Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

René Caisses immunstyrkende te

(= Essiac te)

I 1920’erne introducerede en canadisk sygeplejerske ved navn Rene Caisse en ugiftig urtete til be­handling af kræftsygdomme. Teen blev oprindeligt kaldt Lasagen af Ojibway, en indiansk stamme med hjemsted i Ontario i Canada. Caisse fik opskriften på denne naturlige urteblanding fra en bryst­kræftpatient, som var blevet helbredt af Ojibway-stammens medicinmand. Hun omdøbte teen til Essiac (Caisse stavet bagfra) og anvendte den til behandling af tusindvis af kræftpatienter indtil sin død i 1978.

Der er aldrig blevet gennemført randomiserede, kliniske forsøg med Essiac-teen, men Rene Caisse og hendes kolleger har nedskrevet mange imponerende patientberetninger, der viser, hvor effektiv den er til kræftbehandling.

Den canadiske radio-producer og studievært Elaine Alexander fra Van­couver i British Columbia indsamlede historier fra kræftpatienter, som enten var blevet fuldstændigt helbredt eller have ople­vet en betydelig forbedring af deres tilstand efter behandling med Essiac. Blandt de helbredte er patienter med kræft i bugspytkirtlen, brystet, æggestokkene, spiserøret, blæren, knoglerne og galde­gangene, samt patienter med lymfom og ondartede melanomer.

I 1937 mødte Caisse dr. John Wolfer, som på daværende tidspunkt var leder af kræftklinikken ved NorthWestern University Medical School. Wolfer gjorde det muligt for Caisse at behandle 30 ter­minale kræftpatienter med Essiac under fem lægers supervision. Efter 18 måneder konkluderede læ­gerne, at Essiac havde lindret patienternes smerter, mindsket svulsternes størrelse og forbedret pati­enternes chancer for at overleve kræftsygdommen.

Ligeledes i 1937 foretog Emma Carson , M.D., 24 dages inspektion på Bracebridge Clinic i Ottawa, hvor Caisse havde udført det meste af sit arbejde. Dr. Carson gennemgik over 400 tilfælde af kræft­patienter, som var blevet behandlet med Essiac, og kunne konstatere, at der var tale om uomtviste­lige forbedringer.

Dr. Carson sagde: ”Jeg kunne næsten ikke tro på, at det, jeg læste om og iagttog hos de mest alvor­lige tilfælde, var sandt… Langt størsteparten af Caisses patienter kommer her for at blive behandlet, når [konventionelle behandlingsformer] ikke har kunnet hjælpe, og patienterne har fået prædikatet ”uhelbredelig”. De fremskridt, de gjorde, og resultaterne af Essiac-behandlingen og den hastighed, hvormed disse resultater indtraf, var virkelig bemærkelsesværdige - og de skal opleves, for at man kan tro sine egne øjne.”

Blandt de mest overbevisende patienthistorier er Charles Brusch, M.D., medstifter af det velan­skrevne Brusch Medical Center og i sin tid læge for tidligere præsident John F. Kennedy. Efter at Brusch var blevet helbredt for fremskreden kræft i tyk- og endetarm, underskrev han et notariseret dokument til støtte for Essiac-behandlingen: ”For jeg har rent faktisk kureret min kræftsygdom, som stammede fra den nedre del af fordøjelseskanalen, alene ved hjælp af Essiac.”

I en alder af 70 år rejste Caisse til Brusch Medical Center i Massachusetts, hvor hun behandlede ter­minale kræftpatienter under supervision af 18 læger. Efter adskillige måneder udtalte dr. Brusch og hans forskningsleder, dr. Charles McClure: ”Klinisk set kan [Essiac] lindre smerter og hindre svul­ster i at vokse, når det drejer sig om patienter, der lider af en patologisk påvist kræftsygdom. Patien­terne har oplevet vægtøgning og en generel forbedring af deres helbred… Bemærkelsesværdigt gode resultater kunne iagttages selv i de tilfælde, som var erklæret ’uden muligheder’. I disse tilfæl­de blev levetiden forøget og patienternes livskvalitet forbedret… Lægerne hævder ikke, at Essiac er en kur mod kræft, men de understreger, at Essiac har en gavnlig indvirkning på kræftsygdomme.”

I et brev dateret 3. august 1991 udtaler dr. Brusch endvidere: ”Jeg har selv taget dette middel [Essiac] siden 1984, hvor jeg gennemgik adskillige kræftoperationer, og jeg har fuld tillid til det. Selvfølgelig er hvert enkelt tilfælde forskelligt, og det samme gælder den enkelte patients livs- og helbredshistorie… Nogle oplever måske en reaktion i løbet af en uge, for andre tager det måske længere tid, men uanset om man bliver helbredt eller ej, har Essiac vist sig at kunne forlænge leve­tiden ved simpelthen at gøre kroppen stærkere.

Essiacs kræfthæmmende egenskaber
Ifølge en rapport, der blev offentliggjort i 1993 kan Essiac-te
  • styrke immunforsvaret
  • reducere den skadegørende, giftige virkning ved mange medicinske præparater
  • øge energiniveauet
  • mindske inflammationsprocesserne i kroppen.

Undersøgelser af nogle af Essiacs hovedingredienser - burre, skærmstenbræk, rødknæ og elmebark - har vist, at hver enkelt urt har en betydelig kræfthæmmende aktivitet. Emodin, som er et af hoved­indholdsstofferne i skærmstenbræk, har vist sig at kunne hæmme forskellige kræftcellearter, redu­cere antallet af svulstceller og øge overlevelsestiden for mus med leukæmi. Japanske forskere har identificeret en kraftigtvirkende faktor i burre, som kan blokere for cellernes mutation uden ”akti­vering af stofskiftet”.

Læs også:
René Caisse’s the

Referencer:
Walters, R. ”Essiac.” Options: The Alternative Cancer Therapy Book (Garden City, NY: Avery Publishing, 1993), 110.
Thomas, R. The Essiac Report (Los Angeles: Alternative Treatment Information Network, 1993).
Moss, R. “Essiac.” Cancer Therapy: The Independent Consumer’s Guide (New York: Equinox Press, 1992). 146-147. Moss analyserer den kræftrelaterede forskning i Essiac; mange af de stoffer, der er isoleret fra urter i Essiac, viser specifikke former for kræfthæmmende aktivitet.
Chen Q.H. et al. ”Studies on Chinese Rhubarb XII. Effect of Anthraquinone Derivtives on the Respiration and Glycolysis of Ehrlich Ascites Carcinoma Cells.” Acta Pharmaceutica Sinica 15 (1980, 65-70.
Kawai, K. et al. ”A Comparative Study on Cytotoxicities and Biochemical Properties of Anthraquinone Mycotoxins Emodin and Skyrin from Penicillium Islandium Sopp.” Toxicology Letters 20 (1984), 155-160.
Lu, M., og Q.H. Chen. “Biochemical Study of Chinese Rhubarb XXIX. Inhibitory Effects of Anthraquinone Derivatives on P338 Leukemia in Mice.” Journal of   China  Pharmacology  University 20 (1989), 155-157.
Morita, K. et al. ”A Desmutagenic Factor Insolated from Burdock (Arctium lappa linne). “Mutation Research 129 (1984), 25-31.
Walters, R. “Essiac”. Options: The Alternative Cancer Therapy Book (Garden City, NY: Avery Publishing, 1993), 112.

Health News 2007

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012