Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Angst kan dæmpes med salvieblade

Gennemgang af: Kennedy D, Pace S, Haskell C, Okello E, Milne A, Scholey A. Effects of cholin­esterase inhibiting sage (Salvia officinalis) on mood, anxiety and performance on a psychological stressor battery. Neuropsychopharmacol. 2006;31:845-852.

I kliniske, dyre- og laboratorieforsøg har almindelig havesalvie (Salvia officinalis L., Lamiaceae) vist sig at kunne hæmme cholinesterase-enzymer - dvs. enzymer, der nedbryder neurotransmitter­stoffet acetylcholin. Stoffer, der hæmmer acetylcholinesterase - det specifikke enzym, der omdanner acetylcholin - kan forbedre sindstilstanden hos nogle mennesker ved at medvirke til at opretholde et optimalt acetylcholin-niveau og dermed en optimal hjerneaktivitet.

Også citronmelisse (Melissa officinalis) har udvist disse cholinerge egenskaber, og forsøg har vist, at planten i udstrakt grad er i stand til at reducere den negative indvirkning på humøret ved påvirk­ning fra psykologiske stressfaktorer. Forfatterne til den heromtalte forsøgsrapport anvendte citron­melisse-forsøget som model for vurderingen af salvies evne til at påvirke angst og humør.

I dette randomiserede, dobbeltblind, placebo-kontrollerede overkrydsningsforsøg deltog 30 raske frivillige med en gennemsnitsalder på 24. Forsøget fandt sted på University of Northumbria i New­castle upon Tyne i Storbritannien. Deltagerne fik enten placebo, 300 eller 600 mg tørret salvieblad-ekstrakt (fra MedicHerb UK Ltd. i Buckinghamshire). Alle forsøgsdeltagere fik alle tre behandlin­ger, således at man var i stand til at fastslå den bedste rækkefølge. Der var en 7 dages udvasknings­periode mellem hver behandling.

Forsøgspersonerne gennemgik en række tests og indtog derefter dagens behandling. 1 og 4 timer efter indtagelsen af dagens dosis gennemgik forsøgspersonerne de samme tests igen. Testprogram­met omfattede

  • Defined Intensity Stressor Simulation (DISS) - et computerstyret testprogram, som evaluerer negative tanker, ophidselse og stress-relaterede fysiologiske reaktioner.
  • State-Trait Anxiety Inventory (STAI), som måler variationer i angstniveau.
  • Bond-Lader Visual Analogue Mood Scales, som måler angstdæmpende midlers indvirkning på humøret.

Desuden blev det tørrede salvieblad-ekstrakt testet ved reagensglasforsøg for at vurdere dets acetyl­cholinesterase-aktivitet.

Ved reagensglasforsøget var salvie/etanol-ekstraktet i stand til dosis-afhængigt at hæmme acetyl­cholinesterase og butylcholinesterase, et lignende enzym. Ekstraktet hæmmede mere selektivt butyl­cholinesterase frem for acetylcholinesterase. Butylcholinesterase er mindre specifik og findes i blodplasma og levervæv, mens acetylcholinesterase findes i nervevæv og røde blodlegemer.

Forsøgsrapportens forfattere gør opmærksom på, at salviens aktivitet muligvis også omfatter andre egenskaber, man endnu ikke har fundet frem til.

Forskellige ekstrationstiltag gav overraskende forskellige resultater.

Forfatterne understreger, at disse modstridende resultater er endnu et tegn på, at man på nuværende tidspunkt ikke ved nok om konsekvenserne af forskellige ekstraktionsteknikker. De konkluderer, at en enkelt 600 mg dosis af tørret blad-ekstrakt kan forbedre humør og mental formåen balndt unge raske personer.

Jerry Cott, PhD, psykofarmakolog ved US Department of Health and Human Service (svarer til det danske Sundhedsministerium) siger: ”Der er andre forklaringer på disse resultater - forklaringer, der ikke har noget med dosering eller ekstraktionsmetode at gøre. Den primære forklaring er, at der mangler testmetoder, der specifikt er i stand til at måle humørpåvirkning, og en samtidig kontrolbe­handling (placebo). Resultaterne af kognitive tests kan ændre sig over tid, når de samme forsøgs­personer udsættes for de samme tests på forskellige tidspunkter, og det kan skyldes ting, der intet har at gøre med behandlingen” (J. Cott i personlig samtale med C. Cavaliere, 23. juni 2006).

Som nævnt har S. lavandulifolia-ekstrakter tidligere vist sig at have en potentiel neurologisk og kognitiv virkning på mennesker. En analyse i HerbalGram for nylig gennemgik essentiel olie og ekstrakt af S. lavandulifolia som potentiel behandling af Alzheimer’s på basis af resultaterne af mange forskellige forsøg med disse salviepræparater.

Sådanne forsøg viser effekten af salvie på faktorer, som man på dette tidspunkt mente havde en for­bindelse til enten symptomerne på Alzheimer eller forebyggelsen af sygdomme, herunder den hæm­mende virkning på acetylcholinesterase, den antioxidante aktivitet, eicosanoid-dannelsen (indgår i betændelsesreaktioner) og bindingen til østrogenreceptorer.

Referencer:
Kennedy DO, 
Scholey AB, Tildesley N, et al. Modulation of mood and cognitive performance following acute administration of Melissa officinalis (lemon balm). Pharmacol Biochm Behav. 2002;72(4):953-964.
Kennedy DO, Wake G, Savelev S, et al. Modulation of mood and cognitive performance following acute administration of single doses of Melissa officinalis (lemon balm) with human CNS nicotinic and muscarinic receptor-binding properties. Neuropsychopharmacol.
2003;28(10):1871-1881.
Tildesley NTJ, Kennedy DO, Perry EK, Ballard C, Savelav S, Wesnes KA, Scholey AB. Salvia lavandulaefolia (Spanish sage) enhances memory in healthy young volunteers. Pharmacol Biochem Behav.
2003;75:669-674.
Tildesley NTJ, Kennedy DO, Perry EK, Ballard C, Wesnes KA, Scholey AB. Cognitive and mood effects of acute administration of Salvia lavandulaefolia (Spanish sage) to healthy young volunteers. Physiol Behav
. 2005;83:669-709.
Houghton P. Activity and constituents of sage relevant to the potential treatment of symptoms of Alzheimer’s disease. HerbalGram. 2004;61:38-53.

Health News 2007

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012