Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sarsaparille the (Smilax officinalis)

Rødderne af sarsaparille giver smag til forskellige drikke. I Amazonien er der et styrkende tonikum, der bruges ved hudlidelser.

I de senere år er sarsaparille blevet udråbt til et seksuelt foryngelsesmiddel til mænd, idet det hævdes, at den indeholder testosteron. Desuden er planten blevet anvendt som erstatning for anaboliske steroider i naturlige body-builder-produkter.

Sarsaparille er en tornet, træagtig vinranke, som kan blive op til 50 cm lang med parvist voksende slyngtråde, der gør det muligt for planten at klatre opad (og ofte højt op i trætoppene i regnskoven). Planten har små blomster og sorte, blå eller røde, bærlignende frugter, som fugle er meget interesse­rede i.

Smilax tilhører liljefamilien, er hjemmehørende i de tropiske og tempererede dele af verden og om­fatter ca. 350 arter på verdensplan. Den vokser i Sydamerika, Jamaica, Caribien, Mexico, Honduras og de vestindiske øer. Navnet sarsaparille eller zarzaparille stammer fra det spanske ord zarza (tornekrat eller busk), parra (vinranke) og illa (lille) – en lille, tornet vinranke.

Sarsaparille blev eksporteret til Europa før 1530. I 1600-tallets Europa blev sarsaparille anvendt til behandling af syfilis og gigt. Det var den officielle behandlingsform for syfilis i den amerikanske farmakopé fra 1850.

Planten blev ofte anvendt som ingrediens i patentmedicin med påstået ’mirakelvirkning’ i den sidste halvdel af det 19. århundrede i USA, og sarsaparille-produkter blev fremhævet som blodrensende vanddrivende tonikum, som et middel til at fremkalde sved og en uendelig lang række af andre – temmelig vidtløftige – formål.

I de senere år er sarsaparille blevet udråbt til et seksuelt foryngelsesmiddel til mænd, idet det hæv­des, at den indeholder testosteron. Desuden er planten blevet anvendt som erstatning for anaboliske steroider i naturlige body-builder-produkter.

Sarsaparille blev introduceret i Europa som medicin i 1500-tallet som et af indianernes foretrukne midler. Europæiske læger anså sarsaparille-rod for at være helbredende, styrkende, blodrensende, vanddrivende og sveddrivende.  

En Smilax-rod fra Mexico holdt sit indtog i den europæiske medicin i 1536, hvor den blev ganske populær som en kur mod syfilis og gigt. Derefter har Smilax haft en lang historie med anvendelse mod syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme verden over. Dens ry som blodrensende gjorde, at den i den amerikanske farmakopé fra 1820 til 1910var registreret som en officiel urt til behand­ling af syfilis.

Fra 1500-tallet og op til vore dage er sarsaparille blevet anvendt som blodrenser og som et generelt styrkende tonikum – og desuden verden over til behandling af podagra, syfilis, gonorré, gigt, sår, kønssygdomme, ledegigt, feber, hoste, lymfekirteltuberkulose, forhøjet blodtryk, fordøjelsesproble­mer, psoriasis, hudsygdomme og kræft.

Sarsaparille styrker hele kroppen – specielt for den patient, der er ved at komme sig oven på en syg­dom. Sarsaparille-rod er rent faktisk i stand til at angribe mikrobiale stoffer i blodstrømmen og neu­tralisere dem.

Planten anvendes mod hoste, forhøjet blodtryk, lungehindebetændelse, sår, dårlige øjne og generel utilpashed, som vanddrivende og helbredende middel og – vigtigst af alt – et middel til generel styr­kelse af modstandskraften.  

Sarsaparille er blevet anvendt effektivt som vind-, sved- og vanddrivende samt styrkende middel. Sarsaparille-rod siges at være godt mod podagra, gigt, forkølelse, feber og katar samt for at modvir­ke luftdannelse i tarmsystemet. Sarsaparille-te er desuden blevet anvendt udvortes mod hudproble­mer, lymfekirteltuberkulose, ringorm og udslæt.

Generelt klassificeres sarsaparille som ”blodrensende”, og man anvendte den tidligere som et styr­kende middel om foråret.

Forskning
Klinisk forskning har vurderet den traditionelle brug af sarsaparille til hudlidelser som psoriasis, eksem, acne og spedalskhed. I 1942 fandt man frem til, at urten i høj grad er i stand til at forbedre patientes tilstand ved psoriasis. New England Journal of Medicine beskrev resultaterne af et klinisk forsøg med 92 patienter, hvor 62% kunne iagttage en forbedring af deres psoriasis-sår, og sårene forsvandt helt hos 18% af patienterne.   

