Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Chokolade og et godt helbred

- hører de to ting overhovedet sammen?  

Chokolade - specielt i slik, kager eller småkager - er længe blevet anset for at være skadeligt for helbredet, fordi det indeholder betydelige mængder sukker og mættet fedt fra den basis af kakao­smør, der findes i kakao. Men mørkt kakaopulver og fødevarer fremstillet med Theobroma cacao indeholder også en lang række forskellige fenole plantekemikalier med potentielt sundhedsfrem­mende egenskaber.

Man har påvist tilstedeværelsen af forskellige flavonoider som quercetin, luteolin og apigenin samt epicatechin og catechin. Desuden har man fundet komplekser af 2-12 sammenhørende catechiner, også kendt som oligomere procyanidiner (OPC). Kakao indeholder også metylxantinerne theofyllin, koffein og theobromin, hvoraf de sidstenævnte to udgør ca. 99 % af metylxanthin-indholdet i kakao.

Nye analytiske undersøgelser og reagensglasforsøg med antioxidanter viser, at et krus varm kakao (to spiseskefulde ikke-alkalint fremstillet kakao - alkaliseringsprocessen ødelægger mange af pro­cyanidinerne) har ca. dobbelt så højt et fenol-indhold og antioxidant aktivitet som et krus grøn te eller et glas rødvin.

Antioxidant virkning
De første beviser på, at kakao kan virke som en antioxidant for mennesker, fremkom i 1996, hvor man ved et forsøg gav 12 unge mænd en enkelt dosis (35 g) fedtfri kakao. Denne dosis øgede LDL-kolesterolets evne til at modstå iltning uden for kroppen. I en undersøgelse, der blev offentliggjort fire år senere, gav man 30 unge mandlige og kvindelige forsøgsdeltagere en enkelt dosis af en af følgende drikkevarer, baseret på destilleret vand:    

  • 18,75 g procyanidin-beriget kakaopulver (indeholdende 897 mg samlet epicatechin og oligome­re procyanidiner + 17 mg koffein og 285 mg theobromin) og 12,5 g sukrose

eller

  • 17 mg koffein og 12,5 g sukrose (man kontrollerede ikke theobromin-indholdet)

eller

  • ublandet destilleret vand.  

Hos de 10 forsøgsdeltagere, som fik kakao-drikken, kunne man iagttage en betydelig reduktion i ak­tiveringen af blodpladerne, hvilket tyder på en reduceret risiko for blodproprelaterede sygdomme som slagtilfælde og aneurisme.

Beviserne fra yderligere kliniske forsøg på mennesker klinger sødt for kakao-fenoler og fødevarer, der indeholder disse stoffer. Ved et randomiseret overkrydsningsforsøg med deltagelse af 13 midal­drende mænd og kvinder med forhøjet systolisk blodtryk anvendte man 100 g chokoladebarer af en­ten hvid eller mørk chokolade. Begge barer indeholdt 480 kcal og lige store mængder kakaosmør og sukker, mens den mørke chokolade også indeholdt 500 mg kakao-fenoler mod ingen i den hvide chokolade.

Forsøgspersonerne indtog én type chokoladebar i 14 dage, mens deres blodtryk blev målt dagligt, standsede derefter indtagelsen i syv dage og krydsede så over, så de indtog den anden type chokola­debar i 14 dage. Kun i de perioder, hvor de to grupper spiste mørk chokolade, faldt både det systoli­ske og det diastoliske blodtryk betydeligt - målbart efter 10 dages indtagelse. Og to dage efter, at personerne var stoppet med indtagelse af den mørke chokolade, steg det igen til det niveau, det havde før starten af forsøget.

Denne blodtrykssænkende virkning kan også tilskrives kakao-udvundne OPC-stoffers* evne til at hæmme aktiviteten i angiotensin I converting enzyme (ACE). Når ACE aktiveres, igangsættes pro­duktionen af et stærkt blodkarssammentrækkende/blodtryksforøgende stof kaldet angiotensin II.

Indtagelse af fødevarer, der indeholder kakaopulver, sammen med et måltid har desuden vist sig at kunne fremme insulinfrigørelsen efter måltidet, hvilket kan modgå den tilsyneladende karbeskytten­de virkning ved kakaoholdige produkter, uafhængig af deres indvirkning på forøgelsen af blodsuk­keret.

Denne virkning kan, hvis man vedvarende indtager kakaoprodukter, kan have en uheldig indvirk­ning på personer med insulinrelaterede sygdomme, f.eks. stofskiftelidelser, forhøjet blodtryk og dia­betes. På den anden side viser nyligt offentliggjorte rapporter fra reagensglasforsøg, der har fast­slået, at kakaoudvundne fenoler blokerer for aktiveringen af en cellebudbringer, der til dels er i stand til at fremkalde insulinresistens hos mennesker, at der kan være en potentielt gavnlig virkning.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt vedvarende indtagelse af kakaofenolholdige fødevarer kan påvirke markører for hjerte-/karfunktion og integritet - både hos sunde og raske mennesker. Mørk chokolade kunne godt gå hen en dag at blive en gave, der gives både med og til hjertet.  

Referencer:
Sánchez-Rabaneda F, et al. Liquid chromatographic/electrospray ionization tandem mass spectrometric study of the phenolic composition of cocoa (Theobroma cacao). J Mass Spectrom 2003;38:35-42.

Porter LJ, et al.
Cacao procyanidins - major flavonoids and identification of some minor metabolites. Phytochemistry 1991;30:1657-63.
Matissek R. Evaluation of xanthine derivatives in chocolate: nutritional and chemical aspects.
Z Lebensm Unters Forsch A 1997;205:175-84.
Lee KW, et al. Cocoa
has more phenolic phytochemicals and a higher antioxidant capacity than teas and red wine. J Agric Food Chem 2003;51:7292-5.
Kondo, K. Inhibition of LDL oxidation by cocoa.
Lancet 1996;348:1514.
Rein D, et al.
Cocoa inhibits platelet activation and function.
Am J Clin Nutr 2000;72:30-5.
Taubert D, et al. Chocolate and blood pressure in elderly individuals with isolated systolic hypertension.
JAMA 2003;290:1029-30.
Actis-Goretta L, et al.
Inhibition of angiotensin converting enzyme (ACE) activity by flavan-3-ols and procyanidins.
FEBS Lett 2003;555:597-600.
Brand-Miller J, et al.
Cocoa powder increases postprandial insulinemia in lean young adults.
J Nutr 2003;133:3149-52.
Mackenzie GG, et al.
Epicatechin, catechin, and dimeric procyanidins inhibit PMA-induced NF-kappa B activation at multiple steps in Jurkat T cells. FASEB J DOI: 10.1096/fj.03-0402fje. Published online November 20, 2003
.
Tripathy D, et al. Elevation of free fatty acids induces inflammation and impairs vascular reactivity in healthy subjects. Diabetes 2003;2882-7.

Health News 2008

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012