Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Videnskaben vil skabe grise-mennesker

Bioteknologisk bedrift giver håb om frem­bringelse af grise med organer, der kan transplanteres til mennesker. 

”Vi er forskningsmæssigt langt bagud i forhold til udlandet, og desuden har det hidtil ikke været muligt for såkaldt nationale transgene svinegruppe at få be­vilget de nødvendige mid­ler”, siger siger professor Torben Greve, Landbohøjskolen. 

Verdens første klonede grise har set dagens lys. De fem små, fuldstændigt identiske individer, er frembragt af det skotske firma PPL, der også stod for det første voksen­klonede får, Dolly. Klonings­teknikken er omtrent den samme som ved Dolly. Og der er i sandhed tale om noget af en bedrift, mener den danske forsker. 

”Det er langt, langt svære­re at klone grise end f eks. får og køer. Der er reelle artsforskelle, som gør, at net­op kloning af grise er særde­les kompliceret. Så det er flot, at det er lykkedes”, siger professor Torben Greve. 

De fem små grise Millie, Christa, Alexis, Carrel og Dotcom kom til verden 5. marts. Bedriften blev udført af PPLs amerikanske forske­re i Blacksburg, Virginia, et sted, der under hensyn til den skarpe konkurrence på området har været holdt hemmeligt. Der er nemlig be­tydelige forretningsmæssige interesser på spil. Således er det amerikanske firma Infigen Inc. gået i partnerskab med Imutran – et datterselskab af den schweiziske m­dicinalgigant Novartis – netop med henblik at udvikle klonede grise, hvis organer kan bruges til at transplan­tere til syge mennesker.

Men Infigen Inc., som skabte verdens første klone­de kalv, Gene, måtte altså se PPL Therapeutics løbe med laurbærrene. Ved nyheden røg PPLs aktier øjeblikkeligt i vejret med 19 pct., og det Edinburghbaserede selskab skønnes i dag at have en vær­di af ca. 1 milliard danske kroner.

”Dette her åbner døren til at skabe genetisk manipule­rede grise, hvis organer og celler med held kan trans­planteres ind mennesker. Og det er inden for en over­skuelig fremtid den eneste mulige løsning på den verdensomspændende krise – manglen på organer”, siger PPLs administrerende direktør, Ron James, til Reu­ter. 

lkke uproblematisk
Grisen anses for det eneste dyr, hvis organer har så stor vævslighed med mennesker og så passende størrelse, at de kan bringes til at fungere i en menneskelig krop. Klo­ningen er første skridt på vej­en, fordi den muliggør en fuldstændig ensartet repro­duktion af dyr med de nødvendige genetiske egenska­ber, og fordi den gør det mu­ligt at skabe tilstrækkehgt mange dyr på kort tid. Men det er ikke en uproblematisk proces, siger professor Tor­ben Greve.

”Svinesæg er i sig selv me­get vanskelige at håndtere for forskerne, og når de skal benyttes til at klone, bliver det endnu sværere. Dertil kommer, at svineæg ikke ba­re, som æg fra får og kør, kan fryses ned. For at gøre en enkelt gris drægtig skal forskerne som minimum overføre 20-25 klonede æg til grisen, og det er et praktisk perspektiv, der vanskeliggør processen”, siger Torben Greve.

Satset alt på kloning
Ifølge Torben Greve har PPL Therapeutics satset helt og fuldt på at blive de første, der kloner grise. Selskabet har således stort set afviklet de­res kvæg-kloningsaktivitet, fyret en række medarbejdere og neddroslet andre dele af forskningen. Alt sammen for at satse på grisekloning.Men hvis griseorganer skal have den mindste chance for at kunne sættes ind i et men­neske, skal de- pågældende grise have tilført menneskeli­ge gener – egenskaber, der gør dem anvendelige for os. PPLs forskningsdirektør Alan Colman fastslår imid­lertid over for Reuter, at sel­skabet har ekspertisen til at blive de første til at produ­cere transgene grise, der mangler genet alfa 1-3 gal transferase. Et gen, der i dag umuliggør transplantation af griseorganer til menne­sker. 

Risiko for afstødning
”Dette gen ligger på overfla­den af alle griseceller og vil altid betyde akut afstødning af et griseorgan inde i et menneske. Vi taler om en proces på få minutter. Kan man fjerne dette gen fra gri­sens celler, vil organerne for­mentlig kunne bruges til transplantation. Men selv om man undgår akut afstødning, vil griseorganer i et menneske altid bevirke en kronisk afstodningsproces”, siger Torben Greve.Ifølge Torben Greve vil den seneste udvikling mulig­vis betyde, at de danske drømme om frembringelse af transgene grise til organpro­duktion på en gård i Vest­jylland må briste. 

Transplantation fra gris til menneske
Med de fem klonede grislinger er muligheden for transplantation af griseorganer til mennesker rykket nærmere. Organer fra grise foretrækkes fordi: - Grisens anatomi er tæt på menneskets- Grise ergenerelt mere sunde end de fleste primater - Grise er nemme at opdrætte  Organer fra grise indebserer en risiko fordi:- Viruser som er harmløse hos grise, kunne vise sig at være fatale for mennesker 

Eksisterende transplantationer
Transplantationer fra grise opdrættet i et sterilt miljø. Det væv der er transplanteret til mennesker for at bekæmpe sygdomme, er:

Hud
Ø-celler fra bugspytkirtlen
Hjerteklapper
Hjernevæv fra fostre 

Fremtidige transplantationer
Transplantationer fra genetisk manipulerede grise som bærer menneskelige gener, der kan narre kroppens immunforsvar til at acceptere grisens væv.
Hele levende organer fra grise vil kunne transplanteres til mennesker:

Bugspytkirtler
Hjerter
Levere
Nyrer

Fremtidsskøn, hvis griseorganer bliver tilgængelige
Skønnede tal for antallet af transplantationer i verden såfremt organer fra grise viser sig anvendelige: 

Hjerter 1996: 3.200, 2010: 110.000 
Nyrer 1996: 37.000, 2010: 300.000 

Kilder:
PPL Therapeutics, U.S. Food and Drug Administration, KRT
 

Polfocus 10.03.2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012