Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

10 vigtige ting i livet, der giver livskvalitet og tryghed

1. Træk vejret helt igennem
2. Drik vand
3. Sov roligt
4. Spis næringsrigt
5. Vær aktiv
6. Giv og modtag kærlighed
7. Tilgiv
8. Udvis taknemmelighed
9. Vær tolerant
10. Få et tilhørsforhold til Gud og Jesus Kristus

1. Træk vejret helt igennem
Luft er hjørnestenen i livet. Hvert eneste øjeblik hver eneste dag udveksler din krop kuldioxid med ilt for at holde hver eneste celle i kroppen i live og funktionsdygtig. En rigelig tilførsel af ilt kan væ­re forskellen mellem at føle sig træt og stresset eller ungdommelig og fokuseret. Tag mindst fem dybe indåndinger – helt ned i maven – flere gange om dagen. 

Hemmligheden bag at få ilt nok er at trække vejret dybt. Følg disse simple retningslinier for at få mest muligt ud af din vejrtrækning. 

Tag 8-10 dybe vejrtrækninger efter hinanden. Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden.

Check, at din mave udvides og svinder ved hver vejrtrækning.

Gennemfør din vejrtrækningsrutine mindst fem gange dagligt – og vælg nogle tidspunkter, hvor du føler dig stresset eller træt, og du vil med det samme føle, at du får ny energi.

2. Drik vand
Vand er nødvendigt for alt, hvad din krop gør. Faktisk består du af mere end 70% vand! Optagelsen af næringsstoffer, dit blodomløb, åndedrættet, udskillelsen af affaldsstoffer og din evne til at se og høre kræver, at du får en tilstrækkelig tilførsel af rent vand. Din krop kan ikke effektivt lagre det vand, du drikker, så du skal drikke mindst otte glas vand om dagen. 

Først skal du finde ud af, hvor meget vand din krop egentlig har brug for. For at regne det ud skal du gange din vægt med 0,04 og gange resultatet med 2. Det tal, du kommer frem til, er det minimale antal glas à 2,25 ml vand, din krop har brug for for at kunne fungere normalt.

3. Sov roligt
Det eneste tidspunkt, din krop kan reparere sig selv og genoprette balancen i dine organer, er, når du sover. Mangel på søvn giver celleskader og nedsætter kroppens produktion af de enzymer og hor­moner, kroppen har brug for til at holde cellerne sunde og raske og forebygge for tidlig aldring.  

Søvnen har også en stor indvirkning på dit mentale helbred – den letter stress og sætter dig bedre i stand til at klare de op- og nedture, der følger med det at leve. Forsøg at få otte timers søvn hver nat. 

Check dit soveværelse – svar på disse enkle spørgsmål for at se, om dit soveværelse er en hjælp til eller en hindring for, at du får en god nats søvn: 

Har du brug for en form for mørkelægningsgardiner, så du undgår at blive vækket af det første morgenlys?

Kan du minimere støjen fra andre værelser eller udefra – f.eks. ved hjælp af bedre isolering eller ved at møblere om?

Har du en madras og en pude, der fremmer en god søvn – eller trænger du til at få den ene eller begge dele skiftet?

Føler du dig rolig og afslappet, når du er i dit soveværelse, eller skal der ændres noget, så du bedre kan slappe af?

Bruger du soveværelset til andet end afslapning og hvile – måske skulle du overveje at flytte din computer, dit tv eller andre forstyrrende elementer?

4. Spis næringsrigt
Maden har en stor indvirkning på din krop. Hver dag afgør den mad, du spiser, i stor udstrækning hvordan du har det, og hvordan din krop fungerer. En velafbalanceret kost, der indeholder mange rå fødevarer, kombineret med kosttilskud af god kvalitet, der opfylder netop DINE behov, giver dig den energi, du har brug for, og styrken til at bekæmpe de sygdomme, der ellers kan true en sund fremtid.  

Nogle gange kan det godt føles, som om det er svært at spise rigtigt – men det er det faktisk ikke. Tag en tallerken, og følg disse trin til en velafbalanceret kost: 

Se på tallerkenen – du skal kun fylde den midterste del (den uden mønster…)Del tallerkenen i to, og fyld den ene halvdel med frisk frugt og grønt

Del den anden halvdel i to lige store dele, og læg magert kød eller fisk i den ene del og kulhydrater med højt fiberindhold i den anden.

Nu har du et godt sammensat måltid!

5. Vær aktiv
Din krop er skabt til at bevæge sig – og bevæge sig ofte. Aktivitet sætter kredsløbet i vejret og leve­rer ilt, næringsstoffer og vand til cellerne i et hastigere tempo. Dit lymfesystem kræver aktivitet for at kunne skaffe kroppen af med skadelige giftstoffer.  

Aktivitet sætter også hjernen i sving, så der udskilles sundhedsfremmende hormoner og enzymer, som får humøret til at stige – samtidig med, at de giver dit immunforsvar et skub i den rigtige ret­ning. En lille investering i daglig, moderat aktivitet giver dig mulighed for at høste fantastiske for­dele for dit helbred. 

Sæt dig det mål, at du vil gå mere hver dag. Blot 10 minutter hver dag har en positiv indvirkning på dit helbred. 

Parkér så langt fra døren som muligt.

Gå en tur i stedet for at holde kaffepause.

Tag trapperne i stedet for elevatoren.

Prioritér gåture frem for fjernsyn eller andre stillesiddende aktiviteter.

6. Giv og modtag kærlighed
Når du giver og modtager kærlighed – frit og i rigelige mængder – vil du få meningsfyldte, livs­lange relationer til andre mennesker og glade minder, som giver dig glæde i gode tider og styrke og fred i svære stunder. 

7. Tilgiv
Ved at tilgive dig selv og andre for tidligere og nye fejl – uanset om de er reelle, eller det er noget, du forestiller dig – gør du dig fri af negativitet og skyld. Og det vil styrke både dig og dem, du hol­der af. Hver dag før du går i seng, bør du helt bevidst tilgive alle, der har fornærmet dig eller gjort dig ondt.

8. Udvis taknemmelighed
Dybtfølt taknemmelighed vil løfte og inspirere dig. Når du anerkender og sætter pris på alle de gode ting, du har, vil du være i stand til at finde og udtrykke ægte glæde. 

Ved ganske enkelt at sætte dig ned og notere alle de mennesker, ting og dejlige hændelser, som du er taknemmelig for, kan du ændre dit liv. Lav en ”taknemmelighedsdagbog” og gør det til en vane at skrive noget i den hver dag.

9. Vær tolerant
Når du udvikler evnen til at se og acceptere de ting i livet, som du ikke ændre på, og samtidig stræ­ber efter at ændre de ting, du kan, når du kan, så vil du finde vedvarende fred og håb.

Sæt dig det mål, at du vil fokusere på ændringer i dig selv og andre – lad være med at dvæle ved eller påpege fejl og mangler hos dig selv eller andre. Husk at fejre selv små success’er hos dem, du holder af.

10. Få et forhold til Gud
Du får et forhold til Gud på samme måde, som du får et forhold til mennesker omkring dig – ved at dele og lytte. Ved at bede en enkel bøn hver dag vil du føle et velvære, som du ikke kan opnå på anden vis. 

Brug mindst 15 minutter hver dag på bøn, meditation og inspirerende læsning. Gør dette til et tids­punkt på dagen, hvor du koncentrerer dig om de livsområder, hvor du har mest brug for hjælp fra Gud. Søg Guds støtte og vejledning hver dag i både Det Gamle og Nye Testamente, så får du nøglen til meningen med livet helt ind i evigheden. 

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012