Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ginseng - modstridende undersøgelsesresultater

Der findes undersøgelser, der viser fordelen ved at tage ginseng som middel til at øge den fysiske formåen – og der findes undersøgelser, der viser det modsatte. Et dobbeltblind, placebo-kontrolleret forsøg omfattede 36 mænd, som fik enten 200 eller 400 mg kapsler med koreansk ginseng eller placebo i otte uger. Denne dosis svarer til 1-2 g ren Panax ginseng-rod. Fysiske tests blev udført før og efter forsøget. Ginseng havde ingen indvirkning på iltforbrug, puls og grad af udmattelse. Her var der ikke konstateret blodtryksforhøjelse, men der er rapporteret om både blodtryksforhøjelse, nervøsitet og søvnløshed i nogle tilfælde, hvor personerne har taget store mængde ginseng over længere perioder. 
(Journal of the American Dietetic Association 1997; 97:1110-1115). 

1960 opdagede og isolerede professor Shoji Shibata ved Tokyos universitet de aktive substanser i Ginseng, som han kaldte ”ginsenosider”, og klassificerede dem som adaptogener, dvs. stoffer, der øger hjernens og binyrernes aktivitet. Adaptogenerne har forskernes interesse, fordi de har vist sig at styrke organismens modstandskraft over for stress. Opdagelsen of forskellige stoffers adaptogenvirkning er ny i vestlig medicin og en milepæl i moderne terapi. Ginseng placerer sig som et naturligt og fuldstændigt uskadeligt adaptogen og dermed som en virksom anti-stress faktor. Det er nu et videnskabeligt faktum, at Ginseng er et tonikum, et sikkert styrkemiddel. Den russiske forsker dr. I. I. Brekhman, som siden 1950'erne har arbejdet med Ginseng, siger: ”Ginsengrod har en lignende energigivende virkning som de almindelige stimulanser, men dens uskadelighed er enestående. Den fjerner træthed og øger individets arbejdsevne og effektivitet”.
(Brekhmann & Dardymov: Ann. Rev. Pharmacol., 9:419, 1969). 

Men forskerne er gået endnu videre og har fundet andre anvendelsesområder for Ginseng. Schweizeren dr. Karl Heinz Ruekert, der som den første normaliserede og standardiserede Ginseng, har udtalt: ”Vi ved nu med sikkerhed, at Ginseng bekæmper stress og alderdomssymptomer”.
(Ruekert: Proceedings af International Symposium af Gerontology, Lugano 1975). 

I England gennemførte man en dobbeltblind, placebo-kontrolleret overkrydsningsundersøgelse blandt sygeplejersker på skiftehold. Dr. Stephen Fulder og hans kolleger undersøgte britiske sygeplejersker på nattevagt på et hospital i London igennem en længere periode. 12 sygeplejersker af begge køn fik 3 sammenhængende dage for en nattevagt kapsler med enten koreansk, hvid ginseng (1.200 mg) eller et placebo i et dobbeltblind forsøg. De sygeplejersker, der fik ginseng, følte sig mere klare i hovedet og rolige i arbejdstiden og klarede sig desuden bedre, når man testede deres hurtighed og koordinationsevne
(Proceedings of the International Ginseng Symp., Ginseng Research Institute, 1974: 81-85). 

I et dobbeltblind, placebo- kontrolleret forsøg med 50 mandlige idrætslærere gav man hhv. koreansk ginseng-ekstrakt kombineret med vitaminer og mineraler eller et placebopræparat. Ginseng forbedrede den totale ydeevne og det maksimale iltoptag betydeligt i forhold til den gruppe, der fik placebo. Ginseng-tilskuddet medførte også et betydeligt lavere iltforbrug og puls under gennemførelsen af forskellige fysiske tests. Ginsengens virkning var mest udtalt blandt de personer, som var i dårligst form
(Clin Ther. 1991; 13: 337-347).

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012