Godt at vide

Næringsmidler og medicin – hvad passer sammen?

Pas på, hvad du sætter tænderne i! 5.000 lægemidler er følsomme over for indholdsstoffer i de ting, vi spiser – i langt større omfang, end de fleste af os aner…

De fleste ved godt, at man ikke skal skylle piller ned med en slurk øl. Men er du også klar, at selv harmløse fødevarer som mælk, sild og grillpølser kan ændre virkningen ved bestemte lægemidler?

”Fødevarer kan hæmme eller forøge virkningen ved lægemidler”, siger professor Jürgen Fröhlich fra universitet i Hannover. Og det bekræftes af den tyske apotekerforening: Over 250 aktive stoffer påvirkes ved indtagelse af næringsmidler – og det er stoffer, som findes i op mod 5.000 lægemidler.

Lad os tage et eksempel: Antibiotika-præparatet tetracyklin danner sammen med mælkeprodukter bestemte kemiske forbindelser, som ikke kan transporteres over i blodbanen fra mave-/tarmkanalen. Blot 40 mg kalk – det svarer til 35 ml mælk – er nok til at halvere tetracyklinets virkning.

Blandt andre uønskede bivirkninger kan nævnes, at den præventive virkning ved P-piller hæmmes af grapefrugt. Og kombinationen af citrusfrugt og potensmidler kan udløse hjerteinfarkt. Anvendelsen af bare mere end ét lægemiddel ad gangen kan udløse utilsigtede bivirkninger. Og det er ikke blot nogle få undtagelsestilfælde, der er tale om: Alene i Tyskland bliver der hvert 20. minut indlagt en patient med svære, negative lægemiddelreaktioner.

Den bedste beskyttelse er information! Læs medicinpakkens indlægsseddel grundigt, og tøv ikke med at spørge lægen eller apoteket.

Læs også
Orthomolekylær medicin – hvad går det ud på?
Næringsstoffer – virksomme og uden medicinens fatale konsekvenser
Vanddrivende midler skader stofskiftet og optagelsen af B1-vitamin
Ginkgo biloba påvirker ikke blodfortyndende medicin
Protonpumpehæmmende medicin har mange risici
Vanillin interagerer med visse lægemidler
Carsten Vagn-Hansen: Medicin, mad og kosttilskud