Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Selentilskud kan bremse aldersrelateret tab af mentale funktioner

Ny fransk forskning tyder på, at den mentale svækkelse, der na­turligt sker med alderen, kan øges af et faldende selenniveau.

Det epidemiologiske forsøg, som blev offentliggjort i seneste udgave af bladet Epidemiology, kan medvirke til at øge offentlighedens opmærksomhed på et mineral, som også tidligere er sat i forbin­delse med en reduktion i risikoen for prostata- og lungekræft samt en forbedring af immunforsvaret.

Når selen skal være naturlig, letoptagelig og prisgunstig!

Den mentale funktion falder helt naturligt med alderen, men resultaterne af denne forløbsundersø­gelse tyder på, at dette fald kan bremses af selentilskud.

”Eftersom iltningen af hjernen er årsag til den kognitive svækkelse, kan selen, som er en antioxi­dant, muligvis beskytte mod denne svækkelse”, skrev hovedforfatter N. Tasnime Akbaraly fra University of Montpellier 1.

Resultaterne er særligt betydningsfulde, fordi selenniveauet hos europæerne generelt har været fal­dende, siden EU lagde told på hvede importeret fra USA, hvor indholdet af selen i jorden er højt. Som følge af denne importrestriktion er det gennemsnitlige selenindtag i Storbritannien faldet fra 60 til 34 mcg pr. dag, hvilket har ført til krav fra forskellige sider om at berige jord og gødning med se­len for at få befolkningens indtag til at stige.

Den anbefalede dagsdosis i Europa er 65 mcg.

Det europæiske marked for selen-tilskud vurderes at ligge på ca. 40 mio. euro. Det betyder, at der er et stort potentiale for fødevareproducenterne, hvis de kan øge forbrugernes forståelse for mineralets gode egenskaber. Selenberigede produkter ignoreres i stor stilaf fødevareproducenterne, mens kost­tilskudsmarkedet bugner af selenprodukter – både kombineret med andre næringsstoffer og alene.

Akbaraly og hans forskerhold rekrutterede 1.389 ældre forsøgsdeltagere i alderen 60-71 og under­søgte ændringerne i deres mentale funktionsevne og indholdet af selen. Det gennemsnitlige indhold af selen i blodet ved forsøgets start lå på 1,09 mMol/l, og niveauet viste generelt en nedadgående tendens i løbet af de ni år, opfølgningsperioden varede.

Efter justering for evt. kontekstuelle faktorer rapporterer forskerne, at den mentale svækkelse over tid hænger sammen med et fald i blodindholdet af selen.

”Blandt de forsøgspersoner, hvis plasma-selenindhold faldt, kunne vi iagttage, at jo større nedgan­gen var, jo større var også sandsynligheden for mental svækkelse”, siger Akbaraly. ”Og blandt de forsøgspersoner, hvis plasma-selenindhold øgedes, var svækkelsen størst blandt de personer, som fik mindst selen”.

”Selenindholdet falder med alderen og kan medvirke til tab af neuropsykologisk funktion blandt ældre”, konkluderer forskerne.

Ifølge forskern er der behov for yderligere forskning, specielt et randomiseret, kontrolleret forsøg med mennesker, for at underbygge disse resultater. ”Denne dynamiske indfaldsvinkel kunne kaste nyt lyser over de potentielle fordele ved selentilskud”, siger Akbaraly.

Interessen for en ernæringsmæssig metode til at sikre sig en sund hjerne er så stor, at verdens største fødevareproducent Nestlé fornylig signalerede sin intention om at lægge sig foran konkurrenterne ved at underskrive en aftale i november 2006 med Swiss Federal Institute of Technology (EPFL) om at undersøge ernæringens rolle for den mentale funktionsevne.

Ifølge aftalen med EPFL, Nestlés forskningsinstitutsamarbejde, skal virksomheden bidrage 3,1 mio. euro hvert år i fem år. Projektet tages op til vurdering efter 4 år med henblik på mulig forlængelse.

Kilde: Akbaraly, N.T., Hininger-Favier, I., Carriere, I., Arnaud, J., Gourlet, V., Roussel, A-M., Berr, Cl. Plasma Selenium Over Time and Cognitive Decline in the Elderly”. Epidemiology, januar 2007, bind 18, nr. 1, s. 52-58.

Health News 2007

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012