Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Godkendte lægemidler dræber hundredetusindvis af amerikanere

En ny bog dokumenterer, at hundredetusinder af amerikanere, som er blevet behandlet med en spe­ciel type myndighedsgodkendt medicin, som skal modvirke hjertearrytmi, er døde som følge af medicinindtagelsen. Bogen, Deadly Medicine (dødbringende medicin) af Thomas J. Moore, giver meget konkrete beviser for, at de amerikanske sundhedsmyndigheder - før man godkendte medici­nen - ganske udmærket vidste, at denne form for medicin kunne slå patienterne ihjel, fordi den giver uregelmæssige hjerteslag, og at generel anvendelse af medicinen ville føre til mange unødvendige dødsfald.

Den begrundelse, FDA gav for at godkende denne dødbringende medicin, var formodningen om, at den ville kunne redde flere menneskers liv ved at forebygge uregelmæssige hjerteslag, end den ville kunne dræbe ved at forårsage uregelmæssige hjerteslag - selv om man ikke havde det fjerneste bevis for, at medicinen overhovedet kunne redde et eneste liv!

FDA afkrævede aldrig de virksomheder, som markedsfører medicinen, at de skulle foretage kontrollerede forsøg for at bevise medicinens værd, men mange år efter dens godkendelse har National Heart, Lung, And Blood Institute foretaget et storstilet forskningsforsøg (The Cardiac Arrhythmia Suppression Trial - CAST) med tre af præparaterne: Tambocor, Enkaid og Ethmozine. Dette forsøg gav uomtvistelige beviser for, at præparaterne havde kostet et meget stort antal amerikanere livet.

Da resultaterne af forsøget blev offentliggjort, og der naturligt nok var stor offentlig opstandelse over de mange unødvendige dødsfald, som medicinen havde på samvittigheden, var sundhedsmyn­dighedernes reaktion at sætte den selvsamme mand (Dr. Robert Temple), som havde godkendt me­dicinen, i spidsen for en ”undersøgelse” af de forhold, der havde ført til godkendelsen. Ikke overras­kende var resultatet en fuldstændig hvidvaskning af myndighederne og frikendelse for enhver form for skyld i spørgsmålet. Dr. Temple bad en rådgivende komite bestående af læger, som var på løn­ningslisten hos de medicinalfirmaer, som sælger præparaterne, om at gøre noget. Det eneste, de gjorde, var at foreslå en ændring i teksten på etiketten.

I dag er disse præparater stadig godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, og de ordineres stadig til intetanende amerikanere - og mange dør stadig efter at have spist dem!

Denne liste viser alle godkendte præparater i den omtalte kategori (med handelsnavnet først og det generiske eller kemiske navn i parentes):

Cardioquin (quinidin)
Quiniline (quinidin)
Enkaid (encainid)
Ethmozin (moricizin)
Rhymol (propafenon)
Tombocor (flecainid)
Tonocard (tocainid)

Quinaglute Dura-Tabs (quinidin)
Quinora (quinidin)
Quinidex Extentabs (quinidin)
Mexitil (mexiletin)
Norpace (disopyramid)
Procan (procainamid)
Pronestyl (procainamid)

Hvis du tager et af disse præparater, vil jeg foreslå, at du køber bogen Deadly Medicine, giver den til den læge - og insisterer på, at han/hun læser den!

Læs også:
Mange medikamenter sammen øger risiko for bivirkninger
Lægemidler kræves fjernet
Børn vænnes tidligt til at tage medicin
Tvivlsomme lægemidler kan ikke fjernes
Hver patient er et eksperiment
Lægemidler der udløser død og sygdom
Medicinen er ofte virkningsløs
Hostemedicin uden dokumenteret virkning
Lægemidler med alvorlige mangler
Smertestillende piller farligere end antaget
Patientforsøg ok – også hvis de skader
Medicin bliver ikke testet grundigt nok på kvinder
Lægefejl: 17 tips til at undgå dem
Fokus på skadelig medicin
EU godkender sundhedsskadelig medicin
Bivirkninger: Læger dokumenterer for lidt

Kilde: Leat Breaking News, april 1995.

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012