Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Caroten og selen reducerer dødeligheden

En rapport offentliggjort i Journal of Nutrition afslører, at ældre kvinder med et højt indhold af ca­rotenoider og selen i blodet har en lavere risiko for at dø i løbet af de følgende fem år i forhold til kvinder med et lavt indhold af disse næringsstoffer.

Selen er et sporstof, der findes i små mængder i både vegetabilske og animalske fødevarer. Carote­noider findes i vegetabilske fødevarer og omfatter alfa-caroten, beta-caroten, lycopen, lutein og zeaxanthin.

Forskere ved Johns Hopkins-universitetet analyserede data fra 632 kvinder i alderen 70-79, som deltog i undersøgelserne Women’s Health and Aging Studies I og II. Formålet med disse undersø­gelser var at vurdere årsagerne til og forløbet af nedsat funktionsevne hos ældre, hjemmeboende kvinder. Selen- og carotenindholdet i blodet blev målt ved undersøgelsens start, og deltagerne blev fulgt i fem år.

Ved slutningen af opfølgningsperioden var 14% af kvinderne afgået ved døden. De primære døds­årsager omfattede kredsløbssygdomme, kræft, slagtilfælde, infektion, kronisk obstruktiv lungesyg­dom (KOL) og ulykker. Gruppen af afdøde omfattede primært ældre og fortrinsvis afro-amerikane­re, rygere og overvægtige.

Et højere indhold af selen, individuelle carotenoider og samlet caroten synes at have en indflydelse på dødstallene. De kvinder, hvis selen- eller samlede carotenniveau lå blandt de laveste 25%, havde større risiko for at dø end de kvinder, hvis niveau lå blandt de øverste 75%, og i takt med at næ­ringsindholdet forøgedes, faldt dødeligheden. Blandt de afdøde deltagere lå caroten- og selen-ni­veauet på hhv. 1,40 og 1,43 mmol/liter sammenlignet med hhv. 1,72 og 1,54 mmol/liter for de overlevende.

Forfatterne bemærker, at den underliggende biologiske mekanisme, der gør, at et lavere indhold af carotenoider og selen giver en højere risiko for at dø, kan være øget iltningsbelastning og inflam­mation.

Blodets indhold af carotenoider anses for at være den bedste markør for indtag af frugt og grønt, og undersøgelser har vist, at et stort indtag af disse fødevarer reducerer mængden af betændelsesmar­kører og beskytter mod hjerte-/karsygdomme. Et for lavt selenniveau er blevet sat i for­bindelse med åreforkalkning og øget iltningsbelastning.

Når selen og beta-caroten skal være naturlig, virksom og prisgunstig!

Reference:
Ray AL, 
Semba RD, Walston J. et al. Low serum selenium and total carotenoids predict mortality among older women living in the community; the Women’s Health and Aging Studies. J Nutr. Januar 2006;136(1):172-6.

Health News 2007

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012