Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sekundære plantestoffer: Nye aktive stoffer til funktionelle fødevarer

”Bedre end vitaminer!” lyder den store overskrift på forsiden af det a­merikanske blad Newsweek. Den refererer til de ”nyopdagede” phytoke­mikalier, der kaldes sekundære plantestoffer.

1. Sekundære plantestoffer - hvad er det?
Sekundære plantestoffer har ikke til formål at tilføre ernæring i den klassiske betydning af udtryk­ket ”energitilførsel til kroppen”, men dannes derimod, for at planterne skal være i stand til at beskytte sig selv og holde sig sunde og raske. På denne måde opbygger de et værn mod f.eks. naturlige fjen­der, sygdomsfremkaldende stoffer eller stærk belastning fra UV-bestråling. Ofte er det farverige stoffer (flavonoider og carotenoider), der på grund af et af naturens små luner også kan give menne­sker en beskyttende effektv.

Sekundære plantestoffer bliver i dag sat i forbindelse med en mindsket risiko for kræftsygdomme og hjerteproblemer. Betegnelsen ”sekundære plantestoffer” er let at misforstå. Marketing-orientere­de mennesker taler derfor hellere om ”bioaktive plantestoffer”. ”Sekundær” betyder nemlig på in­gen måde andenrangs. Ordet blev først brugt i begyndelsen af sidste århundrede for at adskille disse stoffer fra de primære næringsstoffer kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler. Også i Europa læser, hører og ser man mere og mere om sekundære plantestoffer:

  • Det ”franske paradoks” - dvs. det fænomen, at mennesker i (Syd-)Frankrig langt sjældnere dør af hjerte-/karsygdomme end nordeuropæere eller amerikanere på trods af, at førstnævnte gruppe spiser større mængder mættede fedtsyrer end sidstnævnte - bliver af mange fagfolk tilskrevet flavonoider (som stammer fra de druer, der laves rødvin på).
  • Et større indtag af tomater og carotenoidet lycopen, som findes i tomaterne, reducerer angiveligt risikoen for kræft i prostata og livmoderen i betydelig grad.
  • Lutein, et carotenoid, som f.eks. findes i græskar, sættes i forbindelse med en forebyggende ind­virkning på grå stær. Læs om Isoflavon Soja
  • Polyfenoler fra grøn te og isoflavonoider fra soja anses ligeledes for at være kræftforebyggende. 
  • Såkaldte anthocyaner (som hører til flavonoiderne) fra blåbær anvendes som aktivt stof til for­bedring af synet. Læs om Grøn Complex kapsler

Dette er blot nogle af eksemplerne på sekundære plantestoffer og de virkninger, de tilskrives. Det amerikanske National Cancer Institute har stillet over 50 mio. dollars til rådighed til yderligere forskning i disse plantestoffer. Deutsche Gesellschaft für Ernährung (DGE) har viet et helt kapitel udelukkende til disse stoffer i den sidste ernæringsrapport.

I det forgangne år tilsluttede DGE sig også kampagnen ”fem om dagen”, som igennem længere tid har kørt i både USA og visse europæiske lande. For at øge indtagelse af bioaktive plantestoffer slår sundhedsmyndighederne verden over på tromme for, at vi skal spise mindst fem portioner frugt og grønt om dagen.

Der er sket et veritabelt forskningsboom , og mange forskere fokuserer netop nu deres undersøgelser på de sekundære plantestoffer. Det er altså ikke noget under, at fagfolk omtaler de sekundære plantestoffer som ”det 21. århundredes vitaminer”.

2. Stor antioxidant-virkning
En af de væsentligste årsager til mange sekundære plantestoffers beskyttende virkning er sandsyn­ligvis deres store antioxidant-potentiale.

Den antioxidative aktivitet i mange plantefenoler er således op til 4 gange højere end i antioxidant-vitaminerne C og E. Fenol-plantestofer hæmmer de umættede fedtstoffers iltning og kan dermed blokere for disse potentielle igangsættere af hjertesygdom. Det er desuden interessant, at forskellige frugter og grønsager har forskellig virkning. Læs om CellSikker kapsler

3. Sekundære plantestoffer i levnedsmidler
I USA er betydningen af de sekundære plantestoffer ikke kun gået op for forskerne tidligere end i Europa - også levnedsmiddelindustrien anvender allerede nu den nye viden i reklamer, produktdif­ferentiering og produktudvikling. Således markedsfører firmaet Heinz sin ketchup med overskriften, at indholdsstoffet ”lycopen kan medvirke til at sænke risikoen for prostata- og livmoderkræft”. Et andet eksempel er Lipton, som i en annonce har placeret et tebrev ved siden af frugt og grønsager, og spørger: ”Hvordan ønsker De Deres antioxidanter? Snittet? Eller brygget?” Producenter af vin­gummibamser har gyldne tider, fordi de ved at tilsætte ”phytokemikalier” kan give de fleste mødre en bedre samvittighed, når de nu kan give deres rollinger ”sunde” vingummibamser i stedet for  normale vingummibamser.

