Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Dyrlægen klogere end lægen

Af Dagmar Andreasen 

DET HAR ALTID været uforståeligt for mig, at læ­ger sjældent er interesseret i, hvad folk spiser. Nu er jeg så gammel, at jeg kan huske dr. med. Mikkel Hindhede. Ham stod der megen blæst om i min barndom. Et af hans budskaber lød: 'Spis kornet selv i stedet for at lade det gå gennem grise­ne først.' Det var naturligvis ikke velkommen tale i et land, hvis største eksportar­tikel dengang var land­brugsprodukter – ikke mindst grise. Han blev kendt ud over landets grænser for sin­forskning, og, resultaterne gik ud på, at kosten generelt var for rig på kød og fedt.  

DA MIKKEL HINDHEDE var væk, var der ingen til at protestere mod, at dansk landbrug forsøgte at få danskerne tit at spise det stribe­de flæsk og det afskærings­fedt, slagterierne havde til­overs, når udlandet havde fået det, de ville købe. For­søget blev gjort under det slogan, som mange vil kun­ne huske; 'gris på gaflen'. Alle opskrifter gik på bru­gen af stribet flæsk.Jeg tror, det blev dyrt, at vi forsøgte at spise os ud af et landbrugsproblem. Der var en læge, der skrev i avisen, at selvmord med kniv og gaffel var blevet den hyppigste dødsårsag. Det blev ikke taget alvorligt.

DET VAR NETOP i de år, at min barndoms frygtede sygdomme: tuberkulose, lungebetændelse og borne lammelse trådte i baggrunden, mens hjerte-kar-sygdomme tog til. I dag er det 'livsstilssygdommene', der plager folk. Vi spiser alt for fedt, men også for sødt og for raffineret, og vi drikker for meget alkohol. Nu 70 år efter Mikkel Hindhede, sender Levnedsmiddelstyrelsen hans budskab ud, og madpyramiden siger det samme. Men stadig kan man opleve læger, der optræder med påstanden om, at intet er bevist. Der er heller ikke forsket meget i rigtig ernæring siden Hindhedes dage – i hvert fald ikke inden for humanmedicin. Derimod ved dyrlæger en hel del om husdyrs ernæring. Alle ved at det ikke er ligegyldigt, hvordan husdyr fodres. 

ET ANDET OMRÅDE, hvor lægerne ikke har villet lytte til dyrlægernes erfaringer, er på hele mineralområdet. Der er ingen landmænd, der ikke giver deres husdyr mineraltilskud, men fra offentligt hold lyder det altid: Bare man spiser varieret, får man mineraler nok. Der er to forhold, der i denne forbindelse glemmes: Vore næringsmidler dyrkes ikke længere under hensigtsmæssige forhold. I hvert fald dyrkes tomater, salat og salatagurker oftest i noget, der ligner stenuld, og vandes med en næringsvæske, der skal frembringe store kønne produkter i en fart. Ingen spørger om disse produkters indhold af mikronæringsstoffer. Personligt tror jeg heller ikke, at det gavner produkternes kvalitet, at der kører en giftsprøjte flere gange i vækstperioden: Planter er levende væsener, der mister deres æteriske felt og bliver stressede, når de får chok. Det er der gjort mange forsøg med. I den retning er bogen 'Planternes Hemmelige Liv' god at få forstand af. 

DESUDEN ER VI ikke alle lige gode til at optage mine­raler, og vi forbruger ikke lige mange. Jeg har selv gjort erfaringer med mineralmangel. Engang i 1977 var jeg til tandlæge. Efter undersøgelsen af tænderne, spurgte tandlægen, hvordan jeg i grunden havde det.Jeg syntes, det var et mærkeligt spørgsmål fra tandlsege, men da han fastholdt, at han gerne ville vide det, fik han en beskrivelse. Jeg led meget af træthed. Når klokken var 9.30, syntes jeg, kræfterne var opbrugt, og om aftenen var jeg helt kokset ud. Jeg kunne hverken gå i byen, læse eller se TV. Jeg tænkte, det var et aldersfænomen, og overvejede at trække mig ud af erhvervslivet.- Ja, jeg tænkte det nok, svarede tandlægen, jeg kan se på dit tandkød, at du mangler noget, men jeg kan ikke se, hvad det er, det kan måske være B12. Det var det ikke. 

DET VAR EN LIDT modvillig læge, der fik analysen foretaget. Han var ikke indstillet på at forske mere i, hvad jeg manglede.

Jeg ville ikke give op og fik mig spurgt frem tit en læge på Amager, dr. Bonde, der sender blodprøver til Tyskland for at få bestemt mineralindholdet led en spektralanalyse. Det prøvede jeg, og dr. Bonde kunne godt forstå min træthed, da analyserne kom tilbage:

Jeg havde mineralmangel. I to år var jeg under mineralterapi, helbredet vendte tilbage til det normale, og jeg holdt op med terapien. Men i 1982 følte jeg trang til kontrolanalyse, og da var den gal igen – helt ekstrem mangel på zink, Jeg har altid bedt om og fået bemærkningerne tit analysen, og zinkmangel kunne være tegn på en begyndende kræft. Kræftceller har vi jo alle i os, spørgsmålet er, om immunsystemet kan holde dem nede. Et velfungerende immunsystem er det bedste forsvar mod kræftceller, men zinkmangel svækker immunsystemet. Siden har jeg årligt set analyseret mit blod, og det er aldrig lykkedes at få zinkindholdet op på tilnærmelsesvis normal.  

ALT DET KUNNE VÆRE uinteressant, hvis ikke hele den officielle lægeverden i Danmark ignorerer mineralmangel som årsag tit sygdomme. Det er såmænd ikke få danske læger, der har brugt-tid på at forklare mig, at det var fup og fiduser, jeg var udsat for, og at jeg gav penge ud for ingenting. Jeg troede ikke på dem, Jeg forlængede min erhvervsperiode med ni år og har derudover haft det godt.Først da bogen 'Vitaminer Og Mineraler' af Matti Tolonen, læge og docent led Helsingfors Universitet, udkom på dansk, var der en klar og tydelig redegørelse for, hvad zinkmangel kan føre til. Jeg fik opbakning. Han skriver direkte i bogen, at mineralforskningen i Danmark er helt bagud. Der er dog nu startet en mineralforskning i Odense, men det tager sikkert år og dag, før befolkningen får glæde af den. 

MINERALER ER I DAG tilgængelige, men det er et problem, at læger sjældent er opmærksomme på mineralmangel som årsag tit sygdomme. Bliver man selv opmærksom på det, så ved man ikke, hvilke mineraler man mangler, da der normalt ikke foretages mineralanalyser her i landet. Man kan så gå til alternative behandlere som biopater og kinesiologer, der kan teste, hvad man mangler, og det er der mange, der gør. Der er for, mig ingen tvivl om, at den service hører hjemme i det autoriserede system, og det ville være en forebyggende indsats, der ville lønne sig. 

Læs mere i Dagmar Andreasens bog ”Der er mere mellem himmel og jord”, udgivet af Politikens Forlag.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012