Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Irritabel tyktarm: Kostens indflydelse på behandlingen

Irritabel tyktarm (IBS) er betegnelsen for en kronisk tarmlidelse, som er karakteriseret af gentagne symptomer i form af mavesmerter og ændringer i afføringsmønstret. Kostens indflydelse på dette syndrom stammer primært fra makro-næringsstofferne samt nogle patienters abnormt stærke reak­tioner på specifikke fødevarer.

Kostfedt
Fedt er den kostmæssige hovedårsag til de uhensigtsmæssige reaktioner i tyktarmen. Patienterne har en overdreven og langvarig frigivelse af cholecystokinin efter indtagelse af et fedtholdigt måltid, og dette synes at være årsagen til, at symptomerne opstår. det kan ofte hurtigt afhjælpes med PB Complex tabletter Patienter med diarré synes at være mere påvirkelige over for et fedtholdigt måltid end patienter med forstoppelse.  

Læs:
Maven skal være SUR!
Ernæringsekspert gør fokus på saltsyre i fordøjelsen

Sukker skiftets ud med BirkeSød
Ud over at afkorte transittiden (dvs. den tid, føden er om at bevæge sig gennem hele fordøjelseska­nalen) øger sukker koncentrationen af galdesyre i afføringen - delvis ved at øge den bakterielle gæ­ring i tyktarmen. Man ved, at disse ændringer i tyktarmens aktivitet kan øge risikoen for at udvikle en irritabel tyktarm.  

Fruktose og sorbitol har ved målinger af brint-mængden i udåndingsluften (hydrogen breath test) vist sig at være potentielle årsager til dårlig fødeoptagelse. I et af de foretagne forsøg oplevede de patienter, som viste sig at være intolerante over for fruktose (38% af den gruppe, der led af irritabel tyktarm), en signifikant reduktion af symptomerne, så længe de holdt sig til en kost uden nogen former for fruktose.  

Sukrose forårsager ikke dårlig fødeoptagelse, men stoffet er ikke desto mindre i stand til at frempro­vokere symptomerne - dog i mildere grad. En kombination af dårlig optagelse af de forskellige suk­kerstoffer er almindelig, og man anbefaler rutinemæssigt, at patienter holder sig fra de sukkerstof­fer, som ikke tåles. 

Læs: BirkeSød - det søde og sundere alternativ
BirkeSød xylitol – et sikkert sødemiddel 

Kostfibre
Den hastighed, hvormed mavesækken tømmes, og tyndtarmens peristaltiske bevægelser udføres, reduceres af opløselige fibre, mens både opløselige og uopløselige fibre reducerer det indvendige tryk i den S-formede del af tyktarmen og modvirker krampelignende forstoppelse, når de indgives i nøje afmålte og let stigende doser.

En kost, der indeholder mange fibre har vist sig at være effektiv mod forstoppelse - et af de mest almindelige symptomer på denne sygdom. Forsøg har desuden vist, at indtagelse af hvedeklid har kunnet øge afføringens vægt og nedsætte transittiden hos patienterne. Alligevel har adskillige dob­beltblind-forsøg ikke kunnet påvise nogen forbedring af symptomerne efter tilføjelse af hvede- eller majsklid til kosten.

Skallin loppefrøskaller har også vist sig at være bedre end placebo til at mindske forstoppelse og ned­sætte en forøget transittid. Men tilføjelse af Skallin til kosten har dog vist sig at have blandede re­sultater. I ét forsøg udtalte 39% af patienterne, at Skallin mindskede deres symptomer, mens 22% angav, at loppefrøene forværrede dem. 

Læs:
Skallin sætter maven i godt humør!
Skallin - Danmarks bedste fiberprodukt
Skallin kan sænke kolesteroltallet og tarmkræft 

Overfølsomhed over for fødevarer
Grunden til, at kostfibre ikke er i stand til at mindske symptomerne hos visse patienter, kan være en overfølsomhed over for specifikke, fiberholdige fødevarer. F.eks. udtalte 55% af en gruppe på 100 patienter, at produkter med hele hvedekorn og hvedeklid forværrede deres symptomer, mens kun 10% fandt, at disse produkter havde en gavnlig indvirkning. Af andre fiberholdige fødevarer er ci­trusfrugter - specielt appelsiner - de mest almindelige ”syndere”.

