Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Marietidsel kan måske beskytte mod leverkræft

Et laboratorieforsøg fra University of California, Irvine, tyder på, at sili­binin, et flavanon-stof i marietidsel, kan måske standse væksten i og spredningen af leverkræft.

Reagensglasforsøget udsatte menneskelige leverkræftceller for forskellige doser af silibinin og vi­ste, at marietidsel-stoffet kunne hæmme spredningen af cellerne og fremme programmeret celledød (apoptose). Det bør understreges, at de nye forskningsresultater, som er blevet offentliggjort i World Journal of Gastroenterology, ikke brugte kosttilskud af marietidsel, men ren silibinin, som er det aktive stof i marietidsel.

Leverkræft ligger på sjettepladsen over de oftest diagnosticerede kræftsygdomme i verden og på tredjepladsen over kræftsygdomme med dødelig udgang, viser tal fra Cancer Research UK. På trods af disse tal er kræftformen relativt sjælden med 18.500 nye tilfælde i USA om året og ca. 3.000 i Storbritannien. De fleste tilfælde ses i Østen og det sydøstlige Asien, specielt Kina, og dette har ansporet forskerne til at kigge på virkningen af probiotiske tilskud på sygdommens markører.

Ke-Qin Hu og hans forskerteam har testet doser af silibinin på 10-240 mmol/l på de menneskelige leverkræftcellerarter HuH7, HepG2, Hep3B og PLC/PRF/5.

Resultaterne viser en dosisafhængig reaktion på doser over 180 mmol/l og en IC50-værd – et mål for den koncentration, hvor mindre end 50% af cellevæksten blev hæmmet – på 240 mmol/l.

Et yderligere forsøg var begrænset til kun at omfatte HuH7-cellearten, ”fordi HuH7 er en af de mest anvendte menneskelige HCC (hepato-cellulær carcinom)-arter”, skriver forskerne.

Et mekanistisk forsøg tyder på, at marietidselstoffet har en sammenhæng med en stigning i histon-acetyleringen – proces, som har vist sig at have en indvirkning på celleformering, differentie­ring og regulering af cellecyklus. Og målinger af apoptosen viser da også, at silibinin øgede den program­merede celledød i kræftceller med en faktor ni ved en dosis på 240 mmol/l.

Ifølge Hu og hans kolleger er der behov for yderligere forskning for fuldt at kunne belyse mekanis­men. Man ved heller ikke, om den dosis, der er nødvendig for at give den kræfthæmmende virk­ning, kan opnås ved hjælp af marietidseltilskud.

”Vores resultater viser ikke blot silibinins kræfthæmmende mekanisme, men viser også, at der er behov for at lede efter nye stoffer til HCC-kræfthæmning”, konkluderer forskerne.

Marietidsel (silybum marianum) er længe blevet anvendt som fødevare i Europa. De unge blade bruges i salater, stilken spises som asparges, og hovederne koges som artiskokker. Ifølge Manitoba Agriculture, Food and Rural Initiatives i Canada ligger marietidsel på en 12. plads på listen over de mest solgte kosttilskud på det amerikanske marked med et samlet salg på over 3 mio. dollars i 1997.

Silibinin er tidligere sat i forbindelse med en lignende indvirkning mod vækst i lungekræftsvulster. 

Kilder:
J.J. Lah, W. Cui, K.Q. Hu: Effects and mechanisms of silibinin on human hepatoma cell lines. World Journal of Gastroenterology, bind 13, udgave 40, s. 5299-5305.Journal of the National Cancer Institute, bind 98, s. 846-85. 

 

Læs også:
Marietidsel
Marietidsel – levervirksom droge
Cardulon i leverterapien
Leverstyrkende droger
Phytoterapi: Echinacea, hvidløg, ingefær, ginkgo biloba, lobelia, marietidsel, neemtræ
Levervirksomme droger
Kræft: spis rigtigt, så undgår du kræft
Urter og krydderier L-M-N
Cardulon - mere info

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012