel kinesisk medicin" (forkortet TCM efter det engelske udtryk "Traditional Chinese Medicine") er i virkeligheden forbløffende ung. Det, der i nutidens Kina prak­tiseres under denne betegnelse, er på ingen måde resultatet af en 4000-årig tradition, som ærefryg­tige vesterlændinge ofte tror. Unschuld forklarer: "TCM er egentlig en konstruktion, der stammer fra maoisterne, som filtrerede de ting ud af den traditionelle kinesiske lægekunst, som passede til partilinien".

På vej til den vestlige verden kom så en overflod af fejloversættelser og målrettede omfortolknin­ger, som blev udbredt som ægte kinesiske sandheder.

Derfor er den højt besungne holisme eller "helhedsbehandling" i den kinesiske medicin frem for alt noget, der eksisterer i teorien. Akupunktur-lægen Michæl Hammes, som har boet og studeret i lan­det i flere år, fortæller, at i Kina er TCM i praksis "alt andet end helhedsorienteret" - det er snarere en form for masseekspedition, hvor der kun meget sjældent er plads til patienternes følelser og sjæ­lelige problemer.

Også den oprindeligt meget militaristiske terminologi i den kinesiske medicin, som beskriver kam­pen mellem sygdomsfremkalderne og kroppens forsvarsværker, forsvandt i al hemmelighed. "Det var noget, der skete i forbindelse med en omfortolkning", forklarer Hammes.

Men lige netop det er måske en stor del af forklaringen på succesen. Hammes siger: "Mange kine­siske læger er dygtige til at fortælle os netop det, vi gerne vil høre. når det f.eks. er holisme, der efterspørges, så giver de os præcis det".

Den traditionelle medicin fra Kina bliver markedsført meget målrettet. Således henter man ikke blot hvert år tusindvis af vestlige læger til landet i uddannelsesøjemed (Unschuld: "Forelæsninger, der bliver fremført på dårligt engelsk, men som koster en masse penge") og turister til TCM-klinikker­ne, hvor de efter en kort lægelig konsultation mod betaling af skyhøje priser får lov til at købe de lægeurter, som angiveligt vil kunne kurere deres dårligdomme.

"Der findes også TCM-klinikker i Kina, som decideret lejer deres læger ud til sygehuse over hele verden", beretter Hammes.

Men heller ikke blandt de tyske akupunkturlæger er der længere kun idealister at finde. Ifølge skønsmæssige vurderinger er der næsten dobbelt så mange akupunktører i Tyskland som i Kina i forhold til indbyggertal. De fleste har en massiv økonomisk interesse i den fjernøstlige nålestiks­teknik, for ikke så få lægers praksis eksisterer udelukkende på grund af, at de tilbyder akupunktur­behandlinger.

Og det er årsagen til, at sygekasserepræsentanter bebrejder lægerne, at der i virkeligheden også er en stræben efter profit bag deres afvisende holdning i landsudvalget. For det beløb, som sygekasser­ne vil betale lægerne for at stikke nåle i patienterne, vil efter al sandsynlighed blive noget mindre end det, som lægerne direkte ville kunne indkassere fra patienterne, hvis akupunktur ikke var til­skudsberettiget.

Som afslutning på striden satte sygekasserne sig igennem i landsudvalget: Man vil i fremtiden re­fundere akupunkturbehandling af knæ- og rygsmerter.



Akupunktur-behandling: 300 mio. euro årligt til forskning

Kilde: Traditional Chinese Medicine, Foreign Press, 2006.

Læs også:
Akupunktur hos lægen og naturlægen
MEDISANA® ACUSTIM - betjeningsvejledning 1
MEDISANA® ACUSTIM - betjeningsvejledning 2

Kvaksalveri for idioter
Akupunktur virker mod migræne
Tro på nåle flytter bjerge
Skidt skilles fra kanel i alternativ behandling
Kære læger, er der noget vi har glemt?

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012