Coenzym Q10 er et essentielt næringsstof. Meget af den viden, der eksisterer vedr. Q10s farmakokinetik og klinisk brug, er fremkommet siden 1970’erne på basis af de kliniske forsøg og symposier, som blev så glimrende dokumenteret i 1995 af en af de førende på området, Peter H. Langsjoen, MD, FACC, i hans Introduction to Coenzyme Q10.
Det vigtigste er de faktorer, der har relation til kroppens indhold af Q10 og stoffets omsætningshastighed som obligatorisk tilskud til mennesker. Man har påvist, at menneskekroppens indhold af Q10 er ca. 2 gram, og der skal tilføres ca. 0,5 g pr. dag baseret på en gennemsnitlig omsætningshastighed på ca. 4 dage i de forskellige væv.
Denne mængde skal tilføres enten ved kroppens egen dannelse af stoffet eller fra ydre kilder. Kroppens evne til at danne stoffet falder progressivt hos mennesker efter 21 års-alderen. Desuden ligger det gennemsnitlige Q10-indhold i den vestlige verdens kost på mindre end 5 mg pr. dag. Dermed er tilskud af Q10 den eneste måde, hvorpå ældre og specielt syge kan få dækket størsteparten af det daglige behov på 0,5 g.
Ud over produktionen af adenosin-trifosfat (ATP, energimolekyler) og vedligeholdelse af celle- og mitokondrie-membranernes fluiditet har Q10 muligvis en endnu større værdi for kroppen – nemlig dets evne til at ødelægge de frie radikaler (50 gange så stor som E-vitamin), hvilket forebygger uoprettelige iltningsskader.
Q10 og hjerneblødning
Siden 1972, hvor man foretog de første forsøg med hjerneblødning på tre dyremodeller (hund, rotte og mus), har Q10 været det eneste stof, som kan give fuldstændig beskyttelse – og det dobbelt så godt som det næstbedste stof (naloxon) af de mange, der til dato er testet. Nogle af dyrene blev behandlet før hjerneblødningen og andre efter (mindre end 12 timer).
Den første observation af Q10s virkning ved hjerneblødning blev gjort hos en patient, som meget erfarne specialister havde forudsagt ville forblive i koma på det plejehjem i Californien, hvor hun var indlagt. Men hun kom sig fuldstændigt efter 10 dage i koma. Hun havde været i behandling for hukommelsesproblemer og fået oral Q10 i en dosis på 400 mg pr. dag i måneden (ca. 5 gange 30 mg morgen, middag og aften), før hun kom ud for en ulykke, hvor hun slog hovedet med massiv blødning til følge.
Læs også
Q10 – hjertets ven
Q10: Ofte stillede spørgsmål
Q10 – livsforlængeren
Q10 og selen mindsker risikoen for hjerte-/karproblemer
Q10 kan medvirke til at forebygge migræne
Magnesium og hjertesygdom
For lidt D-vitamin skader hjerte og kredsløb
Kilder
Pauling LJ. How to live longer and feel better. New York, Avon Books, 1987; 413.
Ely JTA. Ascorbic Acid and Some Other Modern Analogs of the Germ Theory, J Orthomol Med, 1999; 14: 143-156.
Bliznakov EG, Wilkins DJ. Biochemical and clinical consequences of inhibiting Coenzyme coenzym Q10 biosynthesis by lipid-lowering HMG-CoA reductase inhibitors (statins): A critical overview. Advances in Therapy, 1998; 15(4), 218-28.
Kalen A, Appelkvist E-L, Dallner G. Age related changes in the lipid composition of rat and human tissue. Lipids, 1989; 24: 579-584.
Ernster L, Dallner G. Biochemical, physiological and medical aspects of ubiquinone function. Biochim Biophys Acta, 1995; 1271: 195-204.
Weber C, Bysted A, Holmer G. The coenzyme Q10 content of the average Danish diet. Int J Vitam Nutr Res. 1997; 67: 123-129.
Bliznakov E. Aging, mitochondria, and coenzyme coenzym Q10: The neglected relationship. Biochimie, 1999; 81:1131-1132.
Linnane AW, Kovalenko S, Gingold EB. The universality of bioenergetic disease: age associated cellular bioenergetic degradation and amelioration therapy. Ann NY Acad Sci, 1998; 854: 202-213.
Littarru GP. Energy and Defense. Roma, Casa Editrice Scientifica Internazionale. 1995; 91. ISBN 88-86062-24-9.
Cutler RG. Peroxide-producing potential of tissues: Inverse correlation with longevity of mammalian species. Proc Natl Acad Sci USA, 1985; 82: 4798-4802.
Linnane AW, Marzuki S, Ozawa T, Tanaka M. Mitochondrial DNA mutations as an important contributor to aging and degenerative diseases. Lancet, 1989; 25: 642-645.
Harman D. Prolongation of life: role of free radical reactions in aging. J Am Geriatr Soc. 1969; Aug; 17(8): 721-35.
Harman D. The aging process. Proc Natl Acad Sci USA. 1981; Nov. 78(11): 7124-8.
Harman D. The biological clock: The mitochondria? J Am Geriatr Soc, 1972; 20(4):145-47.
Ely JTA, Fudenberg HH, Bliznakov EG, Branch JD. Hemorrhagic Stroke in human pretreated with coenzyme coenzym Q10: Exceptional recovery as seen in animal models. J Orthomol Med, 1998; 13(2): 105-109.
