Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Soja er godt for både knogler og insulin

Slå to fluer med et smæk: Tilskud af sojaisoflavoner kan forbedre både dine knogler og dit sukkerstofskifte, viser ny forskning fra Japan

Resultatet af forsøget, som blev offentliggjort i Geriatrics & Gerontology International, understøt­ter fordelene ved aglycone sojaisoflavoner mod osteoporose og diabetes. Forsøget er endnu et ind­læg i debatten om virkningen af sojaisoflavoner og knoglesundhed, hvor tidligere forsøg har vist modstridende resultater.

Forsøg fra Kina har tidligere sat sojaisoflavon i forbindelse med en forøgelse af knoglemineral­tæt­heden, mens et nyt, stort forsøg viser, at et højt indtag af soja gav et 48% fald i antallet af knogle­brud blandt kvinder omkring overgangsalderen.

"Vores resultater tyder på, at fire ugers indtagelse af gæret sojabønnesuppe indeholdende 24 mg isoflavon-aglycon forbedrer knoglestofskiftet ved at hæmme en overdreven forbedring af knogle­resorptionen og fremme knogledannelsen hos kvinder efter overgangsalderen", skriver forsknings­leder Mari Mori fra Mukogawa Women's University Institute for World Health Development.

"Dette interventionsforsøg blev gennemført med udelukkelse af andre sojabaserede fødevarer. I det japanske samfund i dag, hvor der spises færre og færre sojaprodukter, kan kontinuerlig indtagelse af gærede sojabønner reducere risikoen for knogleskørhed, stofskiftesyndrom og diabetes".

Det nye randomiserede, uafhængige, parallelle, dobbelt-blind forsøg omfattede 56 raske kvinder i alderen 47-70 år (alle havde overstået overgangsalderen). Kvinderne blev inddelt i to grupper, der fik enten en aglycon-holdig gæret sojabønnesuppe, som gav en daglig isoflavon-aglycon dosis på 24 mg, eller placebo i nogle uger. Forsøgsdeltagerne fik ikke andre soja-baserede fødevarer eller iso­flavon-tilskud i fire uger inden forsøgets start og i løbet af forsøgsperioden.

Tidligere forsøg har vist, at aglycon-formen af isoflavoner er mere biologisk tilgængelige, fordi det er mindre molekyler, der ikke opløses så let i vand og dermed udskilles hurtigere.

Hovedresultater
Mori og hendes kolleger rapporterer, at isoflavonniveauet i urinen hos de kvinder, der fik tilskud, blev forøget i statistisk signifi­kant grad efter fire uger sammenlignet med den gruppe kvinder, der fik placebo.

Denne forøgelse skete samtidig med en forøget udskillelse af deoxypyridinolin, en markør for knog­leresorption (svækkelse). Desuden blev indholdet af osteocalcin, en markør for knogledannelse  (styrkelse) i signifikant grad forøget efter fire uger, tilføjer de.

"Disse resultater tyder på, at fire ugers indtagelse af gærede sojabønner forbedrer knoglestofskiftet hos kvinder, der har overstået overgangsalderen, ved at mindske forbedringen af knogleresorp­tionen samt ved at fremme knogledannelsen", skriver forskerne.

"I dette fosøg målte vi ikke knogletætheden, eftersom perioden med indtagelse af tilskud var relativt kort. Men et sådant dagligt indtag af gærede sojabønner forventes ved fortsat indtagelse at kunne forbedre knoglestofskiftet og dermed bidrage til primær forebyggelse af knogleskørhed", tilføjer de.

Forskerne tilføjer også, at blodets indhold af insulin blev betydeligt lavere efter fire uger med til­skud sammenlignet med placebogruppen, mens indholdet af blodsukker (glucose) lå nogenlunde ens for de to grupper.

"Disse resultater tyder på, at fire ugers indtagelse af gærede sojabønner forbedrer insulinresisten­sen hos kvinder efter overgangsalderen, hvis isoflavonindtag var begrænset", skriver de.

Isoflavoner er velkendte planteøstrogener - aktive substanser, der udvindes af planter med en svagt østrogenlignende virkning.

Ud over den potentielle indvirkning på hjertet og knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen er stofferne blevet udforsket for deres evne til at forebygge kræft og bremse aldringsprocessen hos kvinder omkring overgangsalderen. Desuden er isoflavoner populære alternativer til hormonbe­handling blandt kvinder, der ønsker at mindske overgangsalderens symptomer uden at tage medicin.

Kilde:
M. Mori, Y. Okabe, H. Tanimoto, T. Shimazu, H. Mori, Y. Yamori. Isoflavones as Putative Anti-aging Food Factors in Asia and Effects of Isoflavone Aglycone-rich Fermented Soybenas on Bone and Glucose Metabolisms in Post-menopausal Women. Geriatrics & Gerontology International, bind 8, supplement 1, s. S8-S15, doi: 10.1111/j.1447-0594.2007.00399.x. Archives of Internal Medicine, 2005, bind 165, s. 1890-1895.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012