Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Super Q10 kapsler

En artikel i juni 2000-udgaven af Journal of Orthomolecular Medicine blev skrevet for at uddybe materialet på denne webside. Desuden omfatter artiklen - for at lette tilgangen til stoffet - en henvis­ning til reference fra Langsjoen's Introduction to Coenzyme Q10, som viser en oversigt over de kliniske forsøg og symposier, som står for hovedparten af fremskridtene.

Indhold og omsætning i kroppen
Coenzym Q10 og ascorbinsyre er de to vigtigste af de essentielle næringsstoffer. Beretninger fra Pauling og andre viser, at de sammen med andre essen­tielle næringsstoffer er blevet afvist som "umulige at patentere og tjene penge på" af visse "økonomiske interesser".

Dette er muligvis den mest dødbringende fejltagelse i den moderne medicin, for der vil gå noget galt for hver celle, organ, kropsfunktion, præparat osv., hvis ikke tilførslen og tilgængeligheden af de essentielle næringsstoffer - og specielt de to heromtalte - er optimale. De SKAL tilføres kroppen - for ascorbats vedkommende livet igennem (eftersom menneskekroppen ikke selv kan danne stof­fet), og for Super Q10 er det i stigende grad nødvendigt, efterhånden som man bliver ældre, i pressede perioder eller i tilfælde af sygdom.

Meget af den viden, der eksisterer vedr. Q10s farmakokinetik og klinisk brug, er frem­kommet siden 1970'erne på basis af de kliniske forsøg og symposier, som blev så glimrende doku­menteret i 1995 af en af de førende på området, Peter H. Langsjoen, MD, FACC, i hans Introduction to Coenzyme Q10.

Det vigtigste - som ikke tidligere er omtalt på denne webside - er de faktorer, der har relation til kroppens indhold af Super Q10 kapsler og stoffets omsætningshastighed som obligatorisk tilskud til mennesker. Man har påvist, at menneskekroppens indhold af Q10 er ca. 2 gram, og der skal tilføres ca. 0,5 g pr. dag baseret på en gennemsnitlig omsætningshastighed på ca. 4 dage i de forskellige væv.

Denne mængde skal tilføres enten ved kroppens egen dannelse af stoffet eller fra ydre kilder. Kroppens evne til at danne stoffet falder progressivt hos mennesker efter 21 års-alderen. Desuden ligger det gennemsnitlige Q10-indhold i den vestlige verdens kost på mindre end 5 mg pr. dag. Dermed er tilskud af Q10 den eneste måde, hvorpå ældre og specielt syge kan få dækket størsteparten af det daglige behov på 0,5 g (1 kapsel à 30 mg 3 gange daglig).

Hvis behovet ikke dækkes via kosttilskud til ældre, syge og stressede, kan det få tragiske konse­kvenser i form af uoprettelige skader i hjerne, andre organer og mitochondrier overalt i kroppen. Vi er netop nu i gang med at trykke et manuskript om den systemiske indvirkning af coenzym Q10-mangel ved terminale sygdomme.

Ud over produktionen af adenosin-trifosfat (ATP, energimolekyler) og vedligeholdelse af celle- og mitochondrie-membranernes fluiditet har Q10 muligvis en endnu større værdi for kroppen - nemlig dets evne til at ødelægge de frie radikaler (50 gange så stor som E-vitamin), hvilket fore­bygger de førnævnte uoprettelige iltningsskader.

I sin meget kompetente 91-sider lange bog helliger professor Littarru 65 sider (71%) til Q10s forsvar mod skader fra frie radikaler. Han påpeger, at man siden 1985 har offentliggjort viden om mitochondriernes aldringsproces hos pattedyr, der ikke får tilskud. Se referencer fra

  • Littarru og Ernster et al (1995) for de første forskningsresultater fra Cutler, der viser, at patte­dyrs aldringsproces fremskyndes ved iltning og nedsættes af forsvarsprocesser
  • Linnane et al: Aldersmutationer sker meget hurtigt i mitochondrierne (sammenlignet med intra­nukleart DNA, som stabiliseres af histoner), hvis kroppens indhold af coenzym Q10, AA osv. er lavt.

