Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lecithin mod kronisk betændelse i tyktarmen

Patienter, der lider af kronisk betændelse i tyktarmen, kan hjælpes af fedtstoffet lecithin.

Lecithin lindrer problemer og heler bylder ved kronisk tarmbetændelse. Forskere ved den medicin­ske universitetsklinik i Heidelberg har ved kliniske forsøg testet et meget lovende medikament mod kronisk tyktarmsbetændelse "colitis ulcerosa" - med stor succes: Lecithin fra fedtblandinger og fos­fatidylcholin, som der findes store mængder af i disse fedtblandinger, kan lindre problemerne i bety­delig grad og endog i nogle tilfælde føre til fuldstændig helbredelse. Forskerteamet under ledelse af professor dr. Wolfgang Stremmel, som er lægefaglig direktør for Abteilung Gastroenterologie, har netop offentliggjort sine resultater i det velrenommerede fagtidsskrift "Gut".

Forsøget var et rando­miseret, dobbeltblind, placebo-kontrolleret forsøg. Grundbehandlingen bestod i 5-aminosalicylat, og deltagerne fik ingen former for cortison- eller immunundertrykkende præparater. Forsøgsperioden var på 3 måneder med indgivelse af enten 4 x 1,5 g fosfatidylserin eller 4 x 1,5 g placebo i kapsel­form. Kapsler kan ikke købes i Danmark.

Lecithin granulat kan udrøres i vand, ymer, yoghurt, skummetmælk eller anden væske efter behag. Men ønskes nedenstående beskyttelse mod, at lecithin fordøjes i mavesækken og dermed ikke når frem til tarm, skal det oprøres med Skallin eller Resultat Plus.

Ca. 200.000 tyskere lider af colitis ulcerosa. Oftest begynder sygdommen i den unge voksenalder. Sygdomsbilledet er præget af blodig diarré og stærke smerter på grund af bylder i tyktarmen - og dette billede holder sig som oftest livet igennem. Årsagen til sygdommen, der øger risikoen for tarmkræft betydeligt, kendes ikke. Medicin virker kun lindrende - og med medicinen følger store bivirkninger (f. eks. ved indtagelse af det betændelseshæmmende stof kortison).

I årevis har forskerne i Heidelberg arbejdet med den hypotese, at ved colitis ulcerosa beskytter slim­hinden i tarmcellerne ikke længere tilstrækkeligt mod bakterier og andre betændelsesudløsende mi­kroorganismer.

Således har professor Stremmel og hans forskerteam opdaget, at fosfatidylcholin udgør en væsentlig bestanddel af den intakte slimbarriere i tarmen, og patienter med colitis ulcerosa har mindre af dette specielle fedt.

Ligeså effektivt som kortison - men uden bivirkninger
I Heidelberg-undersøgelsen behandlede man 60 patienter med fremskreden colitis ulcerosa. De fik enten lecithin eller et placebo-præparat. Fedtet blev kunstigt "indpakket", så det ikke kunne angri­bes af fordøjelsesenzymer og derfor langsomt kunne frigøres i den nederste del af tyndtarmen. Her blev det vævet ind i slimhinden og gav dermed en effektiv beskyttelse i høje koncentrationer.

Resultaterne af undersøgelsen var overbevisende: Hos ca. 90% af de patienter, der fik lecithin, skete der en forbedring inden for tre måneder. Problemerne blev mærkbart mindre, og 60% (10% for pla­cebogruppen) blev helt raske af behandlingen - uden nogen former for bivirkninger. "Denne helbre­delsesprocent ligger på linie med kortison-behandling, som jo desværre er forbundet med store komplikationer", siger professor Stremmel.

Større forsøg på tegnebrættet - virker lecithin også ved andre tarmsygdomme?
Man formoder, at det indpakkede og forsinket frigjorte fedt også kan anvendes til behandling af tarmbetændelse. Foreløbig vil forskerteamet afprøve resultaterne på et større antal patienter. Denne undersøgelse får økonomisk støttet af Dietmar-Hopp-Stiftung. Muligvis kan slimhindebeskyttende fedt også anvendes ved andre tarmsygdomme og måske endog også til forebyggelse af tarmkræft.

Litteratur:
W. Stremmel, U. Merle, A. Zahn, F. Autschbach, U. Hinz, R. Ehehalt: Retarded release af phos­phatidylcholine benefits patients with chronic active ulcerative colitis. GUT 2005, bind 54, 966-971.

Health News 2005

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012