Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sojaisoflavoner: Kan et stort indtag af sojaisoflavoner beskytte mod brystkræft?

16/01/2006 - Nyt dyreforsøg tyder på, at isoflavoner fra soja ikke øger markø­rerne for brystkræft hos kvinder, der har overstået overgangsalderen. Stoffer­ne kan dermed medvirke til at beskytte mod sygdommen.

Sojaisoflavoner er naturligt forekommende østrogenlignende stoffer, og de markedsføres for tiden i form af kosttilskud som en metode til at reducere de symptomer, mange kvinder oplever i forbindel­se med overgangsalderen, og som et alternativ til den gængse hormonbehandling.

Men modstridende rapporter har gjort billedet af den gavnlige virkning uklart: Nogle forsøg tyder på, at brystkræftceller hos mus stimuleres af isoflavoner, mens undersøgelser af større befolknings­grupper har vist, at der blandt kvinder, der spiser en sojaholdig kost, er færre tilfælde af brystkræft.

Formålet med det nye forsøg, foretaget under ledelse af Charles Wood fra Wake Forest University Baptist Medical Center, var at rede trådene ud. ”Vores hypotese gik ud på, at østrogenniveauet i kroppen kan påvirke virkningen af sojaisoflavonerne”, siger Wood.

Virkningen af isoflavoner i kosten blev vurderet ved at give 31 cynomolgus-aber otte forskellige former for kost efter en rotationsplan. Kostplanerne indeholdt enten en høj eller en lav dosis østro­gen og en af fire isoflavonmængder: Ingen isoflavoner, 60 mg (svarer til en typisk asiatisk kost), 120 mg og 240 mg.

Forskerne fandt frem til, at isoflavonniveauet for en kost med lavt østrogenindhold ikke påvirkede markørerne for brystkræft, f.eks. brystcelleformering. Hvad angår kosten med højt østrogenindhold, kunne man konstatere, at ingen eller lav-dosis isoflavonindtagelse havde en sammenhæng med en forøget formering i dannelsen af brystceller. Men ved højere østrogenniveau og større isoflavonind­tag blev østrogenets indvirkning på brystvævet blokeret af isoflavonerne.

”Selv i høje doser fandt vi ingen beviser for, at østrogenlignende stoffer fra soja stimulerer celle­vækst eller andre markører for kræftrisiko i brystvæv”, siger Wood. ”Undersøgelsen tyder også på, at kvinder, som har et højere østrogenniveau i kroppen, faktisk kan opnå en beskyttende virkning ved at indtage højere doser af sojaisoflavoner. For kvinder med en øget risiko for at udvikle bryst­kræft på grund af et højt østrogenniveau kan en kost med et højt sojaisoflavonindhold give en beskeden beskyttende virkning mod kræften”, siger han.

Hvad det er for en mekanisme, der gør, at isoflavonerne kan beskytte mod brystcelleformering, er fortsat uklart - og den kan formentlig ikke overføres til kvinder, der endnu ikke har nået overgangs­alderen.

Et tidligere forsøg, sponsoreret af den italienske sojastof-producent Indena, viste, at sojaekstrakter kunne reducere svulstvæksten hos forsøgsdyrsmodeller. De forskere, der udførte Indena-forsøget, havde en teori om, at sojaisoflavonerne kunne fremkalde en østrogenvirkning på østrogenafhængige celler uden at fremme cellevækst eller celleformering.

Flere end 1 mio. kvinder verden over får hvert år stillet diagnosen brystkræft, heraf 400.000 nye til­fælde i Europa. Kina har det laveste antal diagnoser og dødsfald som følge af sygdommen.

Wake Forest-undersøgelsen blev offentliggjort i 15. januar-udgaven af tidsskriftet Cancer Research (bind 66, udgave 2).

Health News 2007

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012