Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Morgenmadsprodukter med fuldkorn kan reducere risikoen for hjertesvigt

Indtagelse af mindst én portion af et morgenmadsprodukt, der indeholder fuldkorn, om dagen kan muligvis reducere mænds risiko for hjertesvigt med 30%, viser resultaterne af en nyligt offentliggjort undersøgelse fra USA. 

Jaws med det hele til grød og brød siden 1971

Undersøgelsen har fulgt flere end 20.000 mænd igennem næsten 20 år, og blandt den gruppe, der indtog syv eller flere portioner morgenmadsprodukter med fuldkorn (ikke raffinerede morgenmads­produkter) om ugen fandt man en signifikant lavere risiko for hjertesvigt i forhold til den gruppe, som ikke spiste denne type morgenmadsprodukter, viser forsøget, som er offentliggjort i Archives of Intern Medicine. 

”Såvidt vi er orienteret, er dette det første forsøg, der prospektivt har undersøgt sammenhængen mellem indtagelse af morgenmadsprodukter og risikoen for hjertesvigt i en stor følgegruppe”, skri­ver undersøgelsens ledere Luc Djoussé og Michael Gaziano fra Brigham and Women’s Hospital and Harvard Medical School. 

Der har været stor interesse for fuldkornsprodukter i løbet af det seneste års tid, specielt i USA, hvor sundhedsmyndighederne tillader, at fødevarer, der indholder mindst 51% fuldkorn efter vægt og har et lavt samlet fedtindhold, samt et lavt indhold af mættede fedtstoffer og kolesterol, er mær­ket med et budskab om, at produktet kan reducere risikoen for hjertesygdomme og visse former for kræft. 

Betegnelsen ’fuldkorn’ anses for at være mere forbrugervenlig end ’fiber’, og derfor er mange pro­ducenter begyndt at anvende ordet ’fuldkorn’ på produkternes emballage, fordi der er større chance for, at det vinder genklang hos forbrugerne for dets sundhedsfremmende egenskaber. 

Sammenhængen mellem indtagelse af morgenmadsprodukter og nye tilfælde af hjertesvigt blandt de 21.376 mænd (med en gennemsnitsalder på 53,7 år), der deltog i Physician’s Health Study I, blev undersøgt ved hjælp af et spørgeskema over, hvor tit deltagerne indtog bestemte fødevarer, og antal­let af tilfælde af hjertesvigt. 

I løbet af opfølgningsperioden på 19,6 år dokumenterede forskerne 1.018 tilfælde af hjertesvigt. Ef­ter justering for konfunderende faktorer som alder, rygning, alkoholindtagelse, indtag af grønsager, brug af multivitamin-præparater, motion og tidligere tilfælde af hjertesygdom kunne forskerne konstatere, at en gennemsnitlig indtagelse på 2-6 portioner morgenmadsprodukter pr. uge gav en 21% lavere risiko for hjertesvigt, mens 7 eller flere portioner gave en 29% lavere risiko – sammen­lignet med de deltagere, som i gennemsnit ikke spiste morgenmadsprodukter. 

Ifølge Djoussé og Gaziano kunne effekten kun iagttages for fuldkornsprodukter – ikke raffinerede morgenmadsprodukter.  

Forskerne mener, at adskillige mekanismer kan være forklaringen på den gavnlige indvirkning på risikoen for hjertesvigt, bl.a. fuldkornenes indhold af kalium, som virker blodtrykssænkende, mens andre stoffer som planteøstrogener kan forbedre blodets fedtindhold. Desuden kan den langsom­me­re fordøjelse eller optagelse af stivelse fra fuldkornene give en større mæthedsfornemmelse, hvilket har en ’sidegevinst’ i form af vægttab, lyder det fra forskerteamet. 

Vore data viser, at øget indtagelse af morgenmadsprodukter med fuldkorn giver lavere risiko for hjertesvigt”, konkluderer forfatterne.  ”Hvis resultaterne kan bekræftes af andre forsøg, kan en øget indtagelse af fuldkorn sammen med andre forebyggende tiltag være med til at reducere risikoen for hjertesvigt”. 

Salget af fuldkornsprodukter er steget i USA, efter at landbrugsministeriets nye, officielle kostråd Dietary Guidelines of American anbefaler fuldkorn som sundhedsfremmende. 

I Europa har man fornylig igangsat Healthgrain Integrated Project. Projektet, som vil komme til at koste 16 mio. euro, skal undersøge virkningen af bioaktive stoffer i hvede og rug, finde nye kilder til ernæringsmæssigt forbedrede kornprodukter samt udvikle metoder til at gøre morgenmads­pro­dukter mere attraktive for forbrugerne. 23/10/2007 

Kilde:L. Djousse, J.M. Gaziano. Breakfast Cereals and Risk of Heart Failure in the Physicians’ Health Study I. Archives of Intern Medicine, bind 167, nr. 19, s. 2080-2085 

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012