Littarru og andre har desuden påvist, at i denne aldringsmekanisme vil et lavt indhold af coenzym Q10 tillade iltningsskader på mitochondriernes DNA at akkumulere, hvorved deres funktionsevne permanent og progressivt forringes. Hvis man ved tilskud genopretter coenzym Q10-indholdet til dets hensigtsmæssige niveau, vil man kunne bremse den hastighed, hvormed iltningsskaderne op­står, men forringelsen kan ikke genoprettes.

På grund af afhængigheden af frie radikaler (i modsætning til glykation) sætter denne proces øget fokus på vigtigheden af den aldersteori, som blev fremsat af Denham Harman i 1960'erne. Faktisk var Harman den første, der integrerede teori og eksperimentelle forsøg (foretaget af såvel ham selv som andre), og han sagde i 1972, at mitochondriernes aldring er hovedårsagen til tidlig død.

Så det betyder faktisk, at læger, der i dag råder deres patienter til ikke at tage coenzym Q10, reelt siger: "Bliv gammel hurtigere, få flere helbredsproblemer i form af hjertesygdom, nedsat mental funktion (f.eks. slagtilfælde) osv. og dø tidligere" Er det ikke det, der sker i Amerika i dag?

Coenzym Q10 og hjerneblødning
Siden 1972, hvor man foretog de første forsøg med hjerneblødning på tre dyremodeller (hund, rotte og mus), har coenzym Q10 været det eneste stof, som kan give fuldstændig beskyttelse - og det dobbelt så godt som det næstbedste stof (naloxon) af de mange, der til dato er testet. Nogle af dyre­ne blev behandlet før hjerneblødningen og andre efter (mindre end 12 timer).

Ved februar 2000-mødet i American Stroke Association fremlagde man rapporter om manglende resultater fra forsøg med tre nye lægemidler mod hjerneblødning. Ingen af dem havde nogen nytte­virkning. Lægemiddelvirksomheder verden over har i løbet af de sidste 10 år investeret enorme mængder tid og penge i udviklingen af præparater, der kan beskytte hjernen. I alt har man testet ca. 50 potentielle lægemidler på mennesker, men det er kun nogle få, man stadig følger op på. Resten har man opgivet.

Det lyder usandsynligt, at de videnskabsfolk, der forsker i disse stoffer, kan have undgået at høre om coenzym Q10-resultaterne fra de tre dyremodeller. Hvis den konventionelle medicin har blot et lille gran humanistisk motivation, hvorfor forsøger man så ikke med coenzym Q10, indtil man fin­der et nyt og bedre stof?

Den første observation af coenzym Q10s virkning ved hjerneblødning blev gjort hos en patient, som meget erfarne specialister havde forudsagt ville forblive i koma på det plejehjem i Californien, hvor hun var indlagt. Men hun kom sig fuldstændigt efter 10 dage i koma. Hun havde været i behandling for hukommelsesproblemer og fået oral coenzym Q10 i en dosis på 400 mg pr. dag i måneden (ca. 5 gange 30 mg morgen, middag og aften), før hun kom ud for en ulykke, hvor hun slog hovedet med massiv blødning til følge.

I et andet tilfælde (som ikke er offentliggjort) fik en kvinde i 60'erne, som var mor til dr. H. H. Fu­denbergs tidligere sekretær, en lignende hjerneblødning med samme prognose. Han rejste fra South Carolina til Oklahoma, fik patienten ud af hospitalet og gav hende 400 mg coenzym Q10 to gange dagligt (startende fire dage efter hjerneblødningen, hvilket vi mente ville være for sent), og hun blev rask - faktisk langt bedre end hun var før hjerneblødningen (dvs. at hendes mentale evner, tale og rørighed blev genoprettet til det niveau, hun oplevede, da hun var i 40'erne).

Der har været et tredje tilfælde, som vi "ikke taler højt om", fordi det er uhyre vigtigt at øge coen­zym Q10-niveauet så hurtigt som muligt for at minimere de skader, der sker som følge af iskæmisk reperfusion (når blodet vender tilbage til et vævsområde efter en periode med iskæmi). Det drejer sig om en 70-årig tidligere professionel danser i Seattle, som fik coenzym Q10 i en tilsvarende oral dose fra og med den 11. dag efter hjerneblødningen. Hans fremskridt lå langt over, hvad man kunne forvente: Han genvandt taleevnen og evnen til at danse, men han havde svært ved at huske navne, og hans bedring nåede sit maksimale efter nogle få uger. Hans hjerneblødning havde ikke medført koma, og han genvandt ikke fuldstændigt sit færdighedsniveau fra før hjerneblødningen.