Man har konstateret, at psoriasis-patienter har et højt blodindhold af endotoksiner i blodstrømmen (endotoksiner er dele af cellevæggen i normale mavesæksbakterier). Sarsaponin, en af sarsaparilles vigtigste steroider, har vist sig at kunne binde sig til disse endotoksiner og fjerne dem – og dermed lindre psoriasis.

Denne endotoksin-bindende aktivitet er formentlig årsagen til, at urten i århundreder har haft et ry som ”blodrenser”. Andre lidelser, der er forbundet med et højt endotoksin-niveau, er eksem, lede­gigt og blødende tyktarm.

Sarsaparilles evne til at behandle spedalskhed er dokumenteret i et klinisk forsøg fra 1959. Til be­handling acne hos voksne, forårsaget af for højt androgen-niveau, er brugen af sarsaparille under­støttet af en del forsøgsresultater.  

Enkelte forsøg foretaget i 1930’erne og 1940’erne har vist, at sarsaparille er vanddrivende, betæn­delseshæmmende og leverbeskyttende. Desuden har forsøg vist, at urten også er gavnlig mod eksem og psoriasis.

Sarsaparille indeholder plantesteroider, men ikke noget, der ligner testosteron, da kroppen ikke kan omdanne plantesteroider til anaboliske steroider eller menneskelige hormoner. Den samlede mæng­de videnskabelige beviser – hvor begrænset den end er – viser, at sarsaparille er bedre til at fore en tegnebog end til at danne muskelvæv…

Sarsaparille-ekstrakt er godkendt som en smagsingrediens i fødevarer i USA.

Selvom man i Tysk­land traditionelt har brugt urten til at behandle hudsygdomme, herunder psoria­sis, samt gigt og nyresygdomme, er det ikke tilladt at anprise urten, fordi virkningerne ikke er vi­denskabeligt underbygget.   

Efter 500 års brug i den vestlige verden venter sarsaparille stadig på, at der bliver udført velstruktu­rerede forsøg.

Virkninger
Nogle af de betændelseshæmmende virkninger, der tilskrives sarsaparille, gjorde urten anvendelig inden for den tidlige medicin til behandling af ledegigt og følgesygdomme. I mindst ét relativt nyt forsøg blev eksperimentelt påført betændelse blokeret hos en ud af fire laboratorierotter, som fik sarsaparille ved oral indgivelse. Forsøgsresultaterne er ikke senere blevet genskabt, og der findes ingen kliniske forsøg på mennesker, der har undersøgt dette anvendelsesområde.

Enkelte laboratorieforsøg synes at vise, at oralt indtaget sarsaparille kan være effektivt mod en type parasit, der er almindelig i Asien. Der er behov for kliniske forsøg for at verificere denne anvendelse.

Andre navne
Khao Yen, Sarsa, Smilace, Smilax, Smilax aristolochiifolia, Smilax officinalis, Smilax regelii, Smilax sarsaparilla.   

Helbredende, smertestillende, anti-allergisk, anti-astmatisk, antibiotisk, svampedræbende, betæn­delseshæmmende, antioxidant, gigthæmmende, antiseptisk, elskovsfremmende, vinddrivende, rensende, sveddrivende, vanddrivende, feberstillende, leverbeskyttende, immunforsvarsregulerende, steroidal, stimulerende, fordøjelsesfremmende, styrkende.

Mere om sarsaparille
Sarsaparille. Inden for naturopatien og urtemedicinen anvendes urten oftest i kombination med andre urter for dens rensende, styrkende, afgiftende, blodrensende og lymfedrænerende egen­skaber.   

Den findes som ingrediens i en lang række forskellige former for urtemedicin mod hudproblemer, og den anses for at være elskovsfremmende, hormonregulerende og afgiftende. Den anvendes også generelt i urteblandinger som en synergist, der medvirker til at øge den biologiske tilgængelighed – eftersom man mener, at saponinerne i sarsaparille-rod øger optagelsen af andre plantestoffer i mavesækken.

Størsteparten af den mængde sarsaparille-rod, der findes i handlen i dag, kommer fra dyrkning i Mexico og Latinamerika, samt Kina.

Sarsaparille – også kendt som Honduras-sarsaparille, rød sarsaparille og spansk sarsaparille – er en tropisk, flerårig plante, der vokser i Amerika. Dens lange, rørformede rodstok giver en vinranke, som enten kryber langs jorden eller kravler op ved hjælp af slyngtråde, der vokser parvis fra stilke­ne på de skiftevis runde eller ægformede, stedsegrønne blande. De små, grønlige blomster vokser i akselstillede skærme. 

