Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Soja ”blåstemplet”

Sojabønnen kan formindske risikoen for hjertesygdomme. Det har ca. 50 videnskabelige undersø­gelser vist. Sundhedsstyrelsen i USA (Food and Drug Administration), som er en af verdens stren­geste sundhedsmyndigheder, har derfor givet tilladelse til at mærke sojaprodukter med deres kole­sterolsænkende virkning.

Både sammensætningen af fedtsyrerne og proteinerne støtter virkningen. 25 gram soja protein, der svarer til to glas sojamælk, er nok til at sænke kolesteroltallet, dvs. forebygge åreforkalkning. Desu­den nedsætter isoflavonerne (østrogenlignende stoffer i soja) risikoen for hjertesygdomme hos men­nesker med normalt kolesterol.

Sojaøstrogen modvirker brystkræft
Asiatiske kvinder lider sjældnere af problemer i overgangsalderen (hedestigninger, svedeture og nervøsitet) end kvinder i den vestlige verden. Årsagen er, at de spiser meget soja. Undersøgelser viser, at japanske kvinder har fem gange så lav risiko for at udvikle brystkræft som kvinder i Dan­mark, hvor antallet af brystkræfttilfælde er højest.

Hvis man ikke vil tage østrogentilskud i overgangsalderen, kan man ved lette til middelsvære symp­tomer forsøge med plantehormoner  (phyto-østrogener i tablet eller kapselform). Dr. Dolores Foth fra Universitetsklinik Köln siger: ”Sojaisoflavon har det største potentiale blandt de aktive stoffer”. Undersøgelser viser, at man ved daglig indtagelse af ca. 30 mg soja-østrogen kan mindske risikoen for brystkræft, og at antallet af hedestigninger kan efter 4 uger reduceres med 40% og efter 16 uger med 60%.

Aktive stoffer: Isoflavoner - plantehormoner - som genistein og daidzein.

Virkemekanisme: Isoflavoner i soja

  • blokerer for østrogens og testosterons celleændrende virkninger, fremkaldt af pesticider, herbici­der, fungicider og andre forureningsfaktorer
  • forhindrer aktiviteten af det skadelige enzym tyrosinkinase
  • har en angiogenetisk hæmningseffekt, dvs. forhindrer, at nye blodkar vokser ind i svulsterne
  • forhindrer proteinsyntese i cancerceller - og hæmmer dermed deres fortsatte deling - men ikke i normale celler.

Indikationer: Forskellige former for kræft, især bryst- og prostatakræft.

Unikke egenskaber
Isoflavoner fra sojabønner er en speciel form for phytokemikalier, der er bredt anerkendte for deres biologiske egenskaber. De bedst kendte er genistein, daidzein og glycitein. Over 500 undersøgelser af genisteinets immunstyrkende egenskaber er offentliggjort i løbet af de seneste to år.

  • Videnskabelige undersøgelser viser, at disse vitale phytokemikalier kan
  • hæmme angiogenese (dannelse af nye blodkar)
  • fremme normal celledifferentiering
  • fremme en normal cellevækstcyklus (apoptose)
  • øge produktionen af kønshormonbindende globuliner (SHBG)
  • fremme sundheden i kredsløbet og hjertet.

Referencer:
A review of the clinical effects of phytoestrogens. Knight DC; Eden JA. Obstet Gynec 1996 maj; 87(5 Pt 2):897-904.
Lamartiniere, et al. Carcinogenesis 1995 Nov: 16(11):2833-40.
Zava et al. Environ Health Perspect 1997 Apr; 105 Suppl 3:637-45.
Peterson & Barnes Cell Growth Diff 1996 Okt; 7(10):1345-51.
Monti, et al. Anticancer Res 1994 Maj-Jun; 14(3A): 1221-6.
Stoll, B.A. Ann Oncol 1997 Mar; 8(3):223-5.
So, et al. Cancer Lett 1997 Jan 30; 112(2):127-33.
Zava, et al. Nutr Cancer 1997; 27(1):31-40.

Ny phyto-østrogen database og potentiel mulighed for reduktion af kræftrisiko
Ændrer man sin kost, så den omfatter flere fødevarer med højt indhold af plantefibre, f.eks. soja, fuldkornsbrød og visse frugter og grønsager, kan man muligvis beskytte sig mod visse kræftformer og endog forbedre chancerne for at overleve sygdommen. Hvis man foretager denne omlægning al­lerede i ungdommen, kan man endog mindske risikoen for en kræftsygdom senere i livet.

Hormoner og kræft
Under stofskiftet nedbrydes østrogener til stoffer, som kan omdanne raske celler til ondartede og øge risikoen for metastaser. Men en langt ”svagere” type østrogener, der findes i planter, har mulig­vis den stik modsatte virkning. Phyto-østrogener (isoflavoner og lignaner) sætter sig på celler (f.eks. brystvæv), som har østrogenreceptorer, og blokerer for, at kraftigere østrogener kan binde sig til disse receptorer og stimulere til celleændringer. Phyto-østrogener kan mindske den samlede mæng­de cirkulerende østrogener i kroppen. Dette gavner helbredet, fordi en høj cirkulerende mængde ø­strogener giver øget risiko for visse kræfttyper. Øger man indholdet af phyto-østrogener i kosten, kan man muligvis sænke risikoen for at udvikle brystkræft eller prostatakræft.

Indtager man en phyto-østrogenholdig kost allerede i de unge år, kan man påvirke østrogen-stof­skiftet, kontrollere mængden af østrogen i kroppen - og dermed forebygge kræftsygdomme.

