Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Antioxidanter nedsætter risikoen for mavekræft

Spiser man en kost med et højt antioxidant-indhold, kan man nedsætte risikoen for at udvikle kræft i maven - og det gælder også patienter med en Helicobacter pylori-infektion i udbrud, viser resulta­terne af ny forskning i Syd Korea.

Helicobactor pylori-bakterien, som er en af de almindeligste former for bakterieinfektioner hos mennesker, er ofte blevet sat i forbindelse med udviklingen af mavekræft. Desuden kan Helicobactor pylori forårsage kronisk, aktiv gastritis og mavesår. Andre risikofaktorer for mavekræft omfatter et stort saltindtag, cigaretrygning og genetisk disposition.

I den koreanske undersøgelse deltog 136 personer med tidligere tilfælde af mavekræft i familien samt 136 raske kontrolpersoner. Forsøgspersonerne udfyldte et retrospektivt spørgeskema over deres fødeva­reindtag i løbet af de 12 måneder, der gik forud for forsøget. Ved brug af en multi­variat-model vur­derede forskningsrapportens forfattere virkningen af kostfaktorer og H. pylori-infektion på risikoen for at udvikle mavekræft.

Et højt indtag af A-, C- og E-vitamin og beta-caroten gennem kosten viste sig at have en reduceren­de indvirkning på risikoen for udviklingen af mavekræft. Hos personer med H. pylori-infektion vi­ste det sig, at et højt indtag af C- og E-vitamin gav øget beskyttelse mod mavekræft. Helt specifikt viste resultaterne, at de undersøgelsespersoner, der lå i den højeste tertil for indtag af C- og E-vita­min, havde hhv. 90 og 84% lavere risiko for at udvikle mavekræft. I modsætning her til havde delta­gere i den laveste tertil af kombineret C- og E-vitaminindtag havde mere end fire gange så høj risi­ko for at udvikle mavekræft.

Forfatterne konkluderede, at et højt antioxidantindtag gennem kosten muligvis giver en øget beskyt­telse mod mavekræft. Antimikrobial udryddelse af H. pylori sammen med øget indtagelse af C- og E-vitamin kan dermed være en mulighed for at sætte forebyggende ind mod mavekræft på to fronter samtidig.

Læs også:

Mavekræft: Årsager og forebyggelse

Kaffe kan give kvinder kræft i maven

Bakterie giver mavekræft

Candolic - der er meget viden bag den virksomme Candolic-kapsel

Mavekræft - helicobacter uden skyld

Antioxidanter får officiel støtte

C-vitamin og kalk kan beskytte mod mavekræft

ActiVin® kan dræbe kræftceller

Broccoli - den store beskytter

Referencer:
Kim Hj, Kim MK, Chang WK, Choi HS, Choi BY, Lee SS. Effect of nutrient intake and Helicobacter pylori infection on gastric cancer in 
Korea: a case-control study. Nutr Cancer. 2005;52(2):138-46.
Penta R, De Falco M, Iaquinto G, De Luca A. Helicobacter pylori and gastric epithelial cells: from gastritis to cancer. J Exp Clin Cancer Res. 2005 Sep; 24(3):337-45.

Health News 2007

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012