Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Folsyre kan beskytte mod hjertesygdom, B12 mod demens

På trods af modstridende data fra forsøg, der har analyseret for­delene ved indtagelse af folsyre til nedsættelse af risikoen for hjerte-/karsyg­domme, er der nu beviser nok til, at man kan anbefale vitaminet til styrkelse af hjertet, siger britiske forskere.

”Eftersom folsyre reducerer koncentrationen af homocystein - i en vis grad afhængigt af, hvor meget folsyre man har i kroppen i forvejen - kan man udlede, at en forøgelse af folsyre-indtagelsen vil reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde i en grad, der svarer til reduktionen i homocystein”, skriver ledende forfatter David Wald i British Medical Journal.

En række forsøg har sat et øget indhold af aminosyren homocystein i blodet i forbindelse med en øget risiko for hjerte-/karsygdomme. Der har været teorier fremme om, at man ved at mindske ind­holdet af homocystein ved hjælp af B-vitamin kan reducere risikoen for hjerte-/karsygdomme.

Men en række højtprofilerede, randomiserede interventionsforsøg har rapporteret om en negativ indvirkning - eller slet ingen virkning. Blandt disse forsøg kan nævnes Women’s Antioxidant and Folic Acid Cardiovascular Study (WAFACS), Heart Outcomes Prevention Evaluation (HOPE) 2, og Norwegian Vitamin (NORVIT)-forsøget, som alle har vist, at B-vitamin ganske rigtigt reducerer mængden af homocystein i blodet, men ikke risikoen for visse hjerte-/karsygdomme.

”Hvis de eneste beviser, vi havde til rådighed, var forsøgsresultaterne, ville vi stadig ikke vide noget”, siger Wald.

Efter at have gennemgået beviserne rapporterer Wald og hans kolleger fra Wolfson Institute for Preventive Medicine, Barts og London, Queen Mary School of Medicine and Dentistry, at selvom disse randomiserede undersøgelser helt klart er vigtige, så er de ikke de eneste informationskilder.

Tværtimod har gennemgangen af kohorte-undersøgelser overbevist dem om, at en reduktion på 3 mmol/l i blodets homocystein-niveau - en reduktion, som kan opnås ved daglig indtagelse af 0,8 mg folsyre - mindsker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde med hhv. 15 og 24%.

Desuden har nogle af de randomiserede forsøg meldt om lignende resultater, men analytikerne si­ger: ”Folsyre forventes kun at kunne reducere antallet af tilfælde af hjerte-/karsygdomme med 10-15%. Det skal sammenlignes med f.eks. en 80% reduktion i antallet af tilfælde af neuralrørsdefekter hos nyfødte ved indtagelse af 5 mg folsyre daglig)”.

Efter gennemgang af forsøg, der har undersøgt mutationer i genet methylenetetrahydrofolat-reduk­tase, mutationer, som rammer hver tiende, påvirker folsyrestofskiftet og har forbindelse til et øget homocysteinniveau i kroppen, rapporterer forskerne, at et højt homocysteinniveau havde en årsags­forbindelse til risikoen for slagtilfælde.

”Dosis-reaktion-forholdet i de genetiske forsøg er specielt relevant, når man antyder en årsags­virkning”, skriver forskerne.

”Det opsummerede skøn fra analysen af forsøgsrapporterne stemmer overens med en kortsigtet, beskyttende virkning på 12% på antallet af iskæmiske hjertetilfælde og 22% på antallet af slagtil­fælde - eller større langtidsvirkninger”.

”Derfor indtager vi den holdning, at beviserne nu er tilstrækkelige til at retfærdiggøre, at man gør en indsats for at nedsætte homocystein-koncentrationen i blodet. Dette standpunkt bør dog til sta­dighed revideres i takt med, at der fremkommer flere beviser fra igangværende forsøg”, konklude­rer de.

Det skal bemærkes, at tre af de fire analytikere har en interesse i ”Polypill”, en cocktail af stoffer, bl.a. statiner, folsyre, aspirin og tre blodtrykssænkende medikamenter, som markedsføres som et middel til at reducere risikoen for at dø af hjerteanfald eller slagtilfælde med 80%.

Folsyre findes i fødevarer som grønne bladgrønsager, kikærter og linser, og et overbevisende antal forsøgsresultater har sat folsyremangel i de første måneder af en graviditet i forbindelse med en øget risiko for neuralrørsdefekter - oftest spina bifida og anencefali - hos spædbørn.

Denne sammenhæng fik i 1998 myndighederne i USA og Canada til at indføre forholdsregler, hvor alle kornprodukter på markedet forstærkes med folsyre - i den syntetiske og biologisk tilgængelige form folat.

Mens foreløbige forsøgsresultater tyder på, at dette tiltag har en virkning (man har iagttaget en 15-50% reduktion i antallet af tilfælde af neuralrørsdefekter), er lignende tiltag stadig på tegnebrættet i de europæiske lande, heriblandt Storbritannien og Irland.

Den vigtigste årsag til ikke at gøre noget lignende i Europa er ifølge personer, der er modstandere af tiltaget, og som har en anden hypotese (teori), at hvis man øger folsyre-koncentrationen i kroppen hos hele befolkningen, kan man risikere at maskere en form for anæmi hos ældre, som kan skyldes mangel på B12-vitamin, og som kan være årsag til demens. Hvilket igen viser, at det kan være gavnligt at indtage ekstra B12 og Folsyre - prisbillige kosttilskud, også set i lyset af at ældre menneskers kost ofte er mangelfuld.

Kilde: David Wald, Joan Morris, Malcolm Law, Nicholas Wald: Folic acid, homocysteine, and cardiovascular disease: judging causality in the face of inconclusive trial evidence. British Medical Journal, bind 333,   25. november 2006, s. 1114-1117.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012