Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ingefær kan måske bekæmpe diarré hos spædbørn

Resultaterne fra et foreløbigt dyreforsøg tyder på, at det populære krydderi ingefær har en potentiel indvirkning som et urtetilskud i behandlingen af bakteriefremkaldt diarré. 

Forsøget, der er foretaget af forskere fra China Medical University i Taiwan, tyder på, at hvis virkningen af ingefær kan bekræftes af yderligere forsøg, har man måske fundet en billig og let­tilgængelig måde at behandle bakteriefremkaldt diarré på. 

Diarré er en almindelig lidelse, som er årsag til i gennemsnit 2,4 mio. lægebesøg om året i USA. Børn under fem og ældre kan få alvorlige problemer med helbredet, hvis diarréen fører til væske­mangel. 

Når ingefærprodukter skal være virksomme og prisgunstige

Forskerne satte sig for at undersøge virkningen af ingefær og dets bio-aktive stoffer med hensyn til evnen til at forhindre et giftstof fra E. coli-bakterien (varmepåvirkeligt enterotoxin, LT) i at binde sig til specifikke receptorer i muse-tarme (GM1-receptorer) og dermed udløse en række på hinan­den følgende reaktioner, der fører til diarré. 

I dette forsøg har vi for første gang påvist, at udover at have en opkasthæmmende virkning og dermed være effektiv mod kvalme har ingefær også en diarré-hæmmende virkning ved at blokere bindingen af LTB til GM1”, skrev forfatterne under ledelse af Jaw-Chyun Chen i Journal of Agri­cultural and Food Chemistry. 

Eftersom LT og kolera-toksiner er op til 83% beslægtede med hensyn til aminosyre-sekvens... og på grund af det faktum, at LT kan fremkalde kolera-lignende diarré, tyder vores resultater på, at inge­færekstrakt kan anvendes som urtetilskud til forebyggelse af koleralignende diarré i udviklingslan­dene”, tilføjer de. 

Rhizomerne fra ingefærplanten (Zingiber officinale) er en rig kilde til antioxidanter, herunder gin­geroler, shogaoler, zingeroner og andre keton-afledte stoffer. Man har længe anvendt ingefær som et middel mod kvalme, specielt morgenkvalme i forbindelse med graviditet. 

Forskerne anvendte laboratoriemus til at påvise, at ingefærekstraktet var effektivt til at blokere for giftstoffet fra E. coli-bakterier. Man identificerede stoffet zingeron som det biologisk aktive stof, der efter al sandsynlighed fremkaldte virkningen. 

”I dette forsøg påviste vi, at ingefær – et ganske almindeligt krydderi og ingrediens i madlavningen – var effektivt til at hæmme koleralignende diarré hos mus, fordi det forhindrer interaktionen mel­lem giftstoffet og receptorerne. Ved hjælp af søgning ud fra biologisk aktivitet blandt indholdsstof­ferne i ingefær fandt vi frem til, at zingeron sandsynligvis er det stof, der giver ingefær dets diarré­hæmmende virkning”, lyder det fra forskerne. 

”De amerikanske sundhedsmyndigheder har givet ingefær GRAS-status (Generally Recognized as Safe – generelt anset for at være sikkert til indtagelse), og de tyske Commision E-monografer skriver, at ingefær ikke har kendte bivirkninger, og at man heller ikke kender til interaktion med nogen form for medicin. Derfor tyder vore iagttagelser på, at ingefær er en effektiv kandidat, når det gælder behandling af diarré”, konkluderer forfatterne. 

Ifølge forskerne er der behov for yderligere forsøg for at fastsætte den effektive dosis og undersøge, om ingefær er sikkert til spædbørn, som måske kan opleve uventede bivirkninger ved høje doser. 

Kilde:
Ginger and Its Bioactive Component Inhibit Enterotoxigenic Escherichia coli Heat-Labile Enterotoxin-Induced Diarrhea in Mice. Journal of Agricultural and Food Chemistry. Offentliggjort online forud for trykning, doi: 10.1021/jf071460f  

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012