Sport og motion

Regelmæssig træning giver ældre 25 % færre smerter

Det er nu bekræftet, at folk, der træner regelmæssigt, oplever i snit 25 % færre muskel- og ledsmerter på deres gamle dage end folk, der er mindre aktive. Det viser en undersøgelse offentliggjort i Arthritis Research & Therapy.

Et hold af forskere fra Stanford Universitet har igennem 14 år fulgt en gruppe af løbere og en kontrolgruppe og sammenlignet niveauet af smerte i de to grupper. I alt inkluderede undersøgelsen 866 deltagere: 492 medlemmer af Runners’ Association og 374 kontroldeltagere. Delta­gerne var i gennemsnit midt i 60’erne, da undersøgelsen startede. Hvert år udfyldte de et spørgeskema, som handlede om deres hel­bredsmæssige status, motionsvaner og skadeshistorie.

Resultaterne viser, at størstedelen af de fysisk aktive deltagere i gennemsnit mo­tionerede mellem 355 og 2.119 minutter om ugen i løbet af under­søgelsesperioden, mens kontrolgruppen trænede væsentlig mindre.

Efter at have justeret for konfunderende faktorer som køn, alder, vægt og helbredsmæssig status, viste resultaterne, at smerterne steg i begge grupper over tid. Men medlemmerne af the Runners’ Association op­levede 25 % færre smerter i bevægeapparatet i forhold til kontrolgruppen. Reduktionen blev fastholdt igennem hele forsøgsperioden og det på trods af, at brud, som normalt er en signifikant smerteindi­kator, var en anelse mere almindelig blandt løberne, konkluderer for­skergruppen.

Læs også
Træning kan bremse aldring af muskler
Motion modvirker hoftebrud
For lidt motion kan give bevægelsesproblemer for personer over 60
Smertestillende midler øger risikoen for hjerteanfald
Stærke lårmuskler forebygger slidgigt i knæene
Motion og livsforlængelse
Fibromyalgi: Motion kan lette smerterne
Bevægelse kan helbrede dig
At strække ud eller ikke strække ud – dét er spørgsmålet…
Aminosyrer til ældede muskler