Hvor meget er nok?
Blandt japanske kvinder ses det laveste antal tilfælde af brystkræft i verden. Et typisk indtag af phyto-østrogen fra isoflavoner ligger på mellem 15 og 40 mg dagligt. Hvis man vil mindske kræft­risikoen og øge indtagelsen af phyto-østrogener til 10-15 mg dagligt, kan man uden de store pro­blemer gøre det blot ved at ændre på valg og tilberedning af fødevarer.

Indtil nu har phyto-østrogenindholdet i de fødevarer, der sælges i USA og Storbritannien i det store og hele været ukendt. Men i marts 2004 blev en phyto-østrogendatabase for første gang offentligt tilgængelig. Den indeholder phyto-østrogenværdier for ca. 7.000 fødevarer. Uforarbejdet soja (f.eks. sojamel, tofu og miso-suppe) har det højeste phyto-østrogenindhold. Andre gode kil­der er forarbej­dede sojavarer (sojaost, vegetarburgere), skønt indholdet er lavere end i de uforarbejdede sojakilder.

Soja indeholder store mængder phyto-østrogener, så blot en lille mængde soja i den daglige kost kan øge phyto-østrogenindholdet betydeligt. Det samme gælder den måde, hvorpå maden tilberedes. Kød, kylling og fisk indeholder ingen phyto-østrogener, men paneret i sojamel eller rasp lavet på sojaholdigt brød kan disse fødevarer indeholde op til 36,6 mg phyto-østrogener pr. portion. Linse­fars tilføjer yderligere 1-2 mg. Æbler har heller ingen phyto-østrogener, men bages de i en dej med rosiner kan de give 0,11 mg phyto-østrogen.

Kosttilskud kan hjælpe
Kvinder, der er i højrisikogruppen for at udvikle brystkræft, kan beskytte sig yderligere ved at tage phyto-østrogener. Melville Trust Research Fellowship har givet tilsagn om finansiel støtte til et for­søg, der skal sammenligne brystkræftpatienters og raske kvinders kost. ”Resultaterne af dette forsøg kan give den første indsigt i, om phyto-østrogener kan forebygge brystkræft eller påvirke svulst­egenskaber, og om phyto-østrogentilskud medvirke til at forebygge brystkræft hos unge kvinder med BRCA1 og BRCA2 gén-mutationer”.

Phytoøstrogen-indhold i almindelige fødevarer

 

Mængde

Indhold (mg)

SOJA

Isoflavon Soja kapsl./pulv 1 spsk. 20

Sojamel (fedtfattig)

1 spsk

63

Sojamel (fedtholdig)

1 spsk

50

Sojabønner (tørrede, rå)

1 spsk

43

Miso

1 spsk

40

Tofu (dampet)

1 spsk

24

Sojabønner kogt i saltvand

1 spsk

14

Tempeh

1 spsk

12

Tempeh-burger (stegt)

1 spsk

12

Tofu (stegt, på dåse)

1 spsk

4

Miso-suppe

1 tallerken

2

FORARBEJDEDE SOJAPRODUKTER

Sojaost

1 portion

11

”Streaky strips” (køderstatning)

1 portion

9

Tofu-smør

1 portion

4

Vegetarpølse

1 portion

9

Vegetarburger

1 portion

7,5

Tofu-burger (bagt)

1 portion

7

Bacon (køderstatning)

1 portion

6

Skinke (køderstatning)

1 portion

6

Sojabønne-burger (stegt)

1 portion

1

Sojasauce

1 spsk

0,6

SOJAMÆLKEPRODUKTER

Usødet sojamælk

100 ml

18

Sødet sojamælk

100 ml

8,2

Sojayoghurt naturel

100 mg bæger

12

Sojayoghurt med smag

100 mg bæger

8

Spinatsuppe med sojamælk

En tallerken

8

Kartoffelmos med sojamælk

2 spsk

0,6

PRODUKTER MED SOJAFYLD

Pølse

1 portion

0,2

Spaghetti Bolognese

2 spsk

0,2

Okseburger

1 portion

0,2

Frankfurter

1 portion

0,2

Pølse med okse- og svinekød

1 portion

0,2

Frankfurter i pølsebrød

1 portion

0,2

Kødpie

1 portion

0,1

BRØD MV.

Hvedeflager

1 portion

0,3

Flerkornsbrød

1 skive

0,2

Fuldkornsstykke (ristet)

1 skive

0,4

Rugbrød (ristet)

1 skive

0,3

Rugbrød (ikke ristet)

1 skive

0,3

Fuldkornsbrød (ristet)

1 skive

0,3

Fuldkornsbrød (ikke ristet)

1 skive

0,3

Mørkt brød (ristet)

1 skive

0,2

Mørkt brød (ikke ristet)

1 skive

0,2

Hvidt brød (ristet)

1 skive

0,1

Hvidt brød (ikke ristet)

1 skive

0,1

Pizza, ost og tomat

1 stykke

0,2

Sandwich med skinke og salat

1 portion

0,6

Brødbudding

1 portion

0,2

Burgerbolle

1 almindelig str.

0,1

Muffin

1 almindelig str.

0,1

Donut

1 almindelig str.

0,1

FRUGT OG GRØNT

Kikærter

1 portion

1,2

Bønnespirer (på dåse)

1 spsk

0,2

Ribs og solbær

½ dl

0,1

Snittebønner

3 spsk

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012