Overfølsomhed over for fødevarer kan fremprovokere symptomer hos anslået halvdelen af patien­terne. Hvis man simpelthen udelader almindelige fødevarer fra kosten i et par uger, vil to tredjedele af patienterne formentlig opleve en mindskelse af symptomerne.Lactobacillus acidophilus med ni andre levende, velgørende tarmbakterier

Et dobbeltblind overkrydsningsforsøg har bekræftet virkningen af Lactobacillus acidophilus, en godgørende tarmbakterie, som et middel til at mindske symptomerne, men det kan dog tage uger eller måneder, før forbedringen indtræffer.

Man er endnu ikke helt klar over bakteriens virkemekanisme, men dens godgørende virkning kan skyldes dens antimikrobiale aktivitet, når symptomerne skyldes ikke-diagnosticerede, kroniske tarminfektioner.

Brottrunk mælkesyredrik – genvej til en sund tarm

Læs:
Brottrunk® - hospitalskoncept og klinisk anvendelseKanne Brottrunk® - Forskning og publikationer
Brottrunk
Brottrunk – genvej til en sund tarm 

Behandlingsplan
I overordnede træk lyder den ernæringsmæssige behandlingsplan for patienter med irritabel tyktarm som følger:

  
  • Undgå fedtholdige måltider og minimér indtagelsen af raffineret sukker.
  • Prøv at tilsætte hvedeklid eller 1 tsk. Skallin udrørt i vand eller saft til den daglige kost.
  • Overvej at fjerne almindelige fødevarer fra kosten i et par uger. Hvis symptomerne forsvin­der, så tilføj én fødevare ad gangen hver tredje dag. På den måde vil du efterhånden være i stand til at identificere ”synderne”.

Selvom denne behandlingsplan er ganske enkel, bør den kunne give patienterne i det mindste en vis mindskelse af symptomerne i de fleste tilfælde! 

Referencer:
Wright SH et al. Effect of dietary components on the gastrocolonic response. Am J Physiol 238(3):G228-32, 1980.
Sjolund K et al. Disturbed motilin and cholecystokinin release in the irritable bowel syndrome. Scand J Gastroenterol 31(11):1110-4, 1996.
Kellow JF et al. Dysmotility of the small intestine in irritable bowel syndrome. Gut 29(9):1236-43, 1988.
Kruis W et al. Influence of diets high and low in refined sugar on stool qualities, gastrointestinal transit time and fecal bile acid excretion. Gastroenterology 92:1483, 1987.
Rumessen JJ, Gudmand-Hyer E. Functional bowel disease: Malabsorption and abdominal distress after ingestion of fructose, sorbitol, and fructose-sorbitol mixtures. Gastroenterology 95(3):694-700, 1988.
Kraft N, Choi Y. Presentation to the American College of Gastroenterology annual meeting, Baltimore, MD, October 13, 2003.Goldstein R et al. Carbohydrate malabsorption and the effect of dietary restriction on symptoms of irritable bowel syndrome and functional bowel complaints. Isr Med Assoc J 2(8):583-7, 2000.
Friedman G. Diet and the irritable bowel syndrome. Gastroenterol Clin Norht Am 20(2):313-24,1991.
Müller-Lissner SA. Effect of wheat bran on weight of stool and gastrointestinal transit time: A meta analysis. Br Med J 296:615-7, 1988.
Cann PA et al. What is the benefit of coarse wheat bran in patients with irritable bowel syndrom? Gut 25:168-73, 1984.
Cook IJ et al. Effect of dietary fiber on symptoms and rectosigmoid motility in patients with irritable bowel syndrome. A controlled, crossover study. Gastroenterology 98(1):66-72, 1990.
Lucei MR et al. Is bran efficacious in irritable bowel syndrome? A double-blind placebo controlled cross-over study. Gut 28:221, 1987.
Prior A, Whorwell PJ. Double blind study of ispaglula in irritable bowel syndrome. Gut 28(11):1510-13, 1987.Francis CY, Whorwell PJ. Bran and irritable bowel syndrome: time for reappraisal. Lancet 344:39-40, 1994.
Parker TJ et al. Management of patients with food intolerance in irritable bowel syndrome: the development and use of an exclusion diet. J Hum Nutr Diet 8:159-66, 1995.
Alun-Jones VA et al. Food intolerance: A major factor in the pathogenesis of irritable bowel syndrome. Lancet  ii:1115-7, 1982.
Halpern GM et al. Treatment of irritable bowel syndrome with lacteol fort: a randomized, double-blind, cross-over trial. Am J Gastroenterol 91(8):1579-85, 1996.
Rettger LF et al. Lactobacillus Acidophilus. Its Therapeutic Application. New Haven, Yale U. Press 1935. 

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012