Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Co-enzym Q10

Generelle funktioner
Gruppen af ubiquinoner findes stort set overalt i den levende natur. Længden af sidekæden kan vari­ere med arten. Hos mennesker finder man fortrinsvis et ubiquinon med en sidekæde på 10 enheder – kaldet co-enzym Q10 (Q10). Q10 er et vitaminlignende stof, som i struktur ligner E- og K-vitamin, men som har anderledes og ganske unikke funktioner i kroppen.

Super Q10 - når Q10 skal være virsom, praktisk og prisgunstig - 2 kapsler daglig øger sundhed og velbefindende

Q10 er et essentielt stof i mitochondrierne, hvor det spiller en nøglerolle for åndedrættet. Fra Q10 flyder elektroner over cytochromer til molekylært ilt – en aktivitet, som er afgørende for produktio­nen af ATP. Med kædens elektrontransportsystem danner kroppen den nødvendige energi. Derfor findes de største mængder i de organer, der har det højeste stofskifte, dvs. lever, hjerte og nyrer.

Desuden fungerer Q10 som en kraftig antioxidant i cellernes lipidfase. Q10 har i sig selv en lipid natur og er derfor koncentreret i de lipofile sub-cellestrukturer, f.eks. membranerne. Her menes stoffet at have membran-stabiliserende egenskaber i og med, at det kan modgå frie radikaler.

Mangeltilstande
En rask menneskekrop er i stand til at danne tilstrækkelige mængder af Q10, men under visse for­hold og ved visse sygdomme har man påvist Q10-mangel. Q10 dannes med tyrosin, methionin og acetyl-co-enzym A som grundstene. Forskellige B-vitaminer fungerer som katalysatorer under syn­tesen.

Mangel på et eller flere af disse næringsstoffer kan give mangel på Q10. Acetyl-co-enzym A-stien fortsætter ikke blot til co-enzym Q10, men også til dannelsen af kolesterol, så de deler i en vis ud­strækning biosyntetisk sti.

Det er påvist, at evnen til at danne Q10 falder med alderen. Man ved dog ikke, hvorfor dette sker, men det kan måske skyldes aldersbetinget faldende dannelse og/eller øget iltning af fedtstoffer.

Desuden reduceres blodets indhold, når HMG-CoA-reduktase-inhibitorer bruges til behandling af et øget kolesteroltal. Denne lave Q10-status kan være særligt farlig for patienter med hjertesvigt – hvilket indikerer, at Q10 bør være et must for mange, om ikke alle, personer, der indtager sådanne kolesterol-sænkende midler.

Mulige anvendelsesområder
Q10 er blevet anvendt i funktionelle fødevarer og tilskud i mange år og af forskellige årsager. Re­sultater fra foreløbige forsøg tyder på, at stoffet måske kan medvirke til at forbedre symptomerne på kongestiv hjertesvigt og måske også beskytte mod myocardie-infarkt.

Sandsynligvis har Q10 primært en gavnlig virkning for personer, som mangler stoffet – men det bør naturligvis ikke anvendes til behandling af hjerte-/karsygdomme uden lægens medvirken.

En anden vigtig funktion ved Q10 er stoffets antioxidante aktivitet i mitochondrierne og cellemem­branerne, som beskyttes mod iltning. Q10 hæmmer desuden den iltning af LDL-kolesterol, som me­nes at spille en betydelig rolle i udviklingen af åreforkalkning.

Q10 siges desuden at have en beskyttende indvirkning på kræftsygdomme og Alzheimer’s, men der findes kun begrænsede data på dette område.

Optagelse
Q10 optages fra tyndtarmen til lymfesystemet, hvorfra stoffet kommer ind i blodbanen. Optagelsen af Q10-tilskud er dårlig. Over 60% af en oral dosis udskilles i afføringen. Desuden afhænger opta­gelsen af Q10 af fødevareindtagelsen og af den mængde fedtstoffer, der findes i maden. Q10-tilskud optages dårligere på tom mave og bedst sammen med fødevarer med et højt fedtindhold.

Dosis
Den effektive dosis menes at ligge på ca. 60-200 mg dagligt. Kroppen lagrer kun langsomt Q10 – det tager ca. 3 uger med daglige doser at nå op på den mak­simale blodkoncentration, som derefter udligner sig ved en fortsat dosering.

Litteratur
PDR for Nutritional Supplements, 1. udgave, Montvale: Medical Economics Company Inc., 2001Pamela Mason: Dietary Supplements, 2. udgave, London: Pharmaceutical Press, 2001
Bayer W. Schmidt K.: Coenzym Q10-Aktueller Erkenntnisstand. Ernährung & Medizin, 17, 138-140, 2002.  

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012