E-vitamin

E-vitamin kan måske forebygge AMD og blindhed

E-vitamin kan muligvis beskytte mod aldersrelateret makulær degeneration (AMD), hovedårsagen til blindhed blandt ældre, lyder det fra franske forskere.

Makulær degeneration er sygdom i den del af øjet, hvor synet er skarpest, og den primære årsag til nedsat syn blandt ældre personer. Man har kun meget lidt viden om årsagen til sygdommen, og la­serbehandling har kun haft en begrænset virkning på en lille del af patienterne.

Tidligere forsøg har indikeret, at E-vitamin i sin egenskab af antioxidant kan modvirke AMD. De franske forskere siger, at de fleste af disse forsøg ikke har givet afgørende beviser i den ene eller den anden retning, og at deres eget forsøg “så vidt vi ved, er den første undersøgelse af forholdet mellem AMD og det, der kaldes ‘lipid-standardiseret’ E-vitamin-indhold”.

Forskerne gennemgik information fra mere end 2.500 voksne fra 60 år og opefter. Man fastslog, at 38 af testpersonerne havde fremskreden AMD, og at øjensygdommen var betydeligt mere fremtræ­dende hos patienter på over 80 år. Men hos patienter med et højt kropsindhold af E-vitamin kunne man påvise en 82 % reduktion i om­fanget af AMD. Et højt E-vitamin-niveau hang desuden sammen med færre tidlige tegn på AMD.

De franske forskere foreslår, at der udføres flere forsøg for at bekræfte testresultaterne. De bemær­ker, at deres forsøg var et ‘observationsstudie’, og at ‘kun randomiserede interventionsstudier ende­gyldigt kan bevise E-vitaminets beskyttende indvirkning på AMD’.

E-vitamin kan måske medvirke til at forebygge AMD og blindhedLæs også
E-vitamin og dine øjne
Antioxidanter kan reducere risikoen for AMD
Aldersrelateret makulær degeneration (AMD)
Brug solbriller og spis antioxidanter, så mindsker du risikoen for AMD
E-vitamin: En gammel ven viser nye sider af sig selv
Natteblindhed
Synet – og hvordan du passer på det
Vitaminer kan medvirke til at forebygge grå stær

Kilde
Archives of Ophthalmology, 1999.