Sarsaparille tilhører den store Smilax-familie. Sarsaparille blev først anvendt i USA, hvor nybygger­ne lærte om dens styrkende egenskaber fra de indfødte indianere. Sarsaparille er blevet opdaget i forskellige andre lande uafhængigt af hinanden og er primært blevet anvendt som et effektivt mid­del mod gigt. Plantens indvirkning på denne lidelse tilskrives dens store indhold af saponiner.

Traditionel brug
½-1 kop standardiseret rodafkog 2-3 gange dagligt.

Kontraindikationer
Store doser sarsaparille kan give maveproblemer.  Interaktioner med lægemidlerSarsaparille kan øge optagelsen af visse lægemidler og stoffer. Ifølge nogle patientberetninger øges optagelsen af glycosider fra Digitalis, mens udskillelsen af sovemidler fremskyndes. 

Referencer:
Willard, Terry. The Wild Rose Scientific Herbal. Alberta: Wild Rose College of Natural Healing, 1991, 307.Botanical Monograph, Sarsaparille (Smilax sarsaparille). American Journal of Natural Medicine 1996; 3(9).Newal, Carol, Linda Anderson, og J. David Phillipson. Herbal Medicine: A Guide for Health-care Professionals. Cambridge, England: The Parmaceutical Press, 1996.Santos, W. R., et al. Haemolytic activities of plant saponins and adjuvants. Effect of Periandra mediterranea saponin on the humoral response to the FML antigen of Leishmania donovani. Vaccine 1997; 15(9): 1024-29.Chen, T., et al. A new flavanone isolated from Rhizoma smilacis glabrae and the structural requirements for its derivatives for preventing immunological hepatocyte damage. Planta Med. 1999; 65(1): 56-9.Xu, Q., et al. Immunosuppressive agents. U.S. patent #6,531,505.2003.Xia, Z., et al. Smilagenin and its use. U.S. patent #6,258,386.2001.Thurman, F. M. The treatment of psoriasis with sarsaparille compound. New England Journal of Medicine 1942; 337: 128-33.Juhlin, L., et al. The influence of treatment and fibrin microclot generation in psoriasis. Br. J. Dermatol. 1983; 108: 33-7.Rollier, R. Treatment of lepromatous leprosy by a combination of DDS and sarsaparille (Smilax ornata). Int. J. Leprosy 1959; 27: 328-40.Tanaka, M., et al. Therapeutic agents for respiratory diseases. U.S. patent #6,309,674.2001.D’Amico, M.L. Ricerche sulla presenza di sostanze ad azione antibiotica nelle piante superiori. Fitoterapia 1950; 21(1): 77-9.Fitzpatrick, F.K. Plant substances active against mycobacterium tuberculosis. Antibiotics and Chemotherapy 1954; 4(5): 528-36.Caceres, A., et al. Plants used in Guatemala for the treatment of dermatophytic infections. 1. Screening for antimycoctic activity of 44 plant extracts. J. Ethnopharmacol. 1991; 31(3): 263-76.Tschesche, R. Advances in the chemistry of antibiotic substances from higher plants. I H. Wagner and L. Horhammer, Pharmacognosy and Phytochemistry. New York: Springer Verlag, 1971. 275-76.Ageel, A.M., et al. Experimental studies on antirheumatic crude drugs used in Saudi traditional medicine. Drugs Exp. Clin. Res. 1989; 15(8): 369-72.Jiang, J., et al. Immunomodulatory activity of the acqueous extract from rhizome of Smilax glabra in the later phase of adjuvant-induced arthritis in rats. J. Ethnopharmacol. 2003; 85(1): 53-9.Rafatullah, S., et al. “Hepatoprotective and safety evaluation studies on sarsaparille.” Int. J. Pharmacognosy 1991; 29: 296-301.Harnischfeger, G., et al. Smilax Species-Sarsaparille. I Bewahrte Pflanzendrogen in Wissenschaft und Medizin, Bad Homburg/Melsungen: Notamed Verlag, 1983, 216-25.Humpert, F. The effect of a sarsaparille preparation (renotrat) in chronic nephritis, with particular reference to the uric acid content of the blood and urine. Klin. Wochschr. 1933; 12: 1696. Rittmann, R., et al. A new agent in kidney therapy. Klin. Wochschr. 1930; 9: 401-8.

  Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012