Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Stoffer i populære krydderier kan standse kræftcellers vækst

Chili og ingefær kan gøre mere for din sundhed, siger ny forskning.

Forskere har på et møde i American Association for Cancer Research frem­lagt forsøg, der viser, at ingefær og chilipeber kan hæmme væksten i visse kræftceller.

”Patienterne bruger naturprodukter enten i stedet for eller sammen med kemoterapi, og vi ved ikke, om de virker, eller hvordan de virker. Der findes ingen gode, kliniske data”, forklarer J. Rebecca Liu fra University of Michigan, som er forfatter til forsøgsrapporten vedr. ingefær.

De rhizomer, der findes i ingefær-planten (Zingiber officinale), indeholder store mængder antioxi­danter, bl.a. gingarol, shogoal, zingeron og andre keton-afledte stoffer. Ingefær er op gennem tiden blevet anvendt som middel mod kvalme, specielt morgenkvalme.

Forskerne fra Michigan undersøgte gingerols indvirkning på kulturer af kræftceller fra æggestokke­ne og fandt frem til, at ingefærekstraktet var i stand til at hæmme kræftspredningen ved at fremme to former for celledød, apoptose (programmeret celledød) og autofag celledød (cellerne fordøjer sig selv). ”Ingefær fremkaldte celledød i alle de æggestokkræftceller, der blev testet”, lyder det fra Liu og hendes kolleger (resumé nr. 4510). Apoptose er kroppens naturlige mekanisme til fjernelse af be­skadigede eller ubrugelige celler. Denne mekanisme fungerer ikke korrekt i kræftceller, og det fører til fortsat vækst.

Selvom eksperterne understreger, at selvom kræft i æggestokkene kan standses ved laboratoriefor­søg, er det samme ik­ke nødvendigvis tilfældet hos mennesker. Resultaterne udpeger de områder, der bør udforskes yderligere for en sygdom, som hvert år rammer næsten 200.000 kvinder. Ifølge European School on Oncology findes det største antal tilfælde af kræft i æggestokkene i USA og Nordeuropa.

”Vores foreløbige resultater tyder på, at ingefær er et næringsmiddel med betydelig behandlings­mæssig værdi for patienter med kræft i æggestokkene”, konkluderer Liu.

American Herbal Products Association (AHPA) har givet ingefær en såkaldt ”klasse 1”-sikkerheds­godkendelse, hvilket betyder, at næringsstoffet er sikkert til indtagelse i en bred vifte af doser.

Capsaicin - det stof, der giver rød chilipeber dens karakteristiske varmende egenskaber - er i stand til at hæmme bugspytkirtelkræftcellers vækst hos mus, lyder det fra forskere fra University of Pittsburgh (resumé nr. LB-351).

”I vores forsøg opdagede vi, at capsaicin ved oral indgivelse til mus med humane svulster i bug­spytkirtlen havde en ekstremt effektiv hæmmende indvirkning på kræftcelleprocessen og fremkaldte apoptose i kræftcellerne”, sagde forskningsleder Sanjay Srivastava.

Pittsburgh-forskerne gav mus med humane bugspytkirtelsvulster forskellige mængder af capsaicin tre eller fem dage pr. uge afhængigt af musens størrelse. Ved sammenligning af denne gruppe mus med mus, der fik en saltopløsning (kontrolgruppen), fandt forskerne frem til, at capsaicin-musenes svulster kun var halvt så store som kontrolgruppens. De fandt også frem til, at forsøgsmusene havde et øget kropsindhold af de proteiner, der har relation til apoptose.

Det interessante i denne forbindelse er, at de raske bugspytkirtelceller ikke viste tegn på negative virkninger.

Forskere fra University of California i Los Angeles kunne fornylig rapportere, at samme chili-peberstof var i stand til at hæmme væksten af prostatakræftceller ved reagensglasforsøg.

Eksperter advarer dog mod at øge det ugentlige indtag af stærke chilipebre. De understreger, at om­fattende indtagelse af stærke chilipebre er sat i forbindelse med mavekræft blandt befolkningerne i Indien og Mexico.

Allerede i 1996 har forskere fra Singapore rapporteret, at stærk, knust chili måske kan være en bedre kur mod mavesår end medicin. Mens medicin kan virke generende på maven og skade "beklædningen", øger chili gennemstrømningen af blod i maven, hvilket er med til at reparere maven.

Health News 2007

 

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012