Opfordring til "græsrods-"vurdering af coenzym Q10 ved hjerneblød­ning
Kan læserne af denne webside (såvel medicinske fagfolk som lægfolk) ikke være med til at opfor­dre græsrødder til at foretage en vurdering af denne enkle og harmløse form for behandling?

Vi understreger, at vi ikke opfordrer mennesker til at behandle sig selv. Men alle og enhver må ind­se, at hvert år i USA alene er der over 650.000 familier, der oplever, at en af deres kære kommer på hospitalet med en hjerneblødning. Kun hver fjerde af disse patienter undgår død eller permanente handicaps.

Disse familier har ret til at vide, at Super Q10 kan købes i deres helsekostforretning, at det har de egenskaber, der er beskrevet i denne artikel, og at det synes at være i stand til at afværge de tragiske prognoser. Hvis du videregiver denne information til disse familier, vil mange i desperation prøve coenzym Q10. Vi beder om, at du foreslår:

at de bruger stoffet med åbent sind og med lægens vejledning, fordi det drejer sig om forebyggende medicin (og alle de læger, der skal vejlede, skal gøres opmærksom på denne webside) og den vejledende læge rapporterer pr. email (apresi@aol.com) patientens data, dato for hjerneblødningen, behandlende institution, prognose, tidsrum inden pågyndelse af coenzym Q10-behandling (oral eller pr. intubation), dosering (herunder også andre stoffer) og fremskridt i op til fire uger efter hjerneblødningen.

Referencer:

Pauling LJ: How to live longer and feel better. New York, Avon Books, 1987; 413.

Ely JTA: Ascorbic Acid and Some Other Modern Analogs of the Germ Theory, J Orthomol Med, 1999; 14: 143-156.

Bliznakov EG, Wilkins DJ: Biochemical and clinical consequences of inhibiting Coenzyme coenzym Q10 biosynthesis by lipid-lowering HMG-CoA reductase inhibitors (statins): A critical overview. Advances in Therapy, 1998; 15(4), 218-28.

Kalen A, Appelkvist E-L, Dallner G: Age related changes in the lipid composition of rat and human tissue. Lipids, 1989; 24: 579-584.

Ernster L, Dallner G: Biochemical, physiological and medical aspects of ubiquinone function. Biochim Biophys Acta, 1995; 1271: 195-204.

Weber C, Bysted A, Holmer G: The coenzyme coenzym Q10 content of the average Danish diet. Int J Vitam Nutr Res. 1997; 67: 123-129.

Bliznakov E. Aging, mitochondria, and coenzyme coenzym Q10: The neglected relationship. Biochimie, 1999; 81:1131-1132.

Linnane AW, Kovalenko S, Gingold EB: The universality of bioenergetic disease: age associated cellular bioenergetic degradation and amelioration therapy. Ann NY Acad Sci, 1998; 854: 202-213.

Littarru GP: Energy and Defense. Roma, Casa Editrice Scientifica Internazionale. 1995; 91. ISBN 88-86062-24-9.

Cutler RG: Peroxide-producing potential of tissues: Inverse correlation with longevity of mammalian species. Proc Natl Acad Sci USA, 1985; 82: 4798-4802.

Linnane AW, Marzuki S, Ozawa T, Tanaka M: Mitochondrial DNA mutations as an important contributor to aging and degenerative diseases. Lancet, 1989; 25: 642-645.

Harman D: Prolongation of life: role of free radical reactions in aging. J Am Geriatr Soc. 1969; Aug; 17(8): 721-35.

Harman D: The aging process. Proc Natl Acad Sci U S A. 1981; Nov. 78(11): 7124-8.

Harman D: The biological clock: The mitochondria? J Am Geriatr Soc, 1972; 20(4):145-47.

Ely JTA, Fudenberg HH, Bliznakov EG, Branch JD: Hemorrhagic Stroke in human pretreated with coenzyme coenzym Q10: Exceptional recovery as seen in animal models. J Orthomol Med, 1998; 13(2): 105-109.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012