Også på dette område lever Japan op til sin førerrolle, i og med, at det er det første land, der har indført en lovmæssig regulering af funktionelle fødevarer. Ud over den grønne te, som jo stammer fra Japan, og som i form af ekstrakt findes i en lang række levnedsmidler, markedsføres nu også f.eks. yoghurtdrinks med rødvinsdrueekstrakt, og man tilsætter anthocyaner fra blåbær til rødvins­drikke og tyggegummi.

Men også den europæiske levnedsmiddelindustri er ved at vågne op. En lang række virksomheder udvikler f.eks. mælkeprodukter, sodavandsprodukter, rundstykker og andre produkter med sekun­dære plantestoffer i.

  • Det potentiale, som de sekundære plantestoffer kan tilbyde, er meget tillokkende for produktudvik­lerne:
  • Frugter og grønsager er i forvejen på førstepladsen i forbrugernes bevidsthed, når det gælder sundere livsvaner, viser aktuelle markedsundersøgelser.
  • Medierne søger for at udbrede kendskabet til de sekundære plantestoffer og fremmer dermed efterspørgslen.
  • Mange af de sekundære plantestoffers sundhedsfremmende virkninger er ifølge videnskabelige undersøgelser uskadelige.
  • Anvendelsen af stofferne i levnedsmidler er (oftest) ganske uproblematisk.
  • Frugt- og grønsagsekstrakter med sekundære plantestoffer virker også overbevisende, når det gælder smag.

De forskellige egenskaber og virkemåder ved de sekundære plantestoffer gør det muligt at positio­nere de nyudviklede produkter på forskellige anvendelsesområder:

  • Med en blanding af flest mulige frugter og grønsager (flavonoider og carotenoider) kan levneds­midlerne bibringes en frugt- og grønsagskomponent. En sådan blanding kan positioneres som cellebeskyttelse (kræftbeskyttelse) og/eller som en del af de anbefalede fem daglige portioner frugt og grønt.
  • Med et ekstrakt af rødvinsdruer (flavonoider) kan man spille på det ”franske paradoks” og på den dermed forbundne beskyttelse mod hjerte-/karsygdomme.
  • Synet styrkes med blåbær (anthocyaner), græskar (lutein) og gulerødder (beta-caroten). Findes der f.eks. allerede slik med blåbærekstrakt på servicestationerne langs motorvejene - til de bili­ster, der skal køre om natten? Læs om   Bio Beta-Caroten og Blue Vision (blåbær) kapsler
  • Levnedmidler med et højt indhold af tomater (lycopen) kan udnytte den megen omtale af den kræftforebyggende virkning.

Når sekundære plantestoffer skal være naturlige og prisgunstige og virksomme:

 

Referencer:
Newsweek,  US, 25. april 1994
Watzl, B., Leitzmann, C.: Bioaktive Substanzen in Lebensmitteln. Hippokrates
Aid: Gemüse und Obst für eine gesunde Ernährung. Bioaktive Substanzen in Lebensmitteln
Watzl, B.: Gesundheitliche Bedeutung sekundärer Pflanzenstoffe. DGE Ernährungsbericht 1996, s. 217-232
Böhm, V; Bitsch, R.: Antioxidative Aktivität von Frucht- und Gemüsekonzentraten. Deutsche Apotheker Zeitung. Mai 99
Hamm, M.: Gesundheitsschutz aus Obst und Gemüse. Mosaik
Dittrich, K.: Leitzmann, C.: Bioaktive Substanzen. Trias
Leitzmann, C.: Groeneveld, M.: Gesundheit kann man essen. dtv.
Presseveröffentlichung DGE: 5 a day: 5mal täglich Obst und Gemüse
WDR-Fernsehen: Kostprobe von
 
6. juli 1998

Health News